Analyse: Skulle du have tænkt på din pension, før du blev født?

Det bliver vigtigere og vigtigere at forholde sig til sin opsparing til alderdommen.

Fremtidens pensionister må ifølge pensionsbranchens ekspertråd forvente lavere afkast fremover - efter en lang periode med meget høje afkast. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

En bekymret 87-årig dame skriver ind til brevkassen, fordi pengene nu er sluppet op, så der ikke vil være råd til at betale for udgifterne ved hendes død, og hvad skal hun dog stille op?

Det skulle du jo nok ha’ tænkt på, før du blev født. Du kunne have sparet op, kunne du, lyder det kontante svar fra brevkassebestyrerinden, der ikke giver meget for den ældre dames forsøg på at reducere omkostningerne ved eventuelt at blive begravet lodret.

Bedemanden mener nu heller ikke, at det kan lade sig gøre.

Historien kommer ikke fra en virkelig brevkasse, men fra forfatteren Line Knutzons opdigtede brevkassebog, Camille Clouds brevkasse, der udkom sidste år, og ja, med Camille Cloud har Line Knutzon opdigtet en pænt hård negl af en brevkassebestyrerinde.

Men bekymringen for om pengene rækker i pensionisttilværelsener er ikke grebet ud af den blå luft. For er der egentlig styr på, hvor meget der bliver at gøre godt med for millioner af danskere i fremtiden?

Det handler måske ikke om betalingsevnen ved egen bortgang, men mindre kan jo også gøre det, når vi taler privatøkonomisk planlægning.

Mindre at rutte med

Helt styr på det har der tilsyneladende ikke været, for nye prognoser fra pensionsbranchen kapper nu mærkbare beløb af mange danskeres forventede udbetalinger fra egen opsparing i alderdommen.

Pensionsbranchen har bedt et ekspertråd om at regne på fremtidens pensionsopsparinger, og har forpligtet sig til selv at følge regnestykkerne frem over.

Nogle af de yngste opsparere – mange af dem, der stadig har 40 år tilbage på arbejdsmarkedet - må se deres forventede udbetalinger falde med næsten 10 pct. Det er resultatet af de nye regnestykker.

Det er naturligvis vigtigt, hvor meget vi selv lægger til side måned efter måned, men det altafgørende for opsparingens endelige størrelse, og dermed udbetalingerne, er forrentningen af den over årene. Og det er den, som regnestykkerne gælder, og som eksperterne skruer markant ned for i de nye pensionsprognoser,

De lavere afkast betyder altså, at der bliver mindre at rutte med for mange. Det er vigtigt for den enkelte at forholde sig til – skal man f.eks. til at spare mere op – og det er vigtigt for samfundet som et hele at forholde sig til – for hvad betyder det for det offentliges udgifter til det stigende antal ældre i fremtiden?

Er der ikke sparet nok op, så må politikerne tage stilling til, om staten må yde økonomisk støtte – og hele pointen med, at danskerne skulle spare mere op selv, som for alvor blev sat i system med arbejdsmarkedspensionerne i begyndelsen af 1990’erne, var jo ellers, at staten skulle hænge på en mindre del af omkostningerne til alderdommen.

I de nuværende fremskrivninger er der faktisk kun godt 20 år til, at størrelsen på de private pensionsudbetalinger overgår de offentlige udbetalinger.

Forvent lavere afkast

Der er to helt grundlæggende bevægelser, som har ført til den nye situation, hvor pensionsprognoserne er blevet vigtige. Finansmarkederne er jo vant til at være syndebuk, så lad os tage dem først.

Når ekspertrådet når frem til en forventning om lavere afkast, så skyldes det et skift i markederne. Det er kort sagt ikke meget mere at give af efter en lang periode med meget høje afkast.

Første halvleg udgjorde tiden op til finanskrisen, hvor verdensvæksten – og dermed også markedsvæksten – virkede ustoppelig.

Godt nok blev der ringet til pause i 2008, da krisen ramte, men store pengeindsprøjtninger fra verdens centralbanker, blandt andet i form af lave renter, sendte hurtigt aktiemarkederne afsted frem på banen igen med susende fart, hurtigere, hurtigere, højere, højere i anden halvleg.

Det skæppede også godt i afkastkassen.

Men investeringseksperter er enige. Fortidens fede år vil erstattes af en mager tid med lavere afkast.

Risikoen er blevet din

Den anden grundlæggende bevægelse, som gør de nye pensionsprognoser til noget, som danskerne bør holde øje med, er udviklingen fra garantiprodukter til markedsrenteprodukter i pensionsbranchen.

Går vi nogle år tilbage, så var det gængse pensionsprodukt et garantiprodukt, hvor opspareren var garanteret en bestemt forrentning og dermed en bestemt udbetaling af sin pension. Er pensionskasserne ikke i stand til at skabe tilstrækkeligt afkast, så står de selv med problemet for at finde pengene til opsparerne.

Anderledes er det med markedsrenteprodukterne, hvor man i sidste ende får pengene udbetalt baseret på den forrentning, som det er lykkedes at skabe. I dag går langt over halvdelen af de opsparede midler ind i markedsrenteprodukter.

Sagt med andre ord er risikoen ved at have en stor opsparing flydende rundt på finansmarkederne flyttet fra den store pensionskasse til den enkelte pensionsopsparer. Derfor bliver beslutninger om risikoprofil og størrelsen på den løbende opsparing også vigtige for den enkelte at forholde sig til.

Pensionsbranchen har lanceret deres nye prognoser om lavere afkast med beroligende ord om, at mange opsparere jo så kan se frem til at blive kompenseret af offentlige udbetalinger, f.eks. i form af boligstøtte, der er afhængig af størrrelsen på de private pensionsudbetalinger.

Det forudsætter jo så, at politikerne bibeholder disse ordninger de næste mange årtier.

Det er nok for meget forlangt, at man bør tænke på opsparingen til pensionen før man er født, som Line Knutzons brevkassebestyrerinde siger. Men mindre kan også gøre det. De nye pensionsprognoser er en påmindelse om, at det måske er en overvejelse værd, hvordan privatøkonomien hænger sammen til den tid.

Facebook
Twitter