Bagmandspolitiet sigter Danske Bank i hvidvasksag

Efter sag om omfattende hvidvask i Danske Banks estiske filial, har Bagmandspolitiet sigtet banken for fire forhold.

Danske Bank bliver nu sigtet for at overtræde hvidvasklovgivningen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Bagmandspolitiet har sigtet Danske Bank for overtrædelse af hvidvaskloven, efter den omfattende sag om hvidvask for et større milliardbeløb i bankens estiske filial.

Det oplyser statsadvokat Morten Niels Jakobsen, der er chef for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) i en pressemeddelelse.

- Der er tale om et meget stort og meget omfangsrigt efterforskningsmateriale, men vi er nu så langt, at vi har en sigtelse mod banken. Det er dog vigtigt at sige, at vi fortsat er på et tidligt tidspunkt af vores efterforskning, siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen.

Danske Bank er sigtet for fire forhold i perioden 2007 til 2016.

Ifølge bagmandspolitiet har Danske Bank ikke har haft tilstrækkelig kontrol eller nok mandskab til at overvåge pengeoverførsler, der strømmede gennem bankens filial i Estland.

Indledte efterforskning i august

Tilbage i august oplyste bagmandspolitiet, at der var indledt en strafferetlig efterforskning, da det blev vurderet, at der var rimelig grund til at mistænke banken for at have begået lovovertrædelser i forbindelse med hvidvask-aktiviteterne.

Sammen med de estiske myndigheder er der oprettet et fælles efterforskningshold, som undersøger de mistænkelige transaktioner, og efterforskningen er fortsat i gang.

- Vi arbejder fortsat intenst med efterforskningen. Det videre forløb skal nu afklare, om der her i landet kan rejses en straffesag mod Danske Bank, udtaler Morten Niels Jakobsen i pressemeddelelsen.

I dag er der alene rejst sigtelse mod Danske Bank som selskab. Men bagmandspolitiet undersøger med efterforskningen, om der kan rettes et personligt ansvar mod enkeltpersoner i Danske Banks ledelse.

Danske Bank: Vi havde forventet sigtelsen

Danske Banks administrerende direktør, Jesper Nielsen, siger i en pressemeddelelse, at banken havde forventet en sigtelse. Særligt i kølvandet på de konklusioner, banken selv kom med i september, hvor resultatet af to interne undersøgelser af aktiviteterne i Estland blev fremlagt, lyder det.

- Vi havde forventet, at SØIK ville rejse sigtelse (...) Det er kun i vores interesse, at sagen bliver undersøgt til bunds, og vi vil naturligvis samarbejde og stille os og den viden, vi har, til rådighed for den videre efterforskning, udtaler Jesper Nielsen.

Ifølge direktøren samarbejder Danske Bank allerede med myndighederne, og banken ønsker ikke at kommentere efterforskningen yderligere, mens den pågår.

Afsløring på afsløring

Sagen om omfattende hvidvask i Danske Banks estiske filial kom frem i offentlighedens lys, da avisen Berlingske afslørede, hvordan milliarder af kroner var blevet overført til konti ejet af lyssky selskaber i blandt andet Danske Bank og herefter sendt videre i skattely i perioden 2011-2014.

Afsløring på afsløring om mistænkelige pengeoverførsler i Danske Bank er fulgt, mens omfanget er vokset til at omfatte adskillige milliarder kroner.

I september 2017 kunne Berlingske blandt andet fortælle, at regimet i Aserbajdsjan også havde brugt Danske Banks estiske filial til mistænkelige pengeoverførsler, og i juni i år fik Berlingske adgang til kontooplysninger fra den estiske filial.

Oplysningerne viste, at mindst 53 mistænkelige milliarder kroner var blevet sendt gennem bankens filial for udenlandske kunder i Estland i perioden 2007-2015.

Hvidvask for svimlende summer

Men det var ikke alt, har det vist sig.

Da Danske Bank præsenterede konklusionen af to interne undersøgelser af aktiviterne i bankens filial i Estland tilbage i september, blev det klart, at der kan være tale om hvidvask for svimlende summer.

Af rapporten fremgik det nemlig, at banken selv har undersøgt pengeoverførsler for 1.500 milliarder kroner - og selvom banken ikke har været i stand til at afdække, præcis hvor stor en del af beløbet, der er forbundet med hvidvask, lød konklusionen, at en stor del af de undersøgte overførsler er mistænkelige.

Myndighedernes efterforskning ventes afsluttet ved udgangen af 2019 eller begyndelsen af 2020.

Facebook
Twitter