Antallet af jobannoncer skyder i vejret: 'Det er det højeste tal, vi nogensinde har målt'

Danske virksomheder higer efter nye ansatte i en tid, hvor næsten hele arbejdsstyrken er i arbejde.

I løbet af november blev der lagt 33.700 nye jobannoncer på nettet. (© (DR Grafik/Søren Winther Nørbæk))

Der har aldrig været opslået så mange nye stillinger på nettet, som der er nu.

I løbet af november 2021 kom der 33.700 nye jobannoncer på nettet, viser en ny analyse fra jobsiden Jobindex, der har opgjort antallet af stillingsopslag siden 2003.

Det er 1.000 flere jobopslag end i oktober.

- Det er det højeste tal, vi nogensinde har målt, og der er bedre muligheder for at få nyt job nu, end der har været i de seneste 13 år, siger Kaare Danielsen, direktør for Jobindex, i Følg Pengene onsdag.

Antallet af nye jobannoncer er endda højere end op til finanskrisen i 2007 og 2008.

Samtidig er der rekordmange ledige stillinger i den private sektor, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I årets tredje kvartal var der 69.500 ledige stillinger, når der korrigeres for sæsonudsving, og den store mangel på medarbejdere skaber bekymring blandt virksomhederne.

Det har senest fået koncernen ISS Danmark til at udlove en dusør på 10.000 kroner til folk, der kan skaffe nye ansatte til virksomheden.

- Mange virksomheder har udfordringer med at finde ansatte lige nu, og for mange virksomheder er det den vigtigste udfordring kombineret med at skaffe materialer, siger Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.

Virksomheder skal gøre sig til for jobansøgerne

Dagligvarekoncernen Coop, der driver blandt andet Superbrugsen, Kvickly og Fakta, har i øjeblikket mellem 350 og 400 opslåede stillinger.

Koncernen har tæt på 40.000 ansatte i over 1.000 butikker i Danmark. Og her mærker de presset, siger HR-chef Lotte Hjortlund Andersen.

- Vi kan mærke det ved, at folk bliver rekrutteret fra os, altså bliver prikket på skulderen fra andre steder. Så de flytter sig hurtigere. Og så kan vi også se, at når vi skal rekruttere igen, så er det altså sværere, og det tager længere tid, før vi får besat stillingerne, siger hun.

Manglen på medarbejdere er generel, men det er særligt specialiserede folk, som bagere og slagtere, det er svært at få fat på.

Derfor arbejder de i Coop med flere langsigtede og kortsigtede planer.

Blandt andet skal de blive bedre til at fastholde medarbejdere ved at oplyse om og sikre udviklingsmuligheder og arbejdsglæde.

Og så skal de finde nye måder at søge ansatte på. Her kigger man på videorekruttering og sociale medier som TikTok.

- Før i tiden sad vi jo og modtog ansøgninger og sagde ja tak eller nej tak. Nu er det faktisk omvendt, så vi skal ud og søge kandidater om at komme hos os, og så kan de sige ja eller nej til os. Og når det er sådan, er vi nødt til konstant at gøre os attraktive og lækre og sikre, at arbejdspladsen er fed at være på, og det skal vi ud og fortælle, så folk vil arbejde hos os, siger hun.

Coop har i øjeblikket slået mellem 350 og 400 ledige stillinger op på tværs af koncernen, der driver blandt andet Kvickly og Superbrugsen. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Scanpix Denmark)

Hverken omikron eller pressemøde ventes at ændre billedet

Og manglen på ansatte, som flere virksomheder bøvler med, ser ud til at være blivende.

Tallene for november bekræfter nemlig, at de mange jobannoncer, der er kommet på nettet i perioden siden maj, ikke var en engangseffekt knyttet til genåbningen efter vinterens coronarestriktioner.

- Det buldrer bare derud af. Det var ikke restriktionerne og nedlukningerne, der sinkede jobmarkedet i for halvandet år siden. Det var usikkerheden. Når man skal ansætte en ny medarbejder, er det en stor investering, som skal række flere år frem i tiden, så det gør man ikke, hvis man ikke ved, hvad der sker om 3-4 måneder, siger Kaare Danielsen.

Selv med en lurende ny virusvariant, et pressemøde om coronasituationen i aften og potentielt nye restriktioner på vej, forventes det ikke at have den store effekt på efterspørgslen på arbejdskraft.

- Det bliver maksimalt noget, der lægger en dæmper på tempoet i væksten, snarere end at det skaber en ny krise. For der er meget stor forskel på den første omgang i coronakrisen, hvor alle holdt igen – også i brancher, der slet ikke var berørt – og nu, siger Las Olsen.

Han forventer, at eventuelle restriktioner i nattelivet kan komme til at betyde, at der er nogle ferieafløsere, der alligevel ikke skal bruges, og at toppen af presset på den måde bliver lettet.

- Men til gengæld kan det betyde, at der skal ansættes endnu flere inden for coronaindsatsen til at teste og vaccinere, som jo også har været en drivkraft, som har været med til at presse resten af arbejdsmarkedet, siger han.

Og selvom det primært er godt, at mange er i arbejde, skal vi passe på. For fortsætter ledigheden med at falde i samme tempo, har vi inden for fire måneder nået den laveste ledighed nogensinde.

- Sidst det skete, var der tale om en overophedning i tiden lige før finanskrisen. Men man skal passe på med sammenligninger, for der er altid forskelle. Dengang havde vi også et overforbrug, overinvesteringer og alle mulige andre problemer i økonomien, som vi ikke har i dag, siger Las Olsen.

Men kan man – og skal man – gøre noget ved det?

Tilbage i Coop regner man med, at ubalancen mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft kommer til at fortsætte i lang tid endnu. Og tallene taler samme sprog.

- Der er ikke noget i vores tal, der tyder på, at der er en opbremsning på vej lige foreløbig, siger Kaare Danielsen.

Derfor er man nødt til at gøre noget, for at kunne tiltrække og fastholde den nødvendige arbejdskraft.

En af de knapper, man typisk kan skrue på, er lønningerne, og det bliver også brugt i konkurrencen mellem virksomhederne.

- Vi kan godt mærke, at inden for bestemte fag som slagtere, så smutter de til et andet sted, fordi de kan få 3.000 kroner mere i løn. Og så kan de nå at hoppe et par gange og få en ret betragtelig lønstigning, siger Lotte Hjortlund Andersen.

Og det er ikke nødvendigvis et problem, hvis lønningerne stiger lidt, fordi vi længe har set lav inflation og lave lønstigninger, siger Las Olsen fra Danske Bank.

- Det er sådan, markedet fungerer. Det er stadigvæk ret begrænset, hvad vi ser. Men det er de højeste lønvækster, vi har set siden finanskrisen.

I Coop er man ikke nået dertil, hvor man vil hæve lønningerne på tværs af koncernen, fortæller Lotte Hjortlund Andersen.

- Det er et af de greb, vi har diskuteret, men vi er endnu ikke gået ind og har justeret generelt på vores lønniveau. En stor del af vores arbejdsstyrke er jo på en overenskomst. Vi er også så store, at vi skal passe på, at vi ikke starter en lønspiral.

FacebookTwitter