BAGGRUND Boligpriser gør hovedstaden til elitens ghetto

Prisstigninger i Københavns Kommune skubber arbejdere og studerende ud af byen. En bekymrende tendens, der skal løses politisk, mener direktør for Boligøkonomisk Videncenter.

Andelsforeningen Duegården på Frederiksberg er havnet i bundløs gæld. Det rammer beboerne, der sidder i en gældsfælde, der er svær at komme ud af. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Antallet af boliger og indbyggere følges ikke ad i Københavns Kommune. Det afspejles i priserne på boligmarkedet, som de seneste år har bevæget sig lodret opad.

Fra 2015 til 2016 steg prisen på ejerlejligheder i hovedstaden med næsten 15 procent, og også den mest almindelige københavnske boligform, andelen, er ramt af voldsomme prisstigninger:

- Andelsboligmarkedet har været et rigtig godt marked for folk, der kom fra Jylland og Fyn, som kunne komme ind på boligmarkedet og starte med at købe billigt. Det er ved at være slut nu. Andelene er gået meget op i pris, og det er ikke længere sådan i det centrale København, at man kan få en billig andelsbolig, siger Curt Liliegreen, der er direktør for Boligøkonomisk Videncenter.

I 1990'erne organiserede mange sig i andelsforeninger og overtog udlejningsboliger, som blev istandsat og saneret. I dag udgør andelsboliger 36 procent af alle boligerne i Københavns Kommune.

Prisen for en andelsbolig lå dengang mellem 50.000 og 100.000 kroner. Men det er for længst forbi, og man skal et godt stykke væk fra Rådhuspladsen for at finde et lignende prisleje.

- I omegnskommuner som Ballerup er det stadig en mulighed at få en andelsbolig for et par hundrede tusind kroner. Jeg tror desværre, der er et pres på, at andelsmarkedet kommer til at ligne ejerlejlighedsmarkedet, som man har set i Norge og Sverige, siger Curt Liliegreen.

Dertil skal man være meget opmærksom på andelsforeningens låneforhold, hvor nogle stykker rodede sig ud i en stor gæld inden finanskrisen.

Curt Liliegren ærgrer sig over, at de stigende priser så småt er ved at støvsuge Københavns Kommune for studenter, arbejdere og socialt udsatte.

- Det er en stor fordel at have et boligmarked med forskellige boligtyper, som kan rumme forskellige typer husstande. Det giver mangfoldighed i byens befolkningssammensætning, siger Curt Liliegreen.

Københavnske bydele som Nørrebro og Vesterbro har på kort tid oplevet katapulterende priser. Resultatet har været, at lavere sociale grupper er blevet skubbet ud af kvarterer, der for få år siden blev betragtet som arbejderkvarterer.

- Der er mange, som tror, at det er resultatet af fæle kapitalister, men det er simpelthen et resultat af politik, der har forsøgt at løfte kvaliteten i de københavnske lejligheder, og det tror jeg først nu, man for alvor er ved at blive opmærksomme på, siger Curt Liligreen og fortsætter:

- Det ville være en stor fordel at bygge flere almene boliger inden for København, men det har ikke været så let, fordi grundene er så dyre, at rammebeløbet for byggeriet overskrides, inden byggeriet overhovedet sættes i gang. Derfor har man været nødt til at lave ændringer i almenboligloven. Den type tænkning er nødvendig i områder med nybebyggelser som Nordhavn og Ørestaden. Det har i en årrække været et problem, at der ikke bliver bygget tilstrækkeligt mindre lejligheder, siger Curt Liliegreen.

Selv om markedet for ejerlejligheder ser ud til at fortsætte med at stige, mener Curt Liliegreen, man skal passe på med at deltage i lotteriet:

- Lige nu er ejerlejligheder i kraftig stigning, og mange vil gerne have en kapitalgevinst og køber en lottoseddel på for eksempel 2,5 millioner kroner, som hvis lejligheden stiger 10 procent, vil score 250.000 kroner. Men det er en farlig måde at tænke på, og ydermere er der strammet gevaldigt op på reglerne om, hvordan man bedømmes som boligkøber, siger han.

Er man på vej til at bosætte sig i København, foreslår Curt Liliegreen, at man flytter til forstaden eller lejer en lejlighed, hvis man ikke er sikker på at skulle bo i hovedstaden mange år frem.

De dage, hvor man kunne gå direkte fra gymnasiet til at eje en andel, er ved at være forbi, vurderer han:

- Jeg tror, vi kommer til at se, at folk kommer til at vente med at købe til de kommer i en mere moden alder, hvor de måske får et arveforskud eller arver og venter til indkomsten er høj nok i karriereforløbet til, at man sidder stabilt og kan spare lidt op til et køb. På den måde nærmere vi os også standarden i andre storbyer, siger Curt Liliegreen.

Det koster det at bo i København:

  • Den gennemsnitlige husleje i København steg fra 13.079 kroner om måneden i 2014 til 15.101 kroner i 2015. Det er en stigning på 15 procent.

  • Kilde: lejebolig.dk