Der er tale om 'lappeløsninger' og et muligt brud med 'helt grundlæggende EU-regler', når skattemyndighederne til september sender nye ejendomsvurderinger ud til ejerne af alle landets 1,7 millioner boliger.

Det vurderer flere eksperter, efter at DR Nyheder i går kunne afsløre, at regeringen med et nyt lovforslag i en periode på mindst et år vil fjerne retten til at få ændret forkerte oplysninger og klage over de nye vurderinger.

Det er vurderinger, som afgør, hvad du som boligejer skal betale i boligskat næste år, og de vurderinger kan ende med at være forkerte for titusindvis af boligejere, uden at de kan gøre noget ved det.

Derfor risikerer forslaget at bryde med grundlæggende EU-regler, som siger, at myndigheder skal bruge korrekte oplysninger, og at boligejere har ret til at få ændret forkerte oplysninger.

Det mener professor i forvaltningsret og digitalisering Hanne Marie Motzfeldt fra Københavns Universitet.

- Med det her lovforslag prøver man at tage en grundlæggende rettighed fra de her borgere, som ligger helt oppe i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

- Samtidig prøver man at fjerne en forpligtelse, som er helt indlysende og logisk: Nemlig at en myndighed skal sikre sig, at de personoplysninger, de bruger, er korrekte og er ajourførte.

Jøren Ullits, der er lektor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, er enig.

- Man er ude i nogle lappeløsninger for at få det her sat i drift.

- Men det kan jo have den betydning, at det system, man er ved at implementere, tilsidesætter nogle af de pligter, som vi er blevet enige om at følge på EU-niveau. Og det er jo selv sagt et stort problem, siger han.

Se DR Nyheders erhvervskorrespondent, Jakob Ussing, forklare den nye udvikling i sagen.

Ny forsinkelse fastlåser boligejere

Karen Margrethe Juul fra Vangede lidt nord for København er én af de boligejere, som er i klemme.

Hvis lovforslaget bliver stemt igennem, vil hun til september få en ny ejendomsvurdering, der vil bygge på oplysninger om hendes bolig, som hun åbenlyst mener er forkerte.

- Jeg er på ingen måde tryg, og jeg stoler på ingen måde på myndighederne. Jeg er helt chokeret over, at vi i Danmark kan have et offentligt system, der fungerer på den måde, siger Karen Margrethe Juul.

Se Karen Margrethe Juul fortælle om hendes oplevelse:

Ifølge Karen Margrethe Juul har skattemyndighederne brugt en alt for høj kvadratmeterpris i udregningen af hendes ejendomsvurdering, og så har de ikke taget et nedslag med, hun tidligere har fået på 162.000 kroner.

Du kan også se, om du har en skjult skatterabat. Slå din adresse op her.

Det vil betyde, at hun får en forkert ejendomsvurdering, som hun hverken kan gøre indsigelse eller klage over, og dermed kommer hun til at betale for meget i boligskat næste år, mener hun.

Det system, som skattemyndighederne trækker de væsentligste oplysninger om din bolig fra - Bygnings- og Boligregistret (BBR) - er nemlig smækfyldt med fejl. Og selvom boligejerne lever op til deres ansvar for at rette fejl deres BBR-oplysninger, er det ikke sikkert, det hjælper.

Lovforslaget betyder, at mindst 100.000 rettelser, som allerede er lavet, ikke kommer med i de nye foreløbige ejendomsvurderinger, fordi de er foretaget efter 1. januar 2022.

Det kommer til at betyde, at titusindvis af danske boligejere får en forkert ejendomsvurdering og risikerer at skulle betale enten for lidt eller for meget i boligskat næste år.

Vurderingen skal nemlig foretages "via automatiske processer", skriver Skatteministeriet i lovforslaget, der netop har været i høring.

- Det er derfor nødvendigt, at Skatteforvaltningen vil kunne lægge data og registre efter ejendomsvurderingslovens kapitel 11 til grund, uanset om disse oplysninger måtte vise sig at være åbenbart urigtige.

'Retsløs tilstand indtil 2025'

For at kunne starte det nye skattesystem op fra 1. januar 2024, foreslår Skatteministeriet, at man dropper grundlæggende rettigheder for at nå at have et automatisk grundlag til at kræve skatter ind på til næste år.

Herunder kan du læse om de to første ejendomsvurderinger, der tikker ind i din digitale brevsprække:

Men det er ikke uden stor risiko og konsekvens for boligejerne, mener Hanne Marie Motzfeldt.

- Ud over at boligejernes grundlæggende rettigheder krænkes, fordi de ikke kan klage, så kommer de til at betale en forkert ejendomsskat, i forhold til hvis man havde anvendt de korrekte data, siger hun.

Men er det ikke boligejernes eget ansvar at have styr på oplysninger om deres bolig?

- Jeg vil starte der, hvor skattemyndighederne skyder helt ved siden af. Det er ikke borgernes ansvar, at skattemyndighederne anvender korrekte data. Det er skattemyndighedernes ansvar, siger Hanne Marie Motzfeldt.

Rasmus Grønved Nielsen, der er lektor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, er enig i, at lovforslaget kan give problemer.

Kun i særlige tilfælde kan man bede skattevæsnet om hjælp, hvis man eksempelvis på grund af den midlertidige vurdering har bøvl ved en bolighandel.

Men det sker altså uden om det normale klagesystem, og det er derfor skattevæsnet, der i sidste ende bestemmer, imens det almindelige sikkerhedsnet sættes ud af kraft.

Udgangspunktet var ellers, at det nye ejendomsvurderingssystem skulle skabe tryghed. Men skattevæsnets fremgangsmåde har den stik modsatte effekt, mener Rasmus Grønved Nielsen.

- Det er jo klart, det giver jo ikke særlig meget tryghed, fordi nu er man jo i en periode, der kan føles som en retsløs tilstand indtil 2025. Så det er jo ikke betryggende på nogen måde, siger han.

Tidligere skatteminister Morten Bødskov (S) lovede i efteråret 2020, at skattevæsnet ikke ville sende de nye vurderinger ud med et ufærdigt system på bekostning af boligejernes tryghed:

Eksperter: Klag til Datatilsynet

Professor i jura ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller mener også, at skattevæsnet kan komme i clinch med EU-regler i sagen.

- Det kan godt være, at man beslutter det i Folketinget, men det er ikke lovligt efter de regler, som Danmark har forpligtet sig til - eksempelvis EU-forordninger.

- Det er åbenlyst, at man risikerer at bryde den del af lovgivningen, siger han.

Eksperterne mener også, at boligejere, som ikke kan få rettet forkerte oplysninger i deres nye ejendomsvurderinger, vil have en god sag, hvis de klager til Datatilsynet.

- Hvis man ikke via skattemyndighederne kan komme igennem med rettelser, så må man jo prøve via Datatilsynet, for det er jo deres opgave at sørge for, at den her ret til at få korrigeret oplysninger om én selv herunder oplysninger om ens bolig bliver overholdt, siger Jøren Ullits.

Samme svar lyder fra Sten Schaumburg-Müller.

- Hvis man får en ejendomsvurdering, som er forkert, og man ikke kan få den berigtiget før i 2025, så er det da noget, som Datatilsynet ville kunne gå ind i og sige, at det her ikke er uden unødig forsinkelse. Det er en kæmpestor forsinkelse, siger han.

Og hvis Skatteministeriet gør alvor af planen, så risikerer det også at få stor betydning for boligejernes tillid til skattevæsnet, mener Hanne Marie Motzfeldt.

- Så bliver det dyrt for skattevæsnet, fordi borgerne så i højere og højere grad begynder at anlægge retssager. Og hvis borgernes advokater går den rigtige vej, kan det jo ende ved EU-Domstolen.

- Og EU-Domstolen vil sige, at hvis titusindvis af borgere har gjort opmærksom på, at de oplysninger, I vil bruge, er forkerte, og I så alligevel vedtager nationallov, som man ikke kan gøre indsigelse mod, bare fordi I har lidt travlt, så vil mit bud være, at man vil underkende nationallovgivningen her, siger professor Hanne Marie Motzfeldt.

Skatteminister afviser kritik

Men spørger man skatteminister Jeppe Bruus (S), så giver eksperternes kritik ikke grund til bekymring hos skatteforvaltningen.

- Det er klart, at vi laver ikke en lovgivning, som er i strid med anden lovgivning. Så det er en helt åben og almindelig lovgivningsproces. Og der er ikke noget unormalt i, at der kan være forskellige holdninger til den lovgivning, vi lægger frem og kommer til at behandle og vedtage i Folketinget.

Men kan du forestille dig, at EU-lovgivning ender med at spænde ben for det forslag, du nu har lagt frem?

- Nej. Det har jeg ingen grund til at tro. Den vurdering, der ligger fra systemet, og det, der ligger til grund for lovgivningen, er jo det, vi kommer til at lovbehandle.

Er det bekymrende, når eksperter siger, at det skaber utryghed?

- Nu kan man jo ikke alene måle det på, hvad nogen mener er tryghed eller ikke tryghed. Det her skal gerne give et mere gennemskueligt og et bedre ejendomsvurderingssystem. Og det er klart, at i en overgangsfase, hvor tingene ikke passer sammen én til én, så er det jo bøvlet, og det anerkender jeg fuldt ud.