Bombe under forhandlinger: Sygeplejersker stemmer nej til ny overenskomst

Det er nu op til sygeplejerådets hovedbestyrelse at beslutte næste skridt.  

(Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

En lønstigning på lige over fem procent over de kommende tre år var ikke nok for landets sygeplejersker.

De har derfor sagt nej tak til en ny overenskomst, der skulle have trådt i kraft i næste uge – 1. april.

Det viser resultatet af urafstemningen, som netop er blevet offentliggjort, hvor 47,3% stemte nej og 46,5% stemte ja, skriver sygeplejerådet på sin hjemmeside.

52,7 procent af de i alt godt 67.000 stemmeberettigede havde afgivet deres stemme ved deadline i aftes klokken 20.

- Resultatet er udtryk for den udbredte utilfredshed, som mange sygeplejersker har opbygget over lang tid – og ikke mindst igennem det seneste år.

- Sygeplejerskerne sender et signal om, at de ikke er tilfredse med OK21-resultatet, med årtiers lønefterslæb, med arbejdspresset og med manglende anerkendelse under Coronasituationen. Signalet er både til arbejdsgiverne og til politikerne på Christiansborg, siger Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd, i en pressemeddelelse.

Ønsket lønløft kom ikke

Dagens resultat var ventet med spænding, efter at Danske Regioner og forhandlere for i alt 142.000 regionalt ansatte for lidt over en måned siden blev enige om en aftale.

Der blev nemlig ikke plads til en større lønløft til den store del af landets sygeplejersker, da de blev enige om en lønstigning, der er lige over den generelle forventede prisudvikling i Danmark de kommende tre år.

Det har været et ønske i mange år, da sygeplejerskerne mener, at der eksisterer et såkaldt lønefterslæb, der betyder, at de får udbetalt mindre i løn i forhold til andre brancher med samme uddannelse og kvalifikationer.

- Vi har et ønske om at de kvindedominerede fag, som har et lønefterslæb, de skal have det indhentet, men det tror vi på er en politisk dagsorden, som vi skal forfølge efter de her forhandlinger, lød det i februar fra formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, der også er forhandlingsleder for lønmodtagerne i regionerne.

Siden delegerede fra Dansk Sygeplejeråd stemte ja til den nye overenskomstaftale i starten af marts, har et borgerforslag der har til mål at gøre op med det såkaldte lønefterslæb indsamlet mere end 50.000 underskrifter, ligesom sygeplejerskernes fagforening har ført en meget aktiv kampagne, der skal gøre op med løngabet.

I denne omgang var det en presset coronaøkonomi, der har været bestemmende for, hvor mange penge der har kunne gives ud. Blandt på grund af den såkaldte reguleringsordning, der gør, at lønstigningerne på det offentlige arbejdsmarked ikke må overstige det private, forklarede parterne dengang.

Desuden forhandles den generelle lønstigning ud fra en generel ramme, som betyder at aftalen også gælder for sosu’er, ernæringsassistener, bioanalytikere, og en række andre faggrupper, der er ansat i landets fem regioner.

Der var ved forhandlingen afsat puljer til at hæve enkelte gruppers løn, men hvis der skulle være tale om en betydelig lønstigning til eksempelvis sygeplejerskerne, ville det betyde, at andre faggrupper skulle give afkald på lønstigninger.

Hvad skal der ske nu?

Det helt centrale spørgsmål er, hvad der kommer til at ske nu, når sygeplejerskerne fra næste uge reelt er uden overenskomst.

I første omgang er det hovedbestyrelsen i sygeplejerådet, der bestemmer det næste skridt. De har til at begynde med to forskellige muligheder.

De kan enten varsle en strejke – lige som også arbejdsgiverne kan vælge at lockoute en del af de ansatte. Her vil forhandlingerne så ende i Forligsinstitutionen, der skal forsøge at mægle mellem parterne og være med til at finde en ny aftale, der igen skal til afstemning.

Begge parter kan dog også vælge at genoptage forhandlingerne med det samme og efterfølgende eventuelt bede Forligsinstitutionen om hjælp.

Ultimativt kan det, hvis forhandlingerne går helt i hårdknude, ende med en strejke. I så fald er der en meget stor sandsynlighed for, at regeringen vil gribe ind meget hurtigt – som vi for eksempel også så under lærerkonflikten i 2013.

Dansk Sygeplejeråd vil dog endnu ikke lægge sig fast på, hvad der kommer til at ske herfra, siger formand Grete Christensen.

- Første skridt er, at vi går i dialog med baglandet – ikke mindst de tillidsvalgte. Vi må også afvente resultatet af afstemningerne i de andre store, offentlige fagforbund, så både vi og arbejdsgiverne ved, om andre også siger nej. Det ved vi først midt i april, siger hun, efter at hendes medlemmer har vendt tommelfingeren nedad.

FacebookTwitter