Danmarks to største banker 'har brudt loven': Du har betalt for meget for at svinge Visa-kortet på din ferie

Konkurrencerådet har afgjort, at Danske Bank og Nordea har brudt betalingsloven.

Både Danske Bank og Nordea har brudt loven, fordi de har haft for høje gebyrer, når kunderne har betalt med deres Visa-Dankort i udlandet, siger Konkurrencerådet. (© Dr Grafik: Nathalie Nystad)

Hvis du har svinget dit Visa-Dankort og shoppet løs på din ferie på for eksempel Mallorca siden 2016, så har du betalt for meget.

I hvert fald hvis man har været kunde i Danmarks to største banker, Danske Bank og Nordea, på rejsen.

Konkurrencerådet har nemlig afgjort, at de to banker har overtrådt betalingsloven.

Bankerne har fastsat for høje gebyrer i perioden 2016 til 2019, når kunderne har brugt deres Visa-Dankort i udlandet.

Det gælder for eksempel, når man har betalt med sit kort på udenlandske hjemmesider, restauranter, butikker, hoteller og så videre.

- Vi har vurderet, at gebyrerne er urimelige høje i forhold til de omkostninger, bankerne har ved at gennemføre en valutaomveksling, siger Christian Schultz, der er formand for Konkurrencerådet.

Derfor er der nu andre boller på suppen, da Konkurrencerådet griber ind over for bankerne.

Konkurrencerådet har påbudt bankerne, at de skal nedsætte det gebyr, der kaldes valutatillæg, inden for fire måneder, så de ikke længere er 'urimelige høje'.

I 2017 hævede de to banker deres gebyrer til 1,5 procent inden for Europas grænser. Gebyret for betalinger uden for Europa blev hævet fra 1,5 procent til 2.

Det vil sige, at hvis du køber noget til 1.000 kroner i Europa – så skal du oveni det betale 15 kroner til din bank.

Gebyret er vurderet for højt, i forhold til hvor meget en bankerne tjener på det, mener Konkurrencerådet.

- Det er fair nok, at bankerne tjener penge på det, men de må ikke tage urimelige høje gebyrer. Hver gang der er opkrævet en krone i tillæg, har 80 øre været ren indtjening, og det er for meget, siger Christian Schultz.

Samlet set løber banksektorens indtægter fra valutatillæg op i et trecifret millionbeløb.

'Ikke noget at gøre for forbrugerne'

Det var i sin tid Forbrugerrådet Tænk, der i 2017 indgav en klage over bankerne til konkurrencemyndighederne.

Og rådet er tilfredse med udfaldet.

- Vi er selvfølgelig rigtig glade for afgørelsen. Vi glæder os over, at bankerne nu er tvunget til at sætte priserne ned, fordi vi netop har klaget over, at de var urimelige høje, siger Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Hvis du har været ude at rejse og betalt gebyrer, der har været "urimelige høje", skal du dog ikke forvente at få nogle af de penge tilbage, vurderer Forbrugerrådet Tænk.

- Vi betragter det her som en afgørelse, Konkurrencerådet laver nu og her, der har virkning fremadrettet. Så jeg tror ikke, at der er noget at gøre for forbrugerne med tilbagevirkende kraft, siger Mads Reinholdt.

Konkurrencerådet siger, at en evenuelt tilbagebetaling til kunderne, ligger på bankernes borde.

- Nu har vi påbudt bankerne om at nedsætte gebyret, og så er det op til forbrugerne, om de vil gå til bankerne med et krav og eventuelt lægge sag an. Men det er ikke vores bord, siger Christian Schultz, formand for Konkurrencerådet.

Bankerne er ikke enige

Selvom Konkurrencerådets afgørelse kun er ud fra perioden 2016 til 2019, skal du stadig tænke dig om, inden du brænder Visa-Dankortet af i udlandet.

For de "urimeligt høje" gebyrer er der stadig. Du skal stadig betale et gebyr på 1,5 procent af prisen, når du har købt en drink i solen på Kreta, hvis du er kunde hos Danske Bank og Nordea.

Danske Bank har ikke tænkt sig at ændre på de gebyrer lige foreløbigt. De vil anke afgørelsen, fordi måden, Konkurrencerådet er kommet frem til afgørelsen, er forkert, mener banken.

Danske Bank er en blandt flere banker, der i 2017 hævede deres gebyrer for udenlandsbetalinger via dit Visa-Dankort. (Foto: Jacob Gronholt-Pedersen © Ritzau Scanpix)

- Når vi ser på Visa-Dankortet samlet set, har vi ikke haft et overskud på kortet de sidste fem år, skriver Stefan Singh Kailay, pressechef i Danske Bank, i et skriftligt svar til DR Nyheder.

Også Nordea stiller sig uforstående overfor afgørelsen.

- Vi er overraskede over afgørelsen og påbuddet. Vi mener ikke, vi har taget for høje priser på dette område, men derimod, at vi – i god tro – har fastsat vores priser på et frit, konkurrencedygtigt marked, skriver banken i en pressemeddelelse.

Ingen af de to banker har ønsket at stille op til interview med DR Nyheder. Vi ville ellers gerne have spurgt dem, om kunderne kan få tilbagebetalt noget af det gebyr, de har betalt.

En løftet pegefinger til bankerne

Konkurrencerådets påbud gælder kun for Danske Bank og Nordea.

Men derfor skal resten af landets banker stadig være opmærksomme på deres gebyrer.

Tilbage i 2017 var det nemlig ikke kun Danske Bank og Nordea, der hævede gebyret. Det gjorde Handelsbanken og Jyske Bank også.

- Hvis jeg var dem, ville jeg kigge på mine gebyrer og se, hvad mine omkostninger er. Tjener jeg virkelig, virkelig meget på det her? Og så ville jeg gøre noget ved det, hvis det er tilfældet, siger Christian Schultz, formand for Konkurrencerådet.

Forbrugerrådet Tænk håber også på, at alle banker tager et ekstra kig på deres gebyrer.

- Det er et stærkt signal til hele branchen om, at konkurrencemyndighederne har kig på deres gebyrer, og om de er rimelige. Derfor vil jeg opfordre alle bankerne til at få kigget deres gebyrer igennem. Og hvis ikke, de er det, får dem justeret, siger Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk.