For godt en måned siden måtte 12 DagligBrugser rundt i Danmark slukke for køledisken og tømme kasseapparatet.

De høje priser på energi og fødevarer blev dødsstødet for butikkerne, der i forvejen kæmpede med at holde på kunderne.

Og det er heller ikke utænkeligt, at andre brugsforeninger må gå samme vej i år.

Det vurderer Søren Tang Sørensen, der er formand for Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening (BA).

- Jeg tror, at der er en håndfuld brugsforeninger, der vil lukke deres butik, siger han til DR Nyheder.

Lukningerne af butikkerne betyder, at Coop, der ejer DagligBrugsen, SuperBrugsen, Kvickly og Coop 365discount nu har mindre end 1.000 dagligvarebutikker i Danmark, hvilket ikke er set siden år 1900.

Til sammenligning havde koncernen 1.200 butikker landet over for blot fem år siden.

Dertil forventer Coop senere i foråret at præsentere sit hidtil dårligste regnskab i organisationens historie, der ser ind i et underskud på et trecifret millionbeløb i 2022.

De fleste butikker vil overleve

Brugsforeningerne kan være en livsnerve for små lokalsamfund, men i takt med de stigende priser i lyset af inflationen, har flere kunder søgt mod de store discountkæder i jagten på at fylde køleskabet, uden det går for meget udover pengepungen.

Det til trods for en opblomstring af detailhandlen i 2020 og 2021 under coronapandemien, hvor butikkerne oplevede store overskud.

- I 2022 fik vi så prisstigninger på transport, varer og el. Det har gjort, at vi i 2022 er kommet ud med dårlige tal. Det er ikke en katastrofe, men det er kritisk, siger Søren Tang Sørensen.

For der skal kun et enkelt dårligt regnskab til at vælte de butikker, hvis overlevelse i forvejen hang i en tynd tråd.

- Der er brugsforeninger ude i landet, som har haft det svært i årevis. At de så for et enkelt år oplever, at tallene er dårlige, og regnskabet er dårligt, betyder så, at de enten er tæt på at lukke eller må lukke.

Det er ikke kun de høje priser, der truer nogle af brugsforeningerne i de mindre bysamfund og landdistrikter, vurderer formanden i BA.

- Der er tale om butikker, som blev stiftet for mere end 100 år siden, hvor de lå i en by, hvor der også var et mejeri, en tømrermester, murermester og et posthus.

- Nu ligger de i et område, hvor der kun er beboelse og en brugsforening. Det er typisk sådan nogle butikker, der har det svært.

Det er dog de færreste, der vil opleve at møde op til en lukket dør ved deres lokale brugsforening, understreger Søren Tang Sørensen.

De fleste brugsforeninger i Danmark er godt rustet til at klare 2023, selvom inflationen stadig er høj, mener han.

- Langt de fleste brugsforeninger kommer igennem situationen, fordi de har en rygstøtte, der gør, at de ikke kommer i klemme. De klarer sig selv med dårlige tal.

Nogle butikker kan muligvis reddes

Lukningen af de 12 DagligBrugsen-butikker sker sammen med lukningen af 17 Irma-butikker, som Coop ikke vælger at køre videre under et andet navn.

Men det er netop Coops slankekur, der måske er redningen for de brugsforeninger, der kæmper for livet, vurderer Søren Tang Sørensen.

- Der er nogle fællesudgifter som for eksempel transport og reklameudgifter, hvor man godt kan sige, at dem, der er medlem af fællesskabet, midlertidigt ikke skal betale så meget, selvom det betyder, andre skal betale mere.

- Det er der noget fornuftigt i, hvis vi kan redde nogle butikker, som på sigt kan klare sig selv, siger han.

Det kræver dog, at man vælger at skelne mellem de butikker, der har ressourcerne til at overleve, og dem, som ikke har, mener formanden.

Det giver nemlig ikke mening at give kunstigt åndedræt til nogle butikker, som dør, så snart man stopper.

- Dem, der alligevel ikke kunne overleve uden økonomisk hjælp, der er pengene nok givet dårligt ud, siger Søren Tang Sørensen.