Boligøkonomer: Skattestoppet aflives - alt andet er spin

Regeringen aflyser reelt skattestoppet, siger boligøkonom Curt Liliegreen: - Der er ingen grund til at skabe unødvendig forvirring, det her er indviklet nok i forvejen.

  • Skattestoppet står til at blive afskaffet med den nye plan, mener økonomer (Foto: Henning Bagger © Scanpix)
  • Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, mener der er tale om en god, men teknokratisk plan fra regeringen. OBS: Billedet er fra 2003. (Foto: David Høgsholt © Scanpix)
1 / 2

Næsten 20 år gik der med skattestoppet, men fra 2021 er det slut.

Sådan lyder vurderingen fra både Curt Liliegren, direktør i boligøkonomisk videncenter, samt lektor i boligøkonomi på SDU, Morten Skak, efter regeringen i dag har fremlagt sin plan for et fremtidigt boligskattesystem.

Også selv om regeringen skriver, at de indfører et nyt boligskattestop.

- Man kunne ønske, at regeringen ikke havde brugt ordet ”et nyt skattestop”. Der er nemlig ikke tale om et skattestop, tværtimod afskaffer man skattestoppet, siger Curt Liliegren i en skriftlig kommentar til DR Nyheder.

. Regeringens plan indebærer, at skattestoppet for ejendomsværdiskatten endeligt er væk. Det er spin at hævde andet, skriver han.

Det samme siger boligøkonom Morten Skak, der glæder sig over, at skattestoppet afskaffes.

- Vi bevæger os frem mod et system efter 2020, hvor folk, der køber boliger, kommer til at skulle betale en skat, der hænger samme med boligens værdi. Det er godt, for så får vi den afdæmpende effekt på boligernes prisudsving, som vi økonomer ønsker, siger han.

- Vi har et skattestop frem til 2021 for dem, der bliver i deres bolig. Herefter kan skatten stige, men her har man mulighed for at indefryse noget af skatten. Det betyder, at man kører med en model, der ikke har et skattestop i sig, siger Morten Skak.

Består rent fagligt

Curt Liliegren særligt ærgerlig over regeringens ordvalg, fordi planen rent fagligt består:

- Det, der kommer i stedet, vil for samfundsøkonomien på sigt være bedre, og det vil også være en hel del bedre for ganske mange boligejere – både i udkant-områderne såvel som for de grundskyldsramte boligejere i en kommune som Frederiksberg. Men efter 2021 kan skatterne stige, og derfor er det forvirrende at tale om et skattestop.

- Der er ingen grund til at skabe unødvendig forvirring, for dette stofområde er indviklet nok i forvejen for de fleste danskere, siger Curt Liliegreen.

Samme melding kommer fra Morten Skak.

- Det havde været mere optimalt, hvis man havde lavet et system, der var mere simpelt. Men man vil gerne tilbage til et system, hvor skatten hænger sammen med prisen på boligen. Samtidig vil man gerne have et skattestop, hvor man ikke snyder boligejerne for det, man har lovet dem.

Følger markedet fra 2021

Selv om skattesatserne sættes ned, er der altså ikke tale om, at boligskatterne falder. Tværtimod vil boligskatterne igen følge markedet fra 2021.

- Hvis man har den grundholdning, at boligskatterne skal falde, så vil man ikke være tilfreds med forslaget. Varetager man særinteresser, vil man ud fra politiske hensyn kunne argumentere imod forslaget. Afsøger man hjørner i reformen, vil man givetvis også kunne finde tekniske problemer.

- Men samlet set, og ud fra en økonomisk vurdering, repræsenterer pakken en god ”landing” for boligmarkedet ovenpå skattestoppet, siger Curt Liliegreen.

Skattestoppet på boliger har især været et problem, fordi skatten ikke stiger, når boligprisen stiger - og skatten har dermed ikke kunnet virke som en som en stabiliserende buffer. Derfor glæder Morten Skak sig over, at pris og skat nu følges mere ad.

Til gengæld peger han på, at overgangsperioden kan give problemer, fordi boligejere, der bliver i deres boliger, undgår at blive ramt af stigende skatter. Det vil hæmme mobiliteten, fremhæver han.