Båndede samtaler, mails og afhøringer: Så grundigt skulle private efterforskere granske Danske Bank

Private efterforskere skulle have adgang til dybt fortrolige informationer, da Danske Bank i 2014 hyrede eksternt firma til granskning af hvidvask.

Den samlede strøm af penge fra de udenlandske kunder gennem den estiske Danske Bank-filial udgjorde i perioden 2007-2015 ifølge banken selv omkring 200 milliarder euro. Det svarer til knap 1.500 milliarder kroner.

Ingen – ikke engang højtstående bankdirektører var fredet, da private efterforskere i foråret 2014 blev hyret til at udføre en omfattende granskning af Danske Bank.

Men den planlagte undersøgelse af beskyldninger om hvidvask i bankens estiske filial blev af uvisse årsager lagt i graven, få timer før den var planlagt til at gå i gang.

To direktører stoppede undersøgelsen, lige inden at flere planlagte interviews med ledende medarbejdere skulle foretages i hovedkontoret i København.

Det viser en række Danske Bank-dokumenter, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af.

I stedet skulle der gå næsten to år, før banken fik lukket ned for de problematiske kunder i den estiske filial – og mere end fire år, før banken offentliggjorde en redegørelse om sagen i september 2018.

Her kan du få overblikket over historien om den skrottede undersøgelse, der ifølge eksperter, som DR har talt med, kan vise sig at blive belastende for banken.

- Når man ser, hvor omfattende det er, så er det overvejende sandsynligt, at man ville have fundet de problemer, som jo har vist sig at være der, og at man derfor på et langt tidligere tidspunkt havde kunnet lukke ned for det, siger Søren Friis Hansen, der er professor i selskabsret ved CBS Law.

Højtstående chefer skulle udspørges

Danske Bank undersøges lige nu af finansielle myndigheder og politi i blandt andet Danmark, Estland og USA. Sagen kan vise sig at være verdens største sag om hvidvask af penge, og bøder i den store milliardklasse er derfor en reel risiko for banken.

For at forstå sagen om hvidvask i Danske Bank skal vi tilbage til årsskiftet 2013-2014. Her sendte bankens daværende chef for handelsafdelingen i Baltikum, Howard Wilkinson, fire advarende rapporter til bankens hovedsæde i København om mistænkelige aktiviteter i bankens estiske filial, hvor Wilkinson selv havde kontor.

Ifølge Danske Bank-dokumenterne var aftalen mellem banken og efterforskningsfirmaet Parsifal Services, at virksomheden skulle indsamle og analysere informationer samt planlægge og udføre interviews med nøglepersoner i banken.

På den måde skulle undersøgelsen ifølge dokumenterne identificere ulovlige handlinger, tvivlsomme kunderelationer, ureglementeret adfærd samt medarbejdere, der kunne have været involveret i aktiviteterne.

Den daværende chef for den estiske handelsafdeling, Howard Wilkinson, sendte i alt fire advarende rapporter. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Fokus var som udgangspunkt på whistlebloweren Howard Wilkinson og hans beskyldninger mod banken. Derfor planlagde efterforskerne i første omgang et omfattende baggrundstjek af ham, viser dokumenterne.

Efterforskerne skulle blandt andet indhente Howard Wilkinsons personalemappe og undersøge indhold af hans arbejdscomputer, telefon og de mails, der var sendt til og fra hans mailkonto i banken.

Men materialet omkring Howard Wilkinsons ansættelse i banken var langt fra det eneste, som efterforskerne skulle have adgang til. Efterforskningsholdet planlagde ifølge dokumenterne med Danske Banks accept også at rejse til Estland for at undersøge bankens estiske filial nærmere.

Inden afrejse skulle en række nøglepersoner blandt bankens ansatte interviewes. Højtstående chefer i Danske Bank i København - herunder fra direktionen - var på listen over personer, der skulle udspørges om deres rolle og relation til Wilkinson, viser dokumenterne.

Sådan beskriver Parsifal Services sig selv

  • Efterforskningsfirmaet Parsifal Services blev startet i 2013.

  • Bag virksomheden stod blandt andre tidligere generaldirektør i DR Kenneth Plummer, tidligere operativ chef for Bagmandspolitiet Henning Hansen og tidligere efterforsker ved politiets rejsehold og Europol Jan Jarlbæk.

  • Ifølge Parsifal Services’ nu lukkede hjemmeside tilbød virksomheden ”professionel efterforskning til danske virksomheder og organisationer i sager, der vedrører blandt andet bedrageri, industrispionage, underslæb, IPR-kriminalitet, mandatsvig, tyveri, bevissikring, vidneafhøring, it-kriminalitet m.m.”

  • I 2015 drejede virksomheden nøglen om og gik efter et længere internt opgør senere konkurs.

  • Kilde: CVR-registret, parsifalservices.dk, Berlingske

I en intern mail fra Danske Banks juridiske afdeling dateret den 14. maj 2014 fremgår det, at efterforskningsholdet dagen efter – altså den 15. maj 2014 – skulle gennemføre interviews i hovedkontoret i København med flere ledende medarbejdere, der havde været i kontakt med Howard Wilkinson.

Og det er altså senere på dagen den 14. maj, at to medlemmer af Danske Banks direktion så pludselig vælger at skrinlægge den planlagte granskning.

Undersøgelsen af banken ”blev imidlertid forkastet af to medlemmer af direktionen”, står der kortfattet om den skrottede Parsifal-aftale i Danske Banks egen advokatundersøgelse, som banken selv offentliggjorde fire år senere i 2018.

Advokatundersøgelsen nævner dog intet om, hvor omfattende en granskning der blev lagt op til, eller at efterforskerne blev stoppet, få timer før de skulle gå i gang.

Banken skulle blotte arkiv med båndede samtaler

Det var samtidig med særdeles kort aftræk, at beskyldningerne om hvidvask skulle undersøges af Parsifal Services. Efterforskerne skulle ifølge aftalen med Danske Bank allerede aflægge første delrapport 6. juni samme år.

Men inden da skulle de private efterforskere have adgang til en række ellers dybt fortrolige informationskilder og materiale fra bankens servere og arkiv.

Af dokumenterne fremgår det blandt andet, at Parsifal Services med Danske Banks accept ville få adgang til oversigter over telefonopkald fra både fastnet- og mobiltelefoner, som bankens ansatte havde foretaget.

Desuden skulle efterforskerne have adgang til at gennemlytte alle relevante båndede telefonopkald, som banken ifølge ”interne regler” havde optaget af medarbejdernes samtaler, fremgår det af aftalen med banken.

Virksomheden skulle også have adgang til e-mails til og fra ”involverede medarbejdere”. Ligesom efterforskerne kunne indhente ”al relevant” information om medarbejdere såsom deres kontrakter med banken.

Men to direktører sagde altså stop, inden efterforskerne nåede at gå i gang med at undersøge og udspørge ledende medarbejdere i banken.

Det fremgår ikke af dokumenterne, som DR er i besiddelse af, hvem de to direktører, der traf beslutningen, er.

Danske Bank har ikke ønsket at stille op til et interview. Banken siger i stedet i en skriftlig kommentar, at den daværende ledelse på et langt tidligere tidspunkt skulle have reageret kraftigere og mere grundigt på de advarsler, man fik vedrørende forholdene i Estland.

- Der blev sat initiativer i gang i begyndelsen af 2014, men som advokatundersøgelsen også konkluderede i september, så var disse tiltag langt fra nok til at få et fuldt billede af, hvad der foregik, ligesom advokatundersøgelsen kritiserede den sene igangsætning af mere grundige undersøgelser, skriver pressechef Kenni Leth.

Banken vil dog ikke fortælle, hvorfor undersøgelsen blev stoppet, og hvilke to direktører der tog beslutningen.

- Vi har ingen yderligere oplysninger end dem, der allerede er fremlagt i advokatundersøgelsen, skriver Kenni Leth som svar på DR's spørgsmål om de nye oplysninger i sagen.

Parsifal Services’ daværende direktør, Jan Jarlbæk, der ifølge dokumenterne indgik aftalen med Danske Bank, ønsker ikke at kommentere DR's oplysninger.

I februar i år gav en dommer ved Københavns Byret Bagmandspolitiet tilladelse til at ransage ni tidligere højtstående chefer i banken - herunder flere direktører. Det viser dokumenter, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Det er endnu uvist, præcis hvad de tidligere Danske Bank-chefer er sigtet for.

Facebook
Twitter