Arbejdsretten: DSB-ansatte skal stoppe overenskomststridig strejke

Togansatte hos DSB har nu genoptaget arbejdet efter en arbejdsnedlæggelse, oplyser DSB.

Formanden for Dansk Jernbaneforbund, Henrik Horup, inden dagens retsmøde i Arbejdsretten tidligere i dag.

Det er i strid med reglerne, at flere DSB-ansatte siden klokken fem i morges har nægtet at trække i arbejdstøjet.

Derfor skal de ansatte senest i morgen gå tilbage til arbejdet. Det har Arbejdsretten netop afgjort.

Det fortæller DR Nyheders reporter fra retten.

Samtidig oplyser informationschef Tony Bispeskov fra DSB, at de togansatte netop har genoptaget arbejdet.

- Sagen er den, at vores kørende personale på både S-togsnettet og fjern- og regionaltogene på den østlige del af landet begynder at vende tilbage til arbejdet.

- Derfor er vi begyndt at genoprette trafikken, siger Tony Bispeskov til Ritzau.

Der vil dog være et langt efterslæb, som betyder, at trafikken først vil være tilbage i normal drift tirsdag morgen, siger DSB's informationschef.

Har ingen aftale om tillidsmænd

Den overenskomststridige strejke har lammet togtrafikken på hele Sjælland samt mellem Odense og København. Også driften af S-tog er ramt.

Arbejdsnedlæggelserne blandt de ansatte skyldes utilfredshed med en række lokale overenskomstforhandlinger.

Blandt andet en omstridt aftale om reduktion af tillidsmænd, som ifølge medarbejderne selv er den primære årsag til, at de har nedlagt arbejdet mandag morgen.

Formanden for Dansk Jernbaneforbund, Henrik Horup, siger efter dagens retsmøde, at han vil opfordere sine medlemmer til at genoptage arbejdet og fortsætte den normale togdrift.

Han afviser, at forbundet skal have et ansvar i forbindelse med strejken, som en gruppe unavngivne medarbejdere i DSB har varslet.

- Det mener jeg ikke, at vi har. Vi kender ikke til den her arbejdsnedlæggelse, eller hvem der skulle stå bag den. Vi vil ikke have noget med den at gøre, siger Henrik Horup.

Kan koste i bod

DSB skriver i en pressemeddelelse, at virksomheden har "bedt Dansk Arbejdsgiverforening indlede en sag om organisationsansvar over for Dansk Jernbaneforbund".

- Jeg synes, det er nogle voldsomme anklager, der kommet i DSB's pressemeddelelse om, at vi skulle have et organisationsansvar. Det må vi se, om der kommer en sag ud af, siger Henrik Horup.

Retten har dog ikke taget stilling til, om den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse skal føre til en bod mod de strejkende. Det vil i stedet blive afgjort ved kommende retsmøder.

Det koster overenskomststridig strejke i bod

  • Faglærte betaler 56 kroner i bod per strejketime.

  • Ufaglærte betaler 50 kroner per strejketime.

  • Trodser man pålæg fra Arbejdsretten, kan man blive pålagt skærpet bod på 30 kroner per strejketime.

  • Kilde: Arbejdsretten

Ifølge Dansk Jernbaneforbund, ville DSB reducere antallet af tillidsrepræsentanter fra 99 til 41.

Forbundet ville dog først underskrive aftalen, når andre delaftaler er forhandlet på plads. Men parterne har ikke skrevet under inden aftalens deadline i dag - og kunne heller ikke finde fælles fodslag om en række andre lokale aftaler.

Derfor mener de ansatte, at de reelt set ingen tillidsrepræsentanter har i øjeblikket, og det har betydet, at en række medarbejdere har nedlagt arbejdet med et stort togkaos til følge.

København Hovedbanegård tidligere i dag hvor DSB ansatte strejker. Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali (Foto: Philip Davali © Scanpix)

DSB: Vi har ikke opsagt tillidsfolk

I formiddag meddelte DSB, at man ville have retten til at tage stilling til, om arbejdsnedlæggelsen skal have konsekvenser for de strejkende ansatte og for deres faglige organisation, Dansk Jernbaneforbund.

- Det er helt uhørt, at man tager passagererne som gidsler i den her situation og nedlægger arbejdet overenskomststridigt. Det er uddansk og imod den danske model, siger underdirektør i DSB, Poul Gemzøe-Enemark, som reaktion på dagens kendelse.

Tidligere i dag afviste DSB i en pressemeddelelse, at "skulle have opsagt alle tillidsrepræsentanter fra 1. april".

DSB's underdirektør, Poul Gemzøe-Enemark, foran Arbejdsretten.

I stedet har DSB ifølge eget udsagn forsøgt at komme fagforbundet i møde ved at give lov til, at de 41 tillidsrepræsentanter kunne virke, uden en underskrevet aftale.

- Vi har sagt til Dansk Jernbaneforbund, at de kunne vælge 41 tillidsmænd inden 1. april. Det har de valgt ikke at gøre. Det er vi helt uforstående over for, siger Poul Gemzøe-Enemark.

Dansk Jernbaneforbund siger, at de ikke ønsker at pege på de 41 tillidsfolk af frygt for, at DSB så ikke vil være villig til at lukke andre aftaler. Har de ret?

- Det er grundløst. Faktisk sagde Dansk Jernbaneforbund til os i november, at de skulle bruge januar og februar til at finde de 41 tillidsrepræsentanter, siger Poul Gemzøe-Enemark.

Formanden for Dansk Jernbaneforbund, Henrik Horup, er dog lodret uenig i DSB's udlægning.

- Vi har en aftale underskrevet helt tilbage fra den 15. november, hvori det klart står, at den her aftale er en forudsætning for, at løn og arbejdstid bliver indgået. Det ved han (Poul Gemzøe-Enemark, red.) godt, siger Henrik Horup.

Facebook
Twitter