Boligmarkedet er glohedt: Her er eksperternes bedste bud på at undgå en brand

Boligpriserne er steget de seneste 10 måneder - i flere kommuner er der prisrekord

Det bliver dyrere og dyrere at købe bolig i Danmark.

Der er ingen tvivl om, at boligmarkedet er brandvarmt for tiden.

Efter et kortvarigt knæk, da landet blev lukket ned i marts sidste år, er priserne skudt i vejret og er i flere kommuner på vej ud i atmosfæren.

Handelsaktiviteten satte ny rekord i 2020, og samtidig følger priserne med.

Selvom alarmklokkerne endnu ikke bimler hos landets eksperter, så er man begyndt at kunne skimte de røde lys i horisonten.

- Frygten er, at hvad nu hvis, der er nogle boligejere, som kommer til at sætte sig for hårdt, og hvad nu hvis boligmarkedet skulle vende? Et boligmarked, som kommer for højt op, det er ikke særligt sundt for økonomien, siger professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid.

Det Systemiske Risikoråd, der er et rådgivende organ med Nationalbanken i spidsen overvåger den finansielle stabilitet i Danmark.

Her har man ved det seneste møde henstillet regeringen "om at iværksætte nye tiltag, der kan begrænse risikoopbygningen på boligmarkedet."

Men hvad kan man så gøre?

DR Nyheders erhvervsredaktions ugentlige radioprogram 'Følg Pengene' har i denne uge inviteret nogle af landes klogeste eksperter en tur i studiet for at give deres bud på, hvilke værktøjer fra værktøjskassen, som kan tages i brug.

Træerne vokser ikke ind i himlen

Jesper Berg er direktør for Finanstilsynet og medlem af Det Systemiske Risikoråd. Han udtaler sig på vegne af Finanstilsynet.

Han tror, at selve udmeldingen fra Det Systemiske Risikoråd kan være en øjenåbner for mange.

- Man kan håbe, at bare vi annoncerer de her ting, så er der nogen, der tror, at træerne ikke vokser ind i himlen, og at det allerede på forkant kan have en vis dæmpende effekt, siger han.

Han peger ikke på konkrete værktøjer, men henviser til, at man kan "kaste lidt grus i maskineriet, som man så i 10'erne".

Heller ikke Jesper Rangvid mener, at der er behov for at rulle de store kanoner ud og gøre noget drastisk.

Han har en forhistorie som formand for det ekspertudvalg, der granskede årsagerne til finanskrisen og boligmarkedets betydning.

Til gengæld er han noget mere klar i mælet, når det kommer til, hvilke værktøjer, som kan tages i brug.

- Vi ser markante stigninger i brugen af afdragsfrie lån. Så kan det være, vi skal kigge på det, og det kunne eksempelvis være, hvornår man kan optage sådan et lån. Altså, at man skal have en lidt bedre økonomi, før man får lov til at optage et afdragsfrit lån, fortæller han.

Andelen af afdragsfrie lån er vokset hastigt i 2020. Ifølge Berlingske er hele 72 procent af nyudlånet er uden afdrag.

Jesper Rangvid var med til at granske årsagerne til Finanskrisen. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Hvad med skatten?

Et andet emne, som ofte kommer op, når diskussionen falder på stigende boligpriser er den måde, vi beskatter boliger på i Danmark.

I Danmark betaler man nemlig skat af ejendommens og grundens værdi løbende. Skatten beregnes på baggrund af de udskældte ejendomsvurderinger.

Men når man sælger huset, så er en eventuel avance skattefri.

Et ekstremt eksempel kunne ses igår, da et fiskerhus på 70 kvadratmeter blev solgt for 25 millioner kroner. Den offentlige vurdering lød på 3,9 millioner kroner. Den tidligere ejer af huset erhvervede ejendommen i 1995 til den nette sum af 654.500 kroner.

Dermed kan den tidligere ejer score en millionstor skattefri gevinst.

Mange har dog også advaret mod et opgør med den nuværende model. For det første, vil det være bureaukratisk vanskeligt, og for det andet, så bliver man jo i forvejen beskattet løbende af boligen.

Det er dog skattesystemet, som kan være det bedste værktøj til at stabilisere boligmarkedet, vurderer flere.

- Vi har en beskatning af boliger i dette land, som simpelthen ikke er hensigtsmæssig, siger Jesper Rangvid, og tilføjer:

- Boligbeskatningen følger ikke boligpriserne. Vi foreslog i 2013, at boligskatterne skulle følge boligpriserne, så når boligpriserne stiger, så skal man betale mere i skat, og betale mindre når priserne falder.

I 2024 træder et nyt boligskattesystem efter planen i kraft. Det kræver dog, at alt klapper i forhold til at få systemerne klar.

Og netop de nye boligskatteregler er afgørende for, at der kommer ro på boligmarkedet, påpeger flere.

- Når vi betaler mere i boligskat, når priserne stiger, så vil det have en afdæmpende effekt på boligmarkedet, siger Jesper Rangvid.

Det samme lyder det fra Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark.

- Man kan se med det samme, når man køber boligen, hvad skatteregningen vil være, og det vil virke enormt stabiliserende i forhold til prisudsvingene, siger han.