Bondo efter rekordhøj stemmeprocent blandt lærerne: "Vi har superengagerede medlemmer"

Formanden for Danmarks Lærerforening glæder sig over den høje stemmeprocent ved urafstemning.

(ARKIV) Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening forsøgte at få "En løsning for alle" ved overenskomstforhandlingerne i april. Nu får han svar fra medlemmerne, om de synes, at overenskomsten er tilfredsstillende. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Den 28. april faldt den sidste af overenskomsterne for de offentligt ansatte på plads, men før de endeligt kan godkendes, skal overenskomsterne til urafstemning hos de enkelte forbund.

Mange husker nok, at der særligt for lærerne var stor virak om overenskomsten, fordi den ikke indeholdt en ny aftale om deres arbejdstid, men derimod et kommissorium, der skal undersøge konsekvenserne af de nuværende regler, der stammer fra lovindgrebet i 2013.

Så manges øjne vil være rettet mod netop Danmarks Lærerforening, når resultaterne af urafstemningerne offentliggøres i morgen. Men allerede nu står det klart, at et rekordstort antal medlemmer af Danmarks Lærerforening har stemt ved den netop afsluttede urafstemning.

Et stemmebarometer på Danmarks Lærerforenings hjemmeside viser, at 77,8 procent af de omkring 55.000 stemmeberettigede har afgivet deres stemme. Den seneste urafstemning om et overenskomstresultat blandt lærerne var i 2015. Her stemte 77,3 procent af lærerne, husker Ritzau, men denne rekord er nu overgået.

Og det glæder formand for Danmarks Lærerforening og nu tidligere chefforhandler for de offentligt ansatte, Anders Bondo Christensen. Han havde i dag kun mulighed for udtale sig på skrift over for DR Nyheder:

- Jeg er enormt glad for og stolt over den høje stemmeprocent, siger Bondo Christensen og fortsætter:

- Det viser endnu en gang, at vi har super-engagerede medlemmer, hvilket er foreningens store styrke.

Modstand mod aftale

Lærernes arbejdstid har været et stridspunkt, siden regeringen greb ind under lærerlockouten i 2013 og gennemførte lov 409, der opstiller rammerne for lærernes arbejdstid.

Umiddelbart efter forhandlerne havde indgået aftalen for lærerne, luftede et enkelt medlem af lærerforeningens hovedstyrelse, Kjell Nilsson, at han agtede at stemme nej til overenskomstaftalen. Han begrundede sit nej med det planlagte kommissorium og den manglende aftale om arbejdstid.

Kommissoriets arbejde skal være afsluttet inden udgangen af 2019. Herefter kan lærerne begynde forhandlinger med kommunerne om en arbejdstidsaftale.

En efterfølgende rundring til resten af hovedstyrelsen viste imidlertid, at det synspunkt stod Kjell Nilsson noget alene med.

Urafstemningerne begyndte fredag 25. maj, og den har varet frem til i dag klokken 16. Det endelige resultat kommer i morgen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk