Bedraget af bogholderen: Sådan blev Morten svindlet for 2,7 millioner kroner

Virksomheder er ofte tilbageholdende med at anmelde det, når de bliver svindlet.

Savklingerne har gennem mange år kørt stærkt og stabilt i Morten Larsens tømrerfirma, ML Byg Måløv, der hører hjemme i Ballerup.

De omkring ti ansatte har været der i mange år, og tømrermesteren anser mange af folkene som sin egen familie.

Her stoler man på hinanden, og alle gør præcis dét, de er bedst til. Ligesom man holder sig en armslængde væk fra opgaver, man ikke er god til at udføre.

Ejer Morten Larsen er ordblind. Han har for længst erkendt, at det er bedst for firmaet, at skatte- og momsjunglen og lønudbetalinger tæmmes af en ekstern bogholder – en bogholder, han blev anbefalet mund-til-mund af flere andre erhvervsdrivende fra lokalområdet i Ballerup.

Som loven kræver, betalte ML Byg også en statsautoriseret revisor for at lave de årlige kontroller af virksomhedens økonomi. Alt var på plads til at drive en sund håndværkervirksomhed, og fokus skulle være at levere gode produkter til kunderne.

Men efter et revisorskifte viste det sig lynhurtigt, at firmaets veje havde krydset sig med en bedragers.

- Der er noget galt. Du skal komme ned til os, og det er bare lige nu, forklarede den nye revisor i telefonen.

Den eksterne bogholder havde de tre seneste år trukket over 2,7 millioner kroner ud af tømrerfirmaet til sin egen private bankkonto, konstaterede revisoren.

ML Byg og Morten Larsen står langt fra alene blandt private virksomheder, der er blevet svindlet. I mere end 100 virksomheder har revisoren beskrevet, hvordan de enkelte firmaer er blevet udsat for svindel eller bedrag. Det viser et dataudtræk fra cvr-registeret, som analysefirmaet Septima har lavet for DR.

Svindlede i over tre år

Tankerne fløj rundt i hovedet på Morten Larsen, da han kort tid efter sad bænket med sin nye revisor.

- Det er mange penge. Det er rigtig mange penge. Og jeg tænkte på, om vi overlever det her. Det var det første, der faldt mig ind. Hvad får det af konsekvenser for resten af mit liv, siger han.

Se Morten Larsen fortælle, hvad han ville have gjort anderledes.

Forinden den kedelige besked havde det nye revisionsfirma brugt over et halvt år på at få hevet alt relevant materiale ud af bogholderen, som skulle bruges til at udarbejde en årsrapport.

Da revisoren endelig fik fat på materialet, kunne han hurtigt se, at bogholderen havde lænset firmaet over en tre-årig periode fra april 2013 til og med juni 2016.

Bilag nummer 999

Bogholderens svindel er fløjet under radaren for både ejeren Morten Larsen og den tidligere revisor.

Fra ML Bygs konto udbetalte bogholderen penge til en medarbejder med den begrundelse, at medarbejderen havde lagt penge ud.

Problemet var bare, at medarbejderen ikke længere var ansat af ML Byg, og derfor ikke havde lagt nogen penge ud.

I stedet for at overføre pengene til medarbejderen, ændrede bogholderen den tidligere medarbejders kontonummer til bogholderens eget. På den måde blev de falske refusioner overført direkte til bogholderens egen konto i Danske Bank.

- Pengene er væk. Hvad bogholderen har brugt dem til, og hvor pengene er henne, det ved jeg ikke, siger Morten Larsen.

For at maskere svindlen yderligere blev de falske tilbagebetalinger bogført sammen med ægte bilag på ét og samme bilagsnummer. 3.586 gange har bogholderen brugt bilag nummer 999 som bilagsnummer i perioden, hvor svindlen stod på. Det viser DR’s gennemgang af bogføringen.

82 overførsler nåede det at blive til, inden bedrageriet blev opdaget. ML Bygs nye revisor har opgjort det samlede beløb til i alt 2.713.627,11 kroner.

- Jeg godkender lønudbetalingerne, men der blev jo ikke udbetalt løn – udelukkende refusion af udlæg. Derfor fik jeg dem ikke til godkendelse, siger Morten Larsen.

Netop denne svindeltype er helt klassisk, forklarer Kim Klarskov Jeppesen, der er professor i revision hos CBS.

- Det har vi set mange gange før. Vi ser også sager, hvor børn til ejerne eller den svindlende medarbejder oprettes i systemerne, siger han.

Toppen af isbjerget

ML Byg er langt fra den eneste virksomhed, som har været udsat for fupnumre. Mindst 103 forskellige firmaer forklarer i deres årsrapporter, at de har været udsat for enten bedrag eller svindel.

Det viser en stikprøve, som analysefirmaet Septima har lavet for DR. Her er alle landets cirka 310.000 firmaers årsrapporter gennemtrawlet efter søgeord som 'svindel', 'bedrag' og 'politianmeldelse' i perioden 2012 til og med 2019.

Det er altså sjældent, at virksomheder skriver om svindel i deres regnskaber. Men det er også kun toppen af isbjerget, der overhovedet bliver nævnt i regnskaberne.

Det forklarer Christian Pejtersen, direktør i sikkerhedsfirmaet Your Company, der hjælper private virksomheder med at efterforske svind eller andre uregelmæssigheder.

- Der er masser af svindelsager, der aldrig finder vej ind i regnskaberne, fordi sagerne bliver håndteret på et helt andet niveau, forklarer direktøren, der har en fortid hos politiet, hvor han blandt andet har arbejdet otte år i PET.

Ifølge den private efterforsker medfører dokumenteret svindel eller bedrageri ofte heller ikke en politianmeldelse.

Også i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv møder de virksomheder, som er blevet svindlet af medarbejdere.

- Vi ved, der er sager, der ikke bliver politianmeldt. Hvis man kan få en fornuftig aftale med den pågældende medarbejder, vælger virksomhederne i en vis udstrækning at gøre det, siger Lars Borke, der er procesdirektør i Dansk Erhverv.

Men den tilgang kan være problematisk, mener Christian Pejtersen.

- Det betyder, at mange af de her mennesker kan gå direkte over gaden og blive ansat i en lignende virksomhed. Mange gange er det en personlig relation, der gør, at man ikke anmelder sagen, og det synes jeg faktisk er forkert. Det bør man sætte sig ud over, siger han.

Det er nemlig ofte betroede medarbejdere, som står bag svindlen.

Se Christian Pejtersen fra Your Company fortælle, hvordan svindel ofte kommer bag på virksomhederne.

Bogholderen i ML Byg blev i foråret 2019 dømt ved Retten i Glostrup for databedrageri af særlig grov beskaffenhed. Det skete omkring tre år efter, at politianmeldelsen blev sendt til Københavns Vestegns Politi.

Straffen skulle have været to års fængsel, men på grund bogholderens 'personlige forhold' og sagens behandlingstid blev straffen lavet til 300 timers samfundstjeneste.

Derudover skulle bogholderen også betale alle pengene tilbage til ML Byg inden for 14 dage. Morten Larsen har dog ikke set en eneste krone endnu, og han forventer heller ikke, at pengene nogensinde kommer tilbage.

- Alt, hvad jeg ejede og havde, som jeg kunne realisere, har jeg taget og sat ind i virksomheden, så jeg kunne dække det hele. Det betyder, at jeg ikke har nogen pensionsopsparing overhovedet, siger han.

Dommen fastsatte også, at bogholderen ikke må udøve virksomhed med bogføring og revision i fem år.

Tal fra Rigspolitiet viser, at netop kriminalitet med databedrageri har været markant stigende de seneste ti år. I 2008 blev 643 personer sigtet for databedrageri. I 2018 var tallet 22 gange større - nemlig 14.630.

Bogholderen er i øjeblikket anklaget for to lignende sager. Anklagen lyder på underslæb af særlig grov beskaffenhed og databedrageri.

Anklagemyndigheden mener, at bogholderen har svindlet de to virksomheder for henholdsvis 1,5 millioner kroner og 0,5 millioner kroner efter samme metode som i ML Byg.

DR er bekendt med bogholderens navn. DR har forsøgt at få en kommentar fra bogholderen, der ikke har svaret på DR’s henvendelser.

Facebook
Twitter