Selvom ledigheden er høj, kan restauratører, ejendomsservice- og butiksejere og andre arbejdsgivere ikke få besat de ledige job, de har.

Det viser tal fra Arbejdsmarkedssstyrelsen. Og det er et alvorligt problem. For det sænker produktionen i virksomhederne, advarer arbejdsgiverne, som efterlyser mere vilje til at flytte sig hos de arbejdsløse.

Ledige og ledige job

Der er eksempelvis 15.000 ledige rengøringsassistenter og 88 job, som ejendoms- og servicefirmaerne ikke kan besætte.

Eller over 12.000 ledige par hænder blandt butiks- og kasseassistenter og knap 250 stillinger som butiksejerne heller ikke har kunnet finde folk til.

Inden for kokkefaget har restauratører og hoteller forgæves spejdet efter ledige kokkehænder til over 200 ledige stillinger.

Alvorligt paradoks

Ifølge tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen har landets arbejdsgivere forgæves søgt efter arbejdskraft til 6000 ledige stillinger. Samtidig står 163.000 arbejdsløse:

Det er et alvorligt paradoks, at vi ikke kan få de stillinger besat, siger arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Industri, Steen Nielsen til DR Nyheder:

- Det skyldes jo grundlæggende, at der mangler noget mobilitet. Det vil sige at, den ledige ikke er tilstrækkelig sulten efter et job til at ville rejse efter det eller ikke er villig nok til at skifte arbejdsområde.

Problemet kan forværres

Problemet ramler lige ned ikke kun i et nyt regeringsgrundlag, trepartsforhandlinger om reformer på arbejdsmarkedet, men også i nye ledighedstal fra Danmarks Statistik i dag som måske vil forværre problemet:

- Det er meget svært at finde en kok, jeg har jo søgt kokke og søger konstant kokke, siger restauratør og medejer af 3 forretninger i København - og selv kokkeuddannet, Bo Jacobsen.

Og restauratør Bo Jacobsen er ikke alene, ifølge tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen går 1300 kokke ledige. Samtidig med at hoteller og restauranter ikke kan få besat over 200 ledige kokke-stillinger.