I en bolig i Vangede lidt nord for København sidder en rasende boligejer.

Karen Margrethe Juul har mistet tilliden til myndighederne, og nu har hun for alvor fået nok.

Hun føler sig nemlig sikker på, at hun næste år kommer til at betale boligskat af en forkert ejendomsvurdering.

Til september får Karen Margrethe Juul nemlig en ejendomsvurdering ind af den digitale brevsprække, der vil bygge på oplysninger om hendes bolig, som hun åbenlyst mener er forkerte.

Og det bliver også en ejendomsvurdering, som hun hverken kan få rettet i eller klage over, og hermed kommer hun næste år til at betale for meget i boligskat.

Dermed er hun i en situation som titusindvis af andre boligejere, der kan se frem til en forkert ejendomsvurdering næste år, har DR Nyheder i dag kunnet afsløre.

Og det sker selv om myndighederne ved, at boligejere risikerer at komme i klemme.

- Jeg er på ingen måde tryg, og jeg stoler på ingen måde på myndighederne. Jeg er helt chokeret over, at vi i Danmark kan have et offentligt system, der fungerer på den måde, siger Karen Margrethe Juul.

Skattevæsnet gør det med åbne øjne

Den vrede boligejer fra Vangede mener, at myndighedernes vurdering af hendes bolig er alt, alt for høj.

Det ved hun allerede nu, fordi hun er ejer af én af i alt 150.000 boliger, der indtil nu har fået en 2020-vurdering.

Det er den vurdering, der bestemmer, hvad hun skal betale i boligskat i årene 2021 til 2023.

Men ifølge Karen Margrethe Juul har skattemyndighederne brugt en alt for høj kvadratmeterpris i udregningen af ejendomsvurderingen, og så har de valgt ikke at tage et nedslag med, hun tidligere har fået på 162.000 kroner.

Karen Margrethe Juul nåede dog ikke at gøre indsigelse over sin ejendomsvurdering, inden en frist på fire uger, hvorfor ejendomsvurderingen står ved magt.

- Det gør, at vores ejendomsvurdering bliver meget, meget højere, end de huse vi kan sammenligne os med, siger hun.

Herunder kan du læse om de to første ejendomsvurderinger, der tikker ind i din digitale brevsprække:

2020-vurderingen siger dog ikke noget om, hvad hun skal betale i boligskat til næste år, hvor det nye boligskattesystem træder i kraft.

Det afgøres af endnu en ejendomsvurdering, der kommer til september, og som hun havde håbet at kunne få rettet i eller alternativt klage over.

Den hedder en 'foreløbig 2022-vurdering'. Vurderingen er foreløbig, da myndighedernes tidsplan er så udfordret, at man må sende vurderinger ud til ejerne af alle landet 1,7 millioner boliger, som man hverken kan få rettet i eller klage over.

Den foreløbige vurdering er nemlig den eneste mulighed, hvis skattemyndighederne vil nå at vurdere alle private ejendomme, inden det nye boligskattesystem træder i kraft 1. januar næste år.

Tidligst i 2025 vil man få sin endelige 2022-vurdering, og først herefter vil den enkelte boligejer få en ekstraregning eller få penge tilbage, hvis vurderingen viser sig at have været enten for lav eller høj.

Eksperter slår alarm

Det kommer altså konkret til at have betydning for Karen Margrethe Juul og tusindvis af boligejere, og skattemyndighederne er klar over, at ejendomsvurderingerne kan være "åbenbart urigtige".

Vurderingen skal nemlig foretages "via automatiske processer", skriver Skatteministeriet i et lovforslag.

- Det er derfor nødvendigt, at Skatteforvaltningen vil kunne lægge data og registre efter ejendomsvurderingslovens kapitel 11 til grund, uanset om disse oplysninger måtte vise sig at være åbenbart urigtige’.

Det har fået flere eksperter til at slå alarm:

- Hvis man på forhånd ved, at det grundlag man vurderer ud fra, er forkert, så skal man gøre noget ved det. Man kan jo ikke bare sende vurderinger ud, som man ved er fejlbehæftede, siger skatteadvokat Thomas Booker.

- Ud over at boligejerens grundlæggende rettigheder krænkes, så kommer de til at betale en forkert ejendomsskat, i forhold til hvis man havde anvendt de korrekte data, siger Hanne Marie Motzfeldt, der er professor i forvaltningsret.

Ud over Karen Margrethe Juul så kan myndighedernes praksis få betydning for de titusindvis af boligejere, som har rettet oplysninger i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

BBR-registret er en oversigt over data om din bolig, og de er derfor myndighedernes vigtigste redskab, når myndighederne skal vurdere din bolig og heraf, hvad du skal betale i boligskat.

Ifølge tal fra Vurderingsstyrelsen er der foretaget flere end 100.000 rettelser i BBR siden 1. januar 2022.

Men ingen af de boligejere får deres rettelser med i den vurdering, der skal afgøre deres skattebillet næste år.

Kun hvis en boligejer har rettet oplysningerne inden 1. januar 2022, kommer de med i den foreløbige vurdering og dermed risikere at få betydning for vedkommendes boligskat, fremgår det af regeringens lovforslag om de nye boligskatter.

'Min retssikkerhed er krænket'

Karen Margrethe Juuls penge er dog ikke tabt, for i 2025 er det planen, at hun skal have en endelig ejendomsvurdering, som hun for eksempel kan klage over.

Hvis det viser sig, at hun har betalt for meget i 2024 i skat, så vil hun få penge tilbage.

Men ingen af eksperterne er beroliget af, at boligejerne kan få rettet deres vurdering på et senere tidspunkt, og det er Karen Margrethe Juul heller ikke.

Efter skattevæsnets nuværende plan får du mulighed for at få rettet din vurdering 2025. Hvorfor er det ikke fint?

- Det har jo indvirkning på, hvor meget der skal betales i ejendomsskat. Men det har også indvirkning på, at hvis vi nu skal ud og sælge huset, så bliver ejendomsskatten jo relativt meget højere. Og det har indvirkning på, hvad for en pris vi kan få for huset, siger boligejer Karen Margrethe Juul.

- Jeg føler, at min retssikkerhed som borger i den grad er krænket. Jeg har en offentlig myndighed, som bare kommer ud og udstikker nogle retningslinjer, og man har ikke på nogen måde mulighed for at tale med dem, om at de måske har lavet en fejl, siger hun.

Skatteminister: En lang proces

Som den øverste ansvarlige for skattevæsnet forstår skatteminister Jeppe Bruus (S), at der er boligejere, der er frustrerede.

Men alligevel er der ingen vaklen hos ministeren.

- Det har været en lang proces, hvor ingen har fået nye ejendomsvurderinger mellem 2011 og 2020, og det er ikke nødvendigvis bedre at udskyde det. Mit system og vores eksterne rådgivere fortæller mig, at den overordnede plan holder, siger Jeppe Bruus.

Hvad siger du til kritikken fra eksperterne om, at man kommer til at beskatte boligejere på et forkert grundlag i en periode?

- Jeg er ikke enig i, at man kommer til at ligge borgerne til last. Man får en endelig vurdering i 2025, og så kan man rette i data, og der kan ske en efterregulering, hvis man har betalt for meget eller for lidt, siger skatteministeren.