Beskylder regeringen for at løbe fra skattelyaftale: - En kæmpe skandale

Omstridt skattelyklausul rammer kun 35 selskaber i Danmark.

(Foto: François Lenoir © Scanpix)

Det trak internationale overskrifter, da et politisk flertal i april aftalte, at selskaber med base i skattely ikke må modtage økonomisk støtte under corona-krisen.

'Danmark blokerer statsstøtte til virksomheder registreret i skattely', skrev nyhedsbureauet Reuters i telegrammet, som også blev bragt af medier som Financial Times og CNBC.

Skatteordfører for Enhedslisten, Rune Lund, er skuffet over Regeringens indsats for at forhindre skattekroner i at trille i skattely. Særligt efter EU-Kommissionen har anbefalet, at stater kan gå langt for at afskære selskaber med base i skattely fra at få støtte. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Til Politiken lød det fra en stolt socialdemokratisk skatteordfører, Troels Ravn:

- Det er en klar betingelse, at virksomheder ikke må benytte skattely, hvis de skal have del i de statslige hjælpepakker under coronakrisen.

Fem måneder senere har piben fået en anden lyd.

- Det er en kæmpe skandale, siger Rune Lund, der er skatteordfører for Enhedslisten, i dag.

Brugt nul gange

Ifølge aftalen skal virksomheder med base i skattely, 'i det omfang det er muligt,' afskæres fra af få del i de statslige hjælpepakker.

Men ikke én eneste gang er en ansøger blevet afvist efter den såkaldte skattelyklausul, selv om der siden april er udbetalt over 22 milliarder kroner i direkte støtte til virksomheder ramt af coronakrisen.

Da aftalen skulle omsættes til lovgivning, lagde regeringens jurister nemlig en snæver fortolkning, så skattelyfælden kun klapper for selskaber, der er mindst 25 procent ejet direkte fra et land på EU's såkaldte sortliste.

Et datatræk fra Erhvervsstyrelsen viser, at kun 35 selskaber i Danmark falder for den fortolkning.

Det får flere partier på Christiansborg til at beskylde regeringen for at løbe fra den politiske aftale.

- Regeringen har syltet sagen, og det synes jeg er rigtig, rigtig trist, siger Carl Valentin, der er skatteordfører for SF.

Skatteordfører for Enhedslisten, Rune Lund, kalder det et snigløb fra regeringen, at skattelyklausulen ikke udelukker virksomheder med base i skattely, som det ellers var aftalt.

- Nu har vi så en fortolkning, der siger, at man skal være direkte ejet fra et skattely. Det er det samme som at sige, at det ikke har nogen som helst effekt, og det er et kæmpe politisk problem, at vi er blevet snigløbet på den måde, siger Rune Lund.

EU-Kommissionen med ny fortolkning

Sagen bliver ekstra speget af, at Europa-Kommissionen i juli offentliggjorde en fortolkning af EU-reglerne, der lægger sig milevidt fra den danske regering.

Europa-Kommissionen siger nu, at stater kan udelukke selskaber med base i skattely, uanset om ejerskabet går gennem flere led og ikke - som i den danske fortolkning - er direkte ejet fra et skattely.

Men trods EU-Kommissionens anbefalinger holder den danske regering fast i sin skattelyklausul.

Hvorfor forklarede skatteminister Morten Bødskov (S) på et samråd i sidste uge.

- Vi fastholder vores fortolkning. Det har her i landet været vurderingen, at det ikke gør nogen forskel, hvem der bagved ejer selskaberne. Den fortolkning står ministeriernes EU-ekspertice bag, sagde Morten Bødskov på samrådet.

Han har ikke haft mulighed for at stille op til interview med DR.

Betaler 0,03 procent i skat

Et af de selskaber, som, ordførere nævner, måske skulle udelukkes fra statsstøtte, er det schweiziske cateringfirma, Gate Gourmet.

Gate Gourmet leverer mad til fly i Københavns Lufthavn, hvor det har en årlig omsætning på omkring en halv milliard kroner.

Det schweiziske flycatering-firma, Gate Gourmet, har oparbejdet store overskud i Danmark og derfor kun betalt 0,03 procent i skat. Gate Gourmet har 800 ansatte i Danmark. (Foto: Arnd Wiegmann © Scanpix)

Under corona-krisen har Gate Gourmet modtaget cirka 60 millioner kroner i lønkompensation og kompensation for faste omkostninger.

Men selskabet Gate Gourmet Danmark er yderste led i en lang kæde af selskaber, der fører til det EU-udpegede skattely, Caymanøerne.

Med sådan en selskabskonstruktion lyder bekymrningen, at Gate Gourmet udnytter konstruktionen til ikke at betale selskabsskat i Danmark.

En gennemgang af Gate Gourmets regnskaber viser da også, at selskabets to danske selskaber, på ti år blot har betalt samlet 1,7 millioner kroner i selskabsskat.

Det svarer til en skatteprocent på 0,03 procent af omsætningen.

At Gate Gourmet betaler så lidt i skat skyldes nogle store underskud over de sidste ti år. Og da selskabet ikke laver overskud i sine danske selskaber, så er der ikke noget at betale skat af.

- Der kan være gode grunde til, at en virksomhed ikke betaler skat i Danmark. Men helt generelt er det jo sådan, at virksomheder, som benytter sig af skattelykonstruktioner, kan slippe uden om at betale skat i det land, hvor pengene tjenes, siger Rune Lund.

Gate Gourmet er ikke vendt tilbage på DR's spørgsmål.

Dialog med EU-Kommissionen

Selv om regeringen på samrådet oplyste, at den holder fast i sin egen fortolkning af EU-reglerne, har den indledt en dialog med kommissionen.

Ender dialogen med, at regeringen ændrer sin fortolkning, kommer det dog ikke til at ændre på udbetalingerne af milliarder af kroner, som de seneste måneder er pumpet ud i erhvervslivet.

Skattelyklausulen kan nemlig ikke ændres med tilbagevirkende kraft.

- Pengene er tabt, men hvis bare regeringen havde rykket noget hurtigere og havde tages den her fortolkning til sig, kunne vi måske have sparet en masse penge, der så ikke var endt i skattely, siger Rune Lund fra Enhedslisten.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk