Børn mister penge når forældre dør

Hvert år mister 4.000 børn en forælder, og arv eller forsikring sættes ind på en særlig konto til barnet er myndigt, men renten er meget lav.

Familier, hvor en forælder dør, har nok at slås med, at derfor kalder Børns Vilkår det skuffende, at flere banker giver meget lav rente på de konti børnenes arv eller forsikringspenge sættes ind på. (© iStockphoto)

Når børn arver deres forældre kan arven risikere at blive en rigtig dårlig forretning.

Arven eller forsikringspenge indsættes på en forvaltningskonto, men her er renten flere steder langt lavere end på andre konti i samme bank. Medregner man inflationen kan pengene endda blive mindre værd i fremtiden.

10 banker er godkendte forvaltningsafdelinger, hvor børns arv eller forsikringspenge blive sat ind til de er myndige, og i en enkelt bank er renten på en forvaltningskonto helt nede på 0,375.

Det kan en fem-årig ikke

Finansrådgiver Kim Valentin fra Finanshuset har svært ved at se, hvorfor renten på en forvaltningskonto skal være så lav.

- Det må være, fordi de gerne vil tjene flere penge, jeg kan ikke finde nogen anden forklaring. Der er et misforhold i forhold til, hvad man får og hvad man kan forhandle sig frem til. Men det kan en fem-årig ikke, siger han.

Han mener, at bankerne må skærpe interessen for de konti og få renten sat op.

Børns Vilkår mener også, at de børn, der har mistet en forælder, udsættes for en skuffende behandling i bankernes forvaltningsafdelingerne. Familierne har allerede nok at slås med, siger formand Peter Albæk til MetroXpres.

Facebook
Twitter