Bankernes negative renter får minister op af stolen: 'Grænsen er nået'

Ministeren vil starte en diskussion om bankernes ret til at fortsætte med at pålægge danske bankkunder negative renter for de penge, de har stående i banken.

"Det bliver simpelthen for grådigt," skriver erhvervsminister Simon Kollerup (S) på sin Facebook-profil. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

- Jeg mener, det skal stoppe nu. Grænsen er nået.

Sådan skriver erhvervsminister Simon Kollerup (S) i et opslag på Facebook tirsdag morgen om, at flere banker har sænket grænsen for, hvor mange penge man kan have i banken uden at skulle betale for det.

I går meddelte Danske Bank, at beløbsgrænsen for, hvornår man skal betale negative renter, bliver sænket til 100.000 kroner fra 1. juli. (Foto: Jacob Gronholt-Pedersen © Scanpix)

Ministeren skriver i opslaget, at han har indkaldt brancheforeningen Finans Danmark til møde om de negative renter.

- Her forventer jeg at høre branchens svar på, hvordan vi kan stoppe den her spiral. For den nuværende situation kan danske bankkunder ikke være tjent med.

Opslaget kommer dagen efter, at landets største bank Danske Bank har indført negative renter, så privatkunder skal betale for at have over 100.000 kroner på kontoen fra 1. juli.

Det samme gælder i Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord og Arbejdernes Landsbank.

- Det bliver simpelthen for grådigt, når bankerne leverer store overskud, men alligevel fortsætter med at pålægge negative renter på flere og flere danskere, lyder det fra Simon Kollerup.

I et interview med DR Nyheder i dag siger Simon Kollerup blandt andet, at de negative renter ikke er rimelige, når bankerne flere år i træk har givet overskud.

Men det er "principielt forkert", at erhvervsministeren overhovedet går ind i sagen, siger Ulrik Nødgaard, der er direktør for Finans Danmark.

- Vi er lidt uforstående, fordi det er nu engang sådan, at Nationalbanken har bestemt, at renten er negativ i Danmark. Og det betyder, at vi sådan set i en årrække har solgt indlån til under indkøbsprisen, og det ser vi nu en bevægelse mod at gøre noget ved, siger han.

Med at bankerne har solgt varer "til under indkøbspris" mener han, at bankerne grundet renteniveauet i hele samfundet skal betale penge for at placere penge i Nationalbanken.

Det er praksis, at bankerne sætter penge i Nationalbanken. Og normalt ville de få en positiv rente af de penge, men det negative renteniveau skal de nu betale for det.

- Og det er den mekanisme, man så er ved at give videre til kunderne med penge i banken, siger han, siger han.

Simon Kollerup har endnu ikke et bud på, hvad der skal gøres.

- Jeg har ikke lagt mig fast på, hvad løsningen bliver endnu. Jeg synes det er fair, at bankerne som jeg kritiserer her, får mulighed for at komme med bud på, når jeg mødes med dem, men det kan ikke blive ved med at gå på denne her måde.

Men i Finans Danmark er man ikke enige med erhvervsministeren i, at de negative renter er et problem.

- Vi stiller selvfølgelig genre op til en kop kaffe og får en snak om det her, men vi har lidt svært ved at se, at der på et område, hvor vi basalt set sælger varen til under indkøbspris, er brug for politisk indblanding, siger Ulrik Nødgaard.

Danske Bank: Det handler om balance

I Danske Bank forventer man ikke, at der bliver ændret på de negative renter i Nationalbanken, og derfor må beløbsgrænsen for, hvornår man er fritaget for negative grænser skubbes nedad.

Det siger Mark Wraa-Hansen, chef for danske privatkunder i Danske Bank, i et interview, der blev lavet i går og altså før erhvervsministeren kom på banen.

- Jeg tror ikke, der er nogen, der synes, det er sjovt at skulle betale negative renter, men det er bagsiden af medaljen ved det lave renteniveau, siger han.

Banken forventer, at få 500 millioner kroner ind for de negative renter om året, hvor en tredjedel vil komme fra privatkunder og to tredjedele fra erhvervskunder. Det bliver cirka hver tredje privatkunde i Danske Bank, der bliver ramt, siger Mark Wraa-Hansen.

- For os handler det om at få en bedre balance i forhold til de omkostninger, vi har på indlån, som generelt er stigende. Nationalbanken har en negativ rente, og danskerne sætter flere og flere penge i banken, så de omkostninger, vi som bank har har til indlån har i en årrække været stigende, siger han.

Danske Banks beslutning er et resultat af, at danskerne sætter flere penge i banken sammenholdt med den lave rente, der gør det dyrere for bankerne at have penge i Nationalbanken, lyder det fra chef for danske privatkunder i Danske Bank. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Nationalbanken forudser reducerede indlån

Ifølge en rapport fra Nationalbanken betalte mindst 20 procent af privatkunder i de danske banker negative indlånsrenter på dele af deres indlån i februar 2021.

Nationalbankens nyeste tal for individuelle indlån er for slutningen af 2019.

Her havde 34 procent af danske private bankkunder over 100.000 kroner på kontoen, imens 17 procent havde over 250.000 kroner.

Konsekvensen af ændringen af grænsen for negative renter kan blive, at kunderne skifter bankforbindelse eller reducerer deres indlån.

- En mulig effekt er således, at privatkunderne reagerer ved at skifte bankforbindelse, eller at de omlægger deres porteføljer i retning af andre aktiver end indlån. Data for 16 af de største banker indikerer, at privatkunderne reducerer deres indlån i en bank, når den annoncerer negative indlånsrenter, skriver Nationalbanken.

Men Mark Wraa-Hansen frygter ikke, at Danske Banks kunder kommer til at gå i panik og trække penge ud af banken.

Han fortæller, at banken står klar til at rådgive om alternativer og afviser samtidig blankt, at det bliver muligt for 'gode kunder' at forhandle sig til andre forhold.

- Nej, meldingen er en generel melding og gælder alle kunder i Danske Bank, siger han.

Artiklen er opdateret kl. 14.02 med kommentarer fra Finans Danmark og erhvervsminister Simon Kollerup (S).

I en tidligere udgave fremgik det, at de negative renter blev indført 1. juni. Det er rettet til det korrekte, nemlig 1. juli. Tidligere fremgik det også, at Finans Danmark er indkaldt til møde i morgen, men der er endnu ikke en dato for mødet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk