Bagmandspolitiet opgiver at stille Danske Bank-chefer til ansvar for hvidvasksagen

Thomas Borgen og otte andre ledende medarbejdere kan ånde lettet op. Men retsopgørene mod banken er på vej.

Tidligere topchef Thomas F. Borgen fratrådte sin stilling i 2018 efter offentliggørelsen af en intern rapport om hvidvasksagen. Nu har Bagmandspolitiet droppet sigtelsen mod ham og otte andre ledende medarbejdere efter flere års efterforskning. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Sagerne mod de sidste tre tidligere topchefer i Danske Bank - Thomas Borgen samt Henrik Ramlau-Hansen og Lars Stensgaard Mørch - er nu droppet.

Det oplyste Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik), i daglig tale Bagmandspolitiet, i aftes - og dermed er samtlige sager mod ni ledende medarbejdere i forbindelse med hvidvasksagen nu lukket.

- Vi har opgivet sigtelserne mod tre personer, og dermed er der ikke yderligere sigtede enkeltpersoner i sagen. Der er fortsat en strafferetlig efterforskning mod Danske Bank for mulig overtrædelse af hvidvasklovgivningen, og den efterforskning er endnu ikke afsluttet, udtaler fungerende chef for Søik, Per Fiig, i en mail til DR Nyheder.

Det er flere års efterforskning med henblik på at placere et ansvar hos de tidligere ledende medarbejder i banken, som Bagmandspolitiet nu lægger låg på.

Det sker, fordi anklagemyndigheden ikke har fundet beviser til at kunne rejse tiltale mod de pågældende i forbindelse med sagen om pengestrømme for omkring 1.500 milliarder, der mellem 2007 og 2015 flød gennem bankens estiske filial, uden at banken havde tilstrækkelig styr på, hvor og hvem pengene kom fra.

- For at enkeltpersoner kan dømmes efter hvidvaskloven, kræver det, at de har udvist grov uagtsomhed. I denne sag har vi foretaget en meget omfattende og grundig efterforskning med en række forskellige efterforskningsskridt – blandt andet har vi indhentet en stor mængde dokumentbeviser, vi har afhørt en række personer og vi har gennemgået et meget omfattende materiale, udtaler Søik-chef Per Fiig og fortsætter:

- På den baggrund er det Søik’s samlede, juridiske vurdering, at der ikke er beviser for, at nogen enkeltpersoner har udvist uagtsomhed i sådan en grad, at den kan karakteriseres som grov, og at de dermed har overtrådt lovgivningen.

Lang og grundig efterforskning

DR Nyheders erhvervskorrespondent Jakob Ussing har fulgt hvidvasksagen tæt.

Han fortæller, at det nu er et stort kapitel i sagen, som Bagmandspolitiet nu lukker.

- Danske Banks hvidvasksag er så stor – også i et internationalt perspektiv – at det giver god mening, at Bagmandspolitiet har efterforsket, om der kunne placeres et ansvar hos bankens øverste chefer for de klare brister i hvidvaskkontrollen, som banken allerede har erkendt.

- Bagmandspolitiet har brugt mange ressourcer og utvivlsomt været grundige i efterforskningen af sagen. Efter mere end to års efterforskning skulle Bagmandspolitiet nu beslutte, om der var belæg for tiltaler og retssager mod de tidligere chefer, og det har Bagmandspolitiet altså konkluderet klart, at der ikke var tilstrækkelige beviser til.

I januar oplyste Bagmandspolitiet, at man havde droppet sigtelserne mod seks Danske Bank-chefer - og dermed var der de tre sigtede enkeltpersoner tilbage, som nu også slipper for tiltale.

Den øverste ansvarlige for banken, Thomas Borgen, var selv chef for bankens udenlandske aktiviteter i årene 2009 til 2012, hvor en del af de mistænkelige milliarder flød gennem den estiske filial.

Han fratrådte sin stilling som Danske Banks topchef 19. september 2018 efter offentliggørelsen af bankens interne rapport om hvidvask.

Dengang sagde han således til DR Nyheder:

- Jeg synes, at rapporten i dag beskriver flere fejl i organisationen, ikke individuelle fejl sådan set, men mange kollektive fejl. Og det må jeg som leder tage ansvaret for. Og derfor trækker jeg mig.

12. marts året efter blev han sigtet i sagen, som altså nu er droppet af Bagmandspolitiet.

Retsopgør og bøder i horisonten

Bagmandspolitiet fortsætter dog sin efterforskning af banken for overtrædelse af hvidvasklovgivningen.

- Tilbage står, at Danske Bank som virksomhed stadig risikerer meget store bøder fra såvel de danske som amerikanske og estiske myndigheder. En risiko, der er så stor, at Finanstilsynet har krævet, at banken har sat minimum ti milliarder kroner til side til eventuelle bøder, siger Jakob Ussing.

Og samtidig er der en lang række erstatningssager anlagt mod Danske Bank og den tidligere direktør Thomas Borgen. De samlede erstatningskrav er på mere end 12 milliarder kroner.

Blandt andet kom det for halvanden uge siden frem, at den amerikanske stat sammen med regeringsorganet Federal Retirement Thrift Investment Board (FRTIB) har anlagt en sag mod Danske Bank ved Københavns Byret.

FRTIB har ansvaret for en af USA's største statslige pensionskasser med seks millioner dækkede ansatte i militæret og postvæsenet. Og det er kurstab på deres Danske Bank-aktier som følge af hvidvasksagen i Estland, som søgsmålet drejer sig om.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk