Boligpriser: Her er taberne og vinderne efter finanskrisen

Finanskrisen hærgede på boligmarkedet. Men hvem blev hårdest ramt, og hvem slap billigst? Læs mere her.

Boligmarkedet har været igennem noget af en rutsjetur under finanskrisen. Ikke alle boligformer er kommet sig lige godt. (Foto: DR © DR)

Det ér størrelsen, der tæller. Også når der handles hus.

For siden boligmarkedet nåede bunden under finanskrisen i 2. kvartal 2009, har der været stor forskel på, hvem der er kommet sig og hvor hurtigt. Og det handler ikke mindst om antallet af kvadratmeter.

Det viser en helt ny måde at analysere boligpriser på fra Boligøkonomisk Videncenter, der i dag har premiere på et nyt boligprisindeks.

Markant udvikling

Danskernes hang til især gamle murermestervillaer og masser af kvadratmeter, har nemlig sat tydelige spor i prisudviklingen.

Således er en såkaldt murermestervilla på landsplan nemlig steget 5,7 procent, mens et parcelhus samtidig er faldet 2,4 procent siden 2009.

- Muremestervillaer stiger, og de andre falder. Det synes jeg, er en temmelig markant udvikling, siger Curt Liliegreen der er chef i Boligøkonomisk Videncenter.

Regionale forskelle

Så mens det ene type hus altså er oven på igen efter krisen, kæmper andre med fortsat fald eller mindre stigninger.

Tallene dækker over store regionale forskelle, men det ændrer ikke ved at der én bestemt type villa, der klarer sig meget bedre end andre. Tværtimod.

Kigger man alene på de store byer - København, Aarhus, Odense og Aalborg - er murermestervillaer steget næsten 34 procent siden bunden i 2009. I samme periode er de andre typer huse er steget meget mindre - nemlig 12,6 procent.

Murermestervilla er lig med kvalitet

En murermestervilla er karakteriseret ved at være en villa, der er bygget i årene 1915 til 1960 med tegl på taget, en udnyttet 1 sal på minimum 20 m2 samt en kælder på minimum 20 m2.

At prisstigningerne er så forskellige vækker opsigt:

- Disse huse ligger ofte mere centralt og det er med til at gøre dem attraktive. Men udviklingen vi ser i tallene er så markant, at det ikke kan være den eneste forklaring. Jeg tror også, at det er et udtryk for, at som en bolig af en noget højere kvalitet end parcelhuset, lyder vurderingen Curt Liliegreen.

Danskerne jagter m2

At danskerne jagter kvadratmeter viser sig endnu mere tydeligt, når man bevæger sig ud i de ellers kriseramte regioner.

En af dem er region Sjælland, hvor huspriserne under et er faldet med 12,3 procent. de seneste fem år - altså siden lavpunktet midt i krisen.

Her er mindre huse - altså dem under 120 m2 - faldet 19 procent., mens dem mellem 120 og 160 m2 er faldet lidt over 7 procent og de største huse over 160 m2 er faldet mindst.

Store lejligheder er steget mest

Ejerlejligheder følger det samme mønster siden finanskrisens hærgen i 2009, om end ikke lige så voldsomt.

En del af forklaringen er netop forældrekøb, som er med til at løfte priserne for de helt små lejligheder under 60 m2.

Men lejlighederne over 90 m2 er uden tvivl dem, der er steget mest siden 2009, nemlig næsten 24,5 procent målt på landsplan.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk