Buldrende boligmarked presser førstegangskøbere: Sådan får du en fod indenfor

Boligmarkedet har i 2020 sat rekord på rekord. Det gør det svært for førstegangskøberne.

Priserne på huse og lejligheder er steget kraftigt i 2020. Her i Aarhus er et gennemsnitshus steget med 303.000 kr. (Foto: Axel Schütt/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix)

Corona har trukket mørke skyer over den danske økonomi. Arbejdsløsheden er steget, virksomheder er tvangslukket.

Men et sted har formået at trodse coronakrisen. Boligmarkedet.

For selvom boligpriserne tog et dyk, da landet lukkede ned i foråret, så er det buldret afsted med raketfart efterfølgende.

- Det er kommet bag på alle. Både økonomer og befolkningen. Men det er også en atypisk krise, og befolkningen vægter nu boligen højere end før. Det skyldes blandt andet, at man har været tvunget til at blive hjemme, siger Curt Liliegreen, der er administrerende direktør i Boligøkonomisk Videnscenter.

I gennemsnit er villa- og rækkehuset steget med 6,5 procent i 2020, mens ejerlejligheder er steget med 9,1 procent, viser tal fra ejendomsmæglernes portal, Boligsiden.dk.

Det betyder, at en husejer i Danmark i gennemsnit er blevet 130.000 kroner rigere gennem 2020, mens lejlighedsejere på papiret kan skrive sig 230.000 kroner rigere, end de var for et år siden, skriver cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank i en kommentar.

Og mens de fleste eksisterende boligejere, der ikke har i sinde at sælge boligen, har kunnet læne sig tilbage og se, hvordan deres formue er vokset, så er det blevet betydeligt sværere at være førstegangskøber.

Stigninger rammer skævt

Kæresteparret Rose Henriksen og Lukas Bonde er nogle af dem, der er på udkig efter et nyt sted at bo.

De bor i dag i lejelejlighed, men drømmer om at investere i en ejerlejlighed i København.

Det seneste år er priserne på ejerlejligheder i København steget hele 11,9 procent.

I december 2020 var gennemsnitskvadratmeterprisen på ejerlejligheder 41.441 kroner, og så bliver det hurtigt dyrt, hvis man gerne vil have plads at boltre sig på.

- Vi vil rigtigt gerne ud og have noget rigtigt lækkert ligesom alle andre, men realiteten er, at vi simpelthen ikke kan få lov til at låne nok, siger Rose Henriksen.

De seneste år er der nemlig trådt en række lånestramninger i kraft på realkreditområdet.

- På papiret har vi råd til boligen. Vi har indtægterne, vi kan dække vores omkostninger, vi kan sagtens bo der. Der er bare en regel, der siger, at det må vi ikke. Det er jo lidt frustrerende, for det er ikke noget, man kan gøre noget ved, siger Lukas Bonde.

Samtidig med at lånereglerne er blevet stramme, så har de skattefri gevinststigninger, som eksisterende boligejere har fået, været med til at presse markedet endnu mere.

Lige nu er antallet af boliger til salg lavt, mens der er mange købere. Men i modsætning til Rose Henriksen og Lukas Bonde, så kan eksisterende boligejere bruge boliggevinsten til at geninvestere i de dyrere boligere.

Rose Henriksen og Lukas Bonde vil gerne købe en lejlighed. Men når man ikke kommer med andet end sin opsparing, så er mulighederne begrænset for at investere, siger Lukas Bonde. (© (c) DR)

Kravene til låneoptagning er der dog ikke for at genere førstegangskøberne, forklarer Curt Liliegreen.

- Kravene til, hvor meget du må låne i forhold til din indkomst, skal forhindre en ny boligboble. Det er ikke noget, man bare kan fjerne fra den ene dag til den anden, så risikerer vi, at priserne stiger endnu mere, fortæller han.

Førstegangskøber? Sådan kommer du bedst ind på det buldrende boligmarked

I Rose Henriksen og Lukas Bondes tilfælde, er det ikke de månedlige omkostninger ved et lån, der er problemet.

Det er i øjeblikket rekordbilligt at låne penge til en bolig.

Det er til gengæld den såkaldte gældsfaktor - har man selv fem procent af pengene til boligen til udbetaling, må man låne fire gange ens husstandsindkomst.

Har man til gengæld 10 procent til udbetaling, må man låne fem gange ens husstandsindkomst, og har man hele 25 procent, må man låne seks gange.

Spar mere op

Derfor lyder rådet fra Marlene Nørgaard Carolus, der er administrerende direktør i Mybanker, at det er en god idé at se, om man kan spare op til en større udbetaling til boligen.

- Man kan måske se, om man kan få lov til at låne penge af ens forældre, hvis det er muligt, siger hun.

Nedbring gæld

Til gengæld skal man huske, at hvis man har eksisterende gæld, så bliver det modregnet i, hvor meget man kan låne.

Derfor er et andet godt råd at se, om man kan reducere ens gæld, siger Marlene Nørgaard Carolus.

- Se, om du kan vente med at købe en bil til efter, du har købt et hus, eller se, om du kan lease bilen fremfor at optage et lån for at købe den, siger hun.

Snak med banken ved usikkerhed

Og så er der en særlig situation, der gør sig gældende lige i øjeblikket.

Mens corona hærger samfundet, oplever mange at være nervøse for at miste jobbet. Har man en fornemmelse af, at ens job hænger i en løs tråd, så er det altså nu, man skal tage en snak med ens bank, fortæller Marlene Nørgaard Carolus.

- Hvis man ikke har en lønseddel, så bliver ens forhandlingsposition dårligere over for banken.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter