Bed banken om alternative investeringsforeninger

Stil spørgsmålstegn ved den investeringsforening, din bank foreslår. Det er rådet fra DR's erhvervskorrespondent.

Investeringsforeningerne får hård kritik af Finanstilsynet i en ny rapport, og en af de ting, der får en ublid medfart er foreningernes "formidlingsprovisioner".

Når man af sin bank bliver formidlet over i en investeringsforening, betaler man en "formidlingsprovision" til banken. Og den betaler man hvert år.

- Problemet for mange danskere opstår, fordi man bare tager den investeringsforening, bankekspedienten foreslår, og det er ofte den forening, som er i den samme koncern som banken, forklarer DR's erhvervskorrespondent Nina Z. Munch-Perrin.

Og det skal man være opmærksom på, når man bliver foreslået at putte sin opsparing i en investeringsforening, mener hun.

- Man skal spørge nede i banken: "Hvad får du for det, og har du et alternativ, hvis jeg ikke har lyst til at betale de penge", siger hun.

Se hele interviewet og få DRs erhvervskorrespondent Nina Munch-Perrins gode råd øverst i artiklen.

Facebook
Twitter