Bestyrelsesformand scorer på banksalg

Bestyrelsesformanden for Bonusbanken har solgt for millioner af kroner aktier i banken, mens de almindelige aktionærer har tabt deres formue.

Juraprofessor Erik Werlauff afviser, at han skulle have opfordret andre til at købe aktier. (Foto: DR © DR)

Der er stærk kritik af bestyrelsesformanden for Bonusbanken, der i dag blev sluttet sammen med to andre, mindre banker. Han har solgt for millioner af kroner aktier i banken, mens de almindelige aktionærer har tabt deres formue.

Bonusbanken blev i dag slået sammen Ringkjøbing Bank og vestjyskBank og er fusionens skrantende lillebror med et par uheldige navne i kundekredsen.

- Man skal jo ikke have læst ret meget i erhvervssiderne i de senere år for at komme til at støde på de samme navne igen og igen, siger Frank Kristensen, direktør i vestjyskBANK til TV AVISEN.

Har opfordret andre til at købe

Bestyrelsesformand for Bonusbanken, juraprofessor Erik Werlauff, var ikke til stede i dag, da sammenslutningen af Bonusbanken med Ringkjøbing Bank og vestjyskBank blev offentliggjort.

I det seneste år Erik Werlauff solgt for millioner af kroner aktier i banken, samtidig med at han har opfordret andre til at købe.

Mens Bonus banken 6.500 aktionærer i dag kan anses deres investering for at være nærmest forduftet, så har Erik Werlauff og familie nået at redde redde millioner ud af banken.

Gennemskuelighed

Professor ved Handelshøjskolen i Århus Anders Dreier siger, at det kritisable handler om gennemskueligheden, fordi beløbene er så store.

- Man kan godt have folk mistænkt for at have handlet for egen vinding skyld. Det er enormt svært at gennemskue, hvad der er sket i denne her sag og hvorfor, siger han.

Det var med stor beklagelse, at Erik Werlauff i dag konstaterede, at det var slut med Bonusbankens selvstændighed, men hans rolle er ifølge kritikere så kritisabel, at det bør føre til en opstramning af reglerne for, hvad man må og ikke må, når man sidder i bankens bestyrelse eller ledelse.

Bedre redskaber

- Man kunne give Finanstilsynet nogle bedre redskaber, således at det kan være tidligere ude. Man kunne lade bankerne selv arbejde med det, der hedder god ledelsesskik, hvor man lige nøjagtig arbejder med god gennemskuelighed og mange andre tiltag, siger Anders Dreier.

Erik Werlauf siger til TV AVISEN, at han i sin tid sammen med sin familie købte aktier i Bonusbanken, fordi de synes Bonusbanken var en god og veldrevet bank, og vi troede på de aktier. Det fortalte vi omverden.

- Men det var ingen opfordring til at købe. det er jeg klar over, at nogen troede, det var en opfordring. Det er jeg selvfølgelig ked af, hvis nogen har forstået det sådan, siger han.

Facebook
Twitter