Analyse: Udbytteskandalen og den forsvundne milliard

Muligt milliardtab på bankernes udbetaling af udbytteskat bliver formentlig aldrig opklaret – og pengene kommer heller ikke retur. Men mange spørgsmål er fortsat ubesvarede.

Skattestyrelsen havde i går indkaldt til pressemøde om sagen med svindel med udbytteskat. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Hvis du mistede en lille milliard kroner ved en fejl, ville du så ikke forsøge at finde den igen?

Spørgsmålet virker absurd. Men faktisk er svaret ’nej’, når det handler om de 712-940 miollioner kroner, som tre danske banker på vegne af det daværende Skat kan have udbetalt uberettiget i årene 2012-2015.

Som afsløret af DR Nyheder og Børsen viser dokumenter fra Skatteministeriets interne revision, at Nordea, Danske Bank og SEB Bank via bankordningen har udbetalt udbytterefusion med en så stor fejlmargin, at tabet kan løbe op i en lille milliard.

- Det er de bedste tal, vi har, indrømmede direktør i Skattestyrelsen Kenneth Joensen på et pressemøde i går.

Fejl i hver fjerde anmodning

Selv om tallene er behæftet med en vis usikkerhed, er de baseret på en grundig gennemgang af et stort antal konkrete refusionsanmodninger, da ordningen blev sat i bero.

Og Skatteministeriets egen konklusion på gennemgangen er klar: Der var fejl i omkring hver fjerde af alle refusionsanmodninger. Og fejl i op imod hver sjette krone, der blev søgt udbetalt. Og intet tyder på, at det skulle have forholdt sig anderledes i årene 2012-2015.

En fuldtonet skandale, som blandt andre skatteminister Morten Bødskov omtaler sagen. Men udsigten til få de tabte skattekroner retur i statskassen er – ifølge Skattestyrelsen -meget lille.

Ikke tilstrækkeligt med dokumenter

Forklaringen er ganske enkelt, at bankerne – ifølge Skattestyrelsen – ikke ligger inde med oplysninger, der kan kaste lys over sagen. Og det daværende Skats kontrol i den anden ende var ifølge Skatteministeriets interne revision så dårlig, at der ikke findes tilstrækkeligt med dokumenter til at komme til bunds i sagen.

Skattestyrelsen lukkede i går sin egen undersøgelse af sagen. Med hjælp fra Finanstilsynet var konklusionen, at der ikke er fundet tegn på systematisk svindel med bankordningen bortset fra et beskedent beløb på en lille million kroner, som Bagmandspolitiet nu skal se på.

Skattestyrelsen med Kenneth Joensen i spidsen holdt pressemøde om sagen i går. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Men udsigten til at komme til bunds i, hvad der egentlig er sket med den forsvundne milliard, er begrænset, lod Skattestyrelsen forstå.

Både Skattestyrelsen og skatteministeren forsøgte i går at lukke kapitlet om bankordningen ned en gang for alle med henvisning til, at de mange fejl i bankordningen ’indgår i arbejdet med at udarbejde en ny ordning’.

Men spørgsmålet er, om der så nogensinde bliver kastet lys over omfanget af fejlene?

Metodisk arbejde

DR Nyheder og Børsens afsløringer gennem de seneste dage tegner et billede af, at globale storbanker har arbejdet metodisk på at vaske udbytte på danske aktier fri for udbytteskat via bankordningen. Ved hjælp af aktielån og cirkulære konstruktioner har de alene i sagen om den canadiske pensionskasse Hoopp fået udbetalt 894 millioner kroner fra statskassen.

Hoopp er allerede stævnet ved Østre Landsret med krav om at betale de 894 millioner kroner tilbage. Og Skattestyrelsen oplyste i går, at også Nordea nu er blevet mødt med et krav om at returnere pengene. Nordea afviser at have et ansvar og er klar til at møde Skattestyrelsen i retten.

Men dokumenterne fra Skatteministeriets interne revision sammenholdt med optrevlingen af Hoopp-sagen har fået flere skatteordførere til at lufte den tanke, at fejlene i bankordningen kan have været mere omfattende end hidtil oplyst.

Specielt når man indregner, at ordningen har eksisteret siden midten af nullerne, og at kun en begrænset del af perioden er blevet undersøgt.

Derfor efterlader mysteriet om den forvundne milliard – der formentlig aldrig bliver opklaret – fortsat flere spørgsmål end svar.