Anders har haft en chip i hånden i flere år: 'Den kan ikke bruges til noget som helst'

4.000 svenskere har indtil videre fået chip-implantat. Blandt andet en række medarbejdere hos rejsebureauet TUI.

Anders Høeg Nissen er en af de få danskere, der har fået skudt en NFC-chip ind under huden mellem tommel- og pegefinger. (Foto: Lau Kræn Svensson © (c) DR)

Da teknologi-journalist og foredragsholder Anders Høeg Nissen for fire år siden fik skudt en NFC-chip ind i sin hånd, var det med en drøm om at blive en menneskemaskine og et håb om, at chippen i fremtiden ville kunne bruges til alverdens ting.

Men sådan gik det ikke helt.

Den lille chip, der fortsat sidder i hånden, er mest af alt blevet en indvendig piercing, fortæller Anders Høeg Nissen.

- Jeg tænker relativt tit over, at den sidder under huden, men jeg bruger den ikke til noget som helst i hverdagen, siger han og forklarer, at han forgæves har forsøgt at få chippen til at tale sammen med kortlæsere.

- I starten gjorde jeg mig en del tanker om, hvad jeg kunne kaste mig ud i, og jeg prøvede at få den til at virke som adgangskort til mit arbejdes cykelkælder og mit fitnesscenter. Det lykkedes bare ikke rigtig, og der er ikke rigtig sket nogle fremskridt på området siden.

Her ses en video fra 2015, hvor Anders Høeg Nissen blev "chippet".

Udbredt i Sverige

Mens chipteknologi har henvendt sig til de færreste i Danmark, har flere end 4.000 fået et chip-implantat i hånden i Sverige, hvor den både kan bruges som billetholder i togene og adgangskort hos flere virksomheder.

Flere medarbejdere hos rejsebureauet TUI har blandt andre erstattet deres adgangskort i plastik med en chip, som både kan bruges til at logge på LinkedIn, åbne skabe og printe.

Anders Høeg Nissen forklarer, at de to svenskere Jowan Österlund og Hannes Sjöblad har kickstartet trenden på den anden side af sundet. Og her har de haft bedre held med at få virksomheder til at give chippen en chance.

- I Sverige kunne det godt udvikle sig endnu mere. Når mange har chips, vil flere virksomheder hoppe med på vognen, og når man kan bruge dem til mere i hverdagen, vil der samtidig også være flere, der anskaffer sig en chip, siger han.

Ikke egnet som sporingsværktøj

En NFC-chip er på størrelse med en 50-øre. Den ligger i en glaskapsel, så den ikke bliver afstødt af kroppen, og den har stort set bare en lille smule data og et identifikations-nummer, som kan læses af en NFC-scanner.

På chippen har man med en app selv mulighed for at overføre den data, man ønsker at have tilgængelig, men chippen er ikke egnet som sporingsværktøj.

Den kan nemlig ikke aflæses på afstande, forklarer Anders Høeg Nissen.

- Vi taler millimeter, og man skal helst røre scanneren med hånden, så overvågningsaspektet er den mindste af mine bekymringer. I praksis vil det være enormt svært at bruge til overvågning. Jeg er hundrede gange mere bekymret for datalæk fra tjenester, vi bruger på nettet, og for, hvad folk kan hive ud af min telefon.

Her ses den NFC-chip, som Esben Hardenberg har siddende mellem sin pege- og tommelfinger. (Foto: Esben Hardenberg)

Succes i fremtiden?

Anders Høeg Nissen påpeger, at Danmark ikke har været klar til at modtage chip-teknologi. Og ifølge ham skal teknologien også udvides med flere funktioner, hvis den skal have en berettigelse i fremtiden.

- En chip vil godt kunne bruges i sundhedsmæssige sammenhænge til at tracke ting som sukkerindhold, medicin eller hormoner i blodet, men der skal lidt til. For folk, der bare skal på arbejde eller printe, giver chips i ure, kort eller armbånd mere mening, fordi de lettere kan udskiftes, siger han.

Spørger man fremtidsforsker og IT-ekspert Preben Mejer, findes der allerede mange alternativer, som vil udkonkurrere den type chip, som TUI eksempelvis tilbyder sine medarbejdere.

- Der er masser af måder, vi kan identificere personer på. For eksempel ansigtsgenkendelse og fingeraftryk. Og der er ikke nogle af de teknologier, der gør ondt. Derfor tror jeg ikke, de her chips bliver vanvittigt udbredt, siger han.

For radiovært på Digitalt på P1 og journalist på DR Viden, Esben Hardenberg, der fik chip-implantat tilbage i 2013, er håbet der stadig. Han tror på, at chippen vil vinde frem en dag og være mere end "et partytrick":

- Den har indtil videre ikke levet op til de praktiske forventninger, men vi må se, hvad der sker. Jeg tror, at vi ”chippede” mennesker bliver en målgruppe, som virksomheder gerne vil satse på i fremtiden, siger Esben Hardenberg.

Facebook
Twitter