Bøn til den danske stat: 'Uden økonomisk hjælp, så er SAS færdig'

SAS er i sin værste krise nogen sinde, lyder det fra deres danske topchef.

SAS har haft et fald på fem millioner passagerer under coronakrisen, fortæller dansk topchef. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Med et

underskud
på mere end tre milliarder danske kroner de seneste seks måneder og en egenkapital, der næsten er forsvundet, så står Skandinaviens største flyselskab, SAS, i problemer til op over begge ører.

Det erkender flygigantens danske koncernchef, Simon Pauck Hansen, efter at SAS i dag har fremlagt deres regnskab for første halvår af regnskabsåret.

- Luftfarten

globalt
er i stor krise, og SAS befinder sig naturligvis også i vores største krise nogensinde. Det er en kritisk situation, vi befinder os i, siger koncernchefen.

- Vi taber over to millioner passagerer på bare en enkelt måned i april, og vi har nu tabt mere end fem millioner passagerer i løbet af coronakrisen indtil videre. Vi er ikke i nogen speciel bedre situation end flertallet af flyselskaber.

I regnskabet fremgår det nemlig, at antallet af passagerer faldt med 96 procent i april sammenlignet med året før. Det kommer, efter at antallet af passagerer faldt med 60 procent i marts, efter at størstedelen af lufttrafikken blev lukket ned på grund af coronakrisen.

Milliardlån er ikke nok

SAS har kunnet søge hjælpepakker fra den danske stat og oven i det, så har den danske og svenske stat - der ejer en stor del af selskabet - udøvet et lån på mere end to milliarder danske kroner.

Men som situationen er lige nu, så kommer det ikke til at føre SAS gennem krisen, fortæller koncernchef Simon Pauck Hansen.

I regnskabet fremgår det, at SAS har rakt ud for yderligere hjælp fra deres ejere for at rejse mere kapital. Og her lyder det, at alle løsninger kommer til at kræve, at både stater og markedsaktører deltager.

- Man kan godt regne ud, at de lånegarantier, som vi allerede har taget i brug, ikke rækker hele vejen for SAS. Det kommer ikke til at føre os gennem krisen, som det er nu, siger Simon Pauck Hansen.

- Vi er i dialog med vores hovedejere, og vi har brug for mere statslig hjælp, hvis vi skal klare os igennem krisen.

Hvad sker der, hvis I ikke får hjælp?

- Det er som andre store luftfartskoncerner over hele verden, at uden statslig støtte for at komme igennem perioden, så har vi ikke et SAS, siger han.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef ved Sydbank og følger luftfartsindustrien tæt, så har SAS brug for adskillige milliarder kroner til at komme igennem krisen.

- For mig at se er SAS på jagt efter omkring syv milliarder kroner. Det bliver det, man har brug for for at komme gennem den her krise, siger han.

- Og jeg tror, at SAS er på jagt efter, at Danmark og Sverige hjælper til. Det tror jeg ikke, at man kan klare sig uden. Så vi skal til lommerne herhjemme og skyde flere penge i SAS, siger han til Ritzau.

Udover at SAS i sit regnskab løfter sløret for, at de har bedt deres aktionærer om hjælp, så skriver de også, at de skal spare fire milliarder svenske kroner frem mod 2022.

Disse penge skal - som tidligere udmeldt - blandt andet findes ved at afskedige næsten halvdelen af koncernens medarbejdere. Det svarer til omkring 5.000 medarbejdere.

Derudover vil de finde besparelser ved at bruge færre penge på marketing, genforhandling af kontakter med samarbejdspartnere og effektivisering af deres it-systemer.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har ikke ønsket at stille op til et interview med

DR
Nyheder. Han siger i et skriftligt svar sendt via ministeriets presseafdeling:

- SAS er central for Danmarks tilgængelighed og danske

arbejdspladser
, virksomheder og økonomien generelt. Den danske stat er i tæt dialog med bl.a. den svenske stat, som er den anden store medejer i SAS, samt SAS’ ledelse om at finde en langsigtet løsning for selskabet, som bl.a. vil kræve ansvarsdeling med andre investorer i SAS, siger han.

Opdateret med kommentar fra Nicolai Wammen.

Facebook
Twitter