'Beskat os nu': Over 200 superrige kræver, at de skal betale mere i skat

Ekstrem rigdom er farlig for verden, mener blandt andre tre danske medunderskrivere.

Verdens elite mødes i disse dage i Davos i Schweiz. Samtidig opfordrer 206 rige fra flere lande verdenslederne om at beskatte dem hårdere. (© DR Grafik: Natalie Nystad)

Over 200 af nogle af verdens ultrarige har et problem, som de fleste af os andre kun drømmer om at have. De synes, de er for rige.

Derfor vil de have verdens regeringer til at beskatte dem endnu mere, så der bliver mindre forskel på rig og fattig.

I et åbent brev konstaterer de, at verden er ved at blive for ekstrem – også i forskellen mellem rig og fattig.

De skriver, at de rigeste ti mænd i verden har fordoblet deres formuer blot alene i coronapandemiens første to år, mens 99 procent af verdens befolkning har været udsat for faldende indkomst. Den udvikling skaber ifølge dem udfordringer for demokratiet og for sammenhængskraften, og den kan i værste fald føre til en katastrofe.

- Ekstremer er uholdbare, ofte farlige og tolereres sjældent længe. Så hvorfor fortsætter vi med at tolerere ekstrem rigdom i en tid, hvor vi er ramt af flere kriser, spørger de.

- Løsningen står klart for alle. I, vores globale repræsentanter, skal beskatte os ultrarige, og I skal gøre det nu, lyder det i det åbne brev.

Abigail Disney er en af dem, der har skrevet under på brevet. (Foto: © Charles Sykes, Charles Sykes/Invision/AP)

Blandt medunderskriverne er Abigail og Tom Disney, som er arvinger efter en af mediekoncernens stiftere, og den amerikanske skuespiller Mark Ruffalo.

Brevet kommer samtidig med, at cremen af verdens rigeste erhvervsledere og magtfulde personer mødes til det årlige World Economic Forum i Davos i Schweiz.

Blandt de i alt 206 medunderskrivere er tre danskere. Det drejer sig om Gabriela Kaplan, Ané Maro og Djaffar Shalchi.

Organisation: Stigende ulighed i Danmark

At de rige bliver rigere, blev beskrevet i Oxfam Ibis' årlige ulighedsrapport, som blev udgivet i mandags. Den viser, at to-tredjedele af al ny formue i 2020 til 2021 tilfaldt verdens rigeste en procent, og at dollarmilliardærernes formuer er fordoblet på ti år.

Selvom uligheden er større i udlandet, så fortæller Lars Koch, der er generalsekretær i organisationen Oxfam Ibis, at det også er nødvendigt at gribe ind herhjemme.

- Vi ser også ulighed stige systematisk i Danmark i de seneste 30 år. Mange har søgt om julehjælp, og flere er ramt af inflationskrisen, imens nogle selskaber og deres ejere har lavet overnormale profitter – ikke fordi de har været dygtigere, men fordi forholdene under krisen har ført til det, siger Lars Koch.

Den amerikanske skuespiller Mark Ruffalo har også skrevet under i det åbne brev. Han er tidligere blevet karakteriseret som den 20. bedst betalte skuespiller af Forbes. (Foto: © VALERIE MACON, Ritzau Scanpix)

Han mener, der allerede nu er flere eksempler på de "katastrofer", som de 206 underskrivere beskriver i det åbne brev.

Blandt andet peger han på uroligheder i Peru, hvor der lige nu er optøjer mellem rige og fattige på grund af blandt andet ulighed, og at mindre velstående befolkningsgrupper føler sig ekskluderet i blandt andet USA og Storbritannien, fordi de mest velhavendes penge også giver stor politisk magt.

Til trods for at det kun er 206 personer, der har skrevet under på det åbne brev, så fortæller Lars Koch, at det er vigtigt.

- Nogle af de allermest rige vil nok synes, det er urimeligt. Men det er vigtigt, når nogle af dem, der lukrerer mest på systemet, kan se, det er urimeligt, siger han.

Cepos: Øgede skatter giver lavere lønninger til alle

I den liberale tænketank Cepos er man derimod imod forslaget – i hvert fald i et land som Danmark. Der fortæller Martin Ågerup, der er direktør i Cepos.

Martin Ågerup siger, at han vil argumenterer for et fladt skattesystem, hvor alle betaler samme skatteprocent. (Foto: © Tobias Kobborg, Ritzau Scanpix)

- Øgede skatter gør investeringer mindre attraktive, og når der investeres mindre, så fører det til lavere vækst. Det giver lavere lønfremgang for dem i arbejde og færre muligheder for iværksættere, som søger kapital, siger han.

Han erkender, at der i coronakrisen er sket en stor værdistigning hos flere af dem med penge, men kalder det "en midlertidig situation", som allerede nu udligner sig. Det skyldes blandt andet, at værdien er målt i aktiekurser og ejerskaber i virksomheder, som ikke er frie midler.

Han mener, at eventuelle uroliger opstår som følge af lav vækst og ikke på grund af store forskelle mellem rig og fattig.

- Jeg vil altid argumentere for et skattesystem, hvor alle betaler den samme skatteprocent, siger Martin Ågerup.