ANALYSE: Slukker ordet pension også din livsgnist?

Pension bliver mere og mere indviklet at forstå, og det kan undergrave den afgørende tillid til systemet, vurderer DR’s økonomikorrespondent.

DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder ser nærmere på det danske pensionssystem.

Et spædbarn sidder på gulvet med et fortabt udtryk i ansigtet og overhører de voksnes samtale oppe ved bordet.

Der er tale om en gammel tegneseriestribe af duoen Mikael Wulff og Anders Morgenthaler, og den er – frit efter hukommelsen – ledsaget af teksten:

"Da lille Knud første gang hørte ordet kapitalpension, mistede han al livsgnist."

Kapitalpension er siden afskaffet og erstattet af andre ordninger, men manges forhold til pension er forblevet det samme.

Når danskerne bliver spurgt, karakteriserer de først og fremmest pension som ’vigtigt’, men også som 'uforståeligt’ og 'indviklet'.

Undersøger man danskernes reelle viden om pension, peger resultaterne i samme retning. For eksempel ved kun godt halvdelen af danskerne, hvor stort et beløb i kroner og øre, de vil få udbetalt i pension.

Regeringens plan – den nye 2025-plan præsenteret i dag – for ændringer af pensionssystemet gør det ikke lettere at forstå.

Desværre, lille Knuds livsgnist står ikke umiddelbart til at blive gentændt.

Pensionseksperter sukker dybt

Den stigende kompleksitet og dens konsekvenser bekymrer stadig flere branchefolk og eksperter.

Når jeg de seneste dage, som forberedelse til regeringens udspil, har talt med et utal af højt betalte personer med pension som professionelt arbejdsområde, har de så godt som alle selv bragt emnet på banen.

De har dybt og udmattet sukket ned i telefonen:

”Altså, ikke engang jeg forstår det jo helt det her, hvordan i alverden skal vi forklare det til almindelige mennesker…”

Allerede da Venstre-regeringen i efteråret sidste år fremlagde første version af 2025-planen, rynkede vismændene brynene og advarede mod at gøre et indviklet system endnu mere indviklet.

Svært at forstå regeringens plan

Vi forsøger med en kort forklaring:

En af hovedopgaverne for regeringen er at få folk til at spare mere op til alderdommen. For alt for mange kan det ganske enkelt ikke betale sig på grund af modregningsreglerne.

Har man selv sparet for meget op, bliver man bare trukket i ydelserne fra det offentlige. Det er de såkaldte samspilsproblemer – de private og de offentlige pensioner spiller ikke meningsfuldt sammen.

Derfor forsøger man sig nu med en ny form for pensionsopsparing, som man primært kan benytte de sidste fem år før pensionen. Med enkelte ændringer er der tale om nogenlunde samme ordning, som blev præsenteret i efteråret.

Den allerede eksisterende aldersopsparing ændres grundlæggende, så man gennem hele livet kan indbetale et mindre beløb på 5.000 kr. om året, mens man i de sidste fem år op til pensionen kan indbetale 55.000 kr. årligt. Efter skat vel at mærke, for til forskel fra almindelige pensionsopsparinger, skal der betales skat ved indbetalingen.

Men – og her kommer hele pointen – når man er gået på pension, så modregnes udbetalingerne ikke i de offentlige ydelser. Det skal altså – som noget nyt – kunne betale sig at spare op til pensionen, også i de sidste år på arbejdsmarkedet.

Det er alt sammen meget godt, lød det i efteråret fra vismændene, der anerkender, at regnestykket går op, og at de økonomiske incitamenter er på plads. Men forstår folk virkelig alt dette, spurgte de også.

"Konsekvensen er (…) et komplekst system, som mange vil opleve som uoverskueligt, og som det derfor er vanskeligt at reagere på”, hed det sort på hvidt i vismandsrapporten i oktober.

Hvad nytter det, at regnestykket går op, hvis ingen magter at nå til enden af det, og at de økonomiske incitamenter er på plads, hvis ingen kan få øje på dem?

Behov for tillid

Her kan man så indvende – som vismændene også bemærkede – at danskernes pensioner jo er knyttet op på nogle stærke veletablerede strukturer: Pensionsrådgivere og fagforeninger, der nok skal guide os igennem med sikker og myndig hånd, så pengene bliver sat de rigtige steder på de rigtige tidspunkter i vores opsparingsforløb.

Alligevel er der en nagende bekymring tilbage.

I takt med at danskerne bliver opfordret og pålagt at spare mere op, stiger også behovet for en dyb forståelse i befolkningen for denne fastlåsning af enorme summer til brug i en fjern pensionsfremtid.

Hvis hele dette system skal være bæredygtig, er der behov for tillid. Og kan man have tillid til et system, som man ikke forstår?

Endnu et resultat fra undersøgelserne af danskernes forhold til pension er yderst relevant at skæve til for politikerne her.

De viser nemlig meget klart, at jo mindre viden om og forståelse af pensionerne en enkeltperson har, jo lavere er også denne persons tillid til systemet.

Facebook
Twitter