Bliver sygehusene ramt af strejke? I dag kommer svaret, og der er lagt op til en gyser

Der har været tårnhøj deltagelse til valget om ny overenskomst til sygeplejerskerne.

Ligeløn har været den varme kartoffel under overenskomstforhandlingerne. Men er det en komite, der skal løse problemet, eller er sygeplejerskerne klar til strejke? Det svar kommer i dag. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

I dag klokken 12 bliver det afgjort, om hver tiende sygeplejerske i kommunerne og regionerne skal bruge sommeren på at strejke.

Landets sygeplejersker har nemlig skulle vende tommelfingeren op eller nej til den mæglingsskitse, som Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner kunne præsentere efter forhandlinger i Forligsinstitutionen.

Bliver det et nej kan en strejke bryde ud fem dage efter - det er natten til lørdag, og vil have konsekvenser for patienter på sygehusafdelinger og kommuner landet over.

I toppen af Dansk Sygeplejeråd er holdningen klar. Et stort flertal opfordrer medlemmerne til at sige ja tak denne gang. Alligevel kan resultatet gå hen og blive en ren gyser.

Det fortæller Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

- Det peger i retning af et ja. Men der er også en stor ubekendt faktor. Det er de sociale medier, hvor mange utilfredse sygeplejersker har samlet sig de seneste måneder, og har bredt budskabet om, at man skal stemme nej.

Samtidig så har stemmedeltagelsen sig til at blive tårnhøj.

Ved afstemningens afslutning søndag aften havde 74,4 procent af de stemmeberettigede stemt.

Det er langt flere end de 53,6 procent, der stemte til overenskomstforliget i marts og ligger også over de seneste års afstemningsresultater.

- Sygeplejerskerne er engagerede i denne afstemning. Det er godt for medlemsdemokratiet, og uanset hvordan resultatet falder ud, så er det et resultat med stor legitimitet, fordi så mange har stemt, siger Laust Høgedahl.

Mange stemmer tyder på et ja - men på Facebook er tonen anderledes

Ifølge Laust Høgedahl så kan den høje stemmeprocent godt tale for, at der bliver stemt ja til mæglingsskitsen.

- Der er måske et stort flertal, som ikke tog stilling til den første afstemning, men som nu tænker, at man må komme til stemmeurnerne, så man kan undgå en strejke.

Til gengæld så har de sociale medier givet en nej-kampagne en billig platform til at sprede deres budskab.

- De får lettere ved at samles og sprede deres budskab, som er et andet end det officielle budskab, som kommer fra Dansk Sygeplejeråd. Der er nogle ting, som godt kan skabe spænding, fortæller han.

En af dem, der har brugt de sociale medier til at kampagnere for et nej til mæglingsskitsen, er Harun Demirtas.

Hvis du kender hans navn, er der nok fordi, du har set ham i debatten i fjernsynet, læst hans blog på Jyllands-Posten, eller måske er du - ligesom rigtig mange sygeplejersker - stødt på hans holdninger på Facebook.

- Jeg stemmer NEJ til forliget! Der er landet et forslag til forlig i forligsinstitutionen. Men siden det skete, har jeg tænkt på, om der overhovedet er et forlig? Eller om det er samme produkt, men bare pakket i et nyt gavepapir? Sådan lyder det fra et af Harun Demirtas mange opslag på Facebook. (Foto: Soren Bidstrup © Ritzau Scanpix)

På trods af at han er næstformand i Dansk Sygeplejeråds kredsbestyrelse i hovedstaden, er han en af de få kredsbestyrelsesmedlemmer, som anbefaler et nej.

- Jeg synes ikke, der er kommet ekstra penge med i mæglingsskitsen, som er det, der skal til, for at vi som sygeplejerske kan føle os anerkendt, fortæller han.

Og skal han selv spå om et resultat, så tror han, at flertallet af sygeplejerskerne vil stemme det samme som ham.

- Jeg tror, det ender med et nej. Jeg følger meget med stemningen på sociale medier, og der er flere, der er kommet til tasterne for at sige, at de stemmer nej til mæglingsskitsen. Jeg har også mødt mange sygeplejersker, som er rigtig frustrerede, fortæller han.

Det stemmer de om

Da Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, skulle præsentere mæglingsskitsen fra Forligsinstitutionen, blev den kaldt for 'en milepæl i kampen mod mere end 50 års lønefterslæb'.

For selvom mæglingsskitsen stort set var identisk med det overenskomstforlig, som sygeplejerskerne i første omgang havde vendt tommelfingeren ned til, så indeholdt den ét vigtigt afsnit.

I mæglingsskitsen fra Forligsmanden står der, at FH har stillet forslag om, at regeringen skal nedsætte en komite om lønstrukturer i den offentlige sektor, blandt andet med deltagelse af parterne på det offentlige område.

Sygeplejerskerne håber, at den kan gøre op med det lønefterslæb, de mener sygeplejerskerne og andre traditionelle kvindefag har lidt under, siden de blev indplaceret i det offentlige lønhierarki ved Tjenestemandsreformen i 1969.

Regeringen har meldt ud, at man ser positivt på en komite.

Mange sygeplejersker har dog meldt ud, at de ser på komiteen som en syltekrukke.

- Virkeligheden er, at der ikke er noget resultat. Der er ikke nogen lønkroner at hente. Vi ønsker et opgør med vores løn, og det er der ikke her, lød det blandt andet fra Lissa Jäger Lock, der er anæstesisygeplejerske på Aabenraa Sygehus.

Siden har Dansk Sygeplejeråd dog gjort meget for at overbevise medlemmer om, at den nuværende mæglingsskitse er den bedste løsning.

Det er blandt andet sket ved møder med sygeplejersker og tillidsrepræsentanter, ligesom formandskabet i sygeplejerådet har debatteret flittig med sygeplejerskerne i diverse facebook-grupper.

- Man har fået lønkomiteen, men det er svært at vurdere værdien af komiteen endnu, fordi vi mangler nogle detaljer om komiteen endnu. Men det er klart, at turen i Forligsinstitutionen har givet en politisk indrømmelse om, at man vil se på det her område. Den lå ikke på bordet, da man stemte første gang, så man har fået mere i posen ved at gå i Forligsinstitutionen, siger Laust Høgedahl.

Spørgsmålet er så, om en opfordring til en komite er nok til at vende et nej til et ja.

Det er det i hvert fald ikke for Harun Demirtas.

- Vi bliver nødt til at gøre politikerne og arbejdsgiverne opmærksomme på det, når vi er utilfredse med vores løn og arbejdsvilkår. Vi skal ikke bukke os. Vi føler os ikke anerkendt, og vi kan ikke afspejle vores vigtige og uundværlige funktion i vores lønseddel, og så skal man stemme nej.

Bliver det alligevel et ja til mæglingsskitsen, er kampen alligevel ikke spildt, siger Harun Demirtas.

- Det er en demokratisk proces, og det er en gave. Jeg retter selvfølgeligt ind til, hvad flertallet siger, men uanset hvad, så er vi ikke tilfredse med vores arbejdsvilkår og løn, så kampen er ikke slut.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk