Ikke bare ét, men to byggefirmaer pakker værktøjet og udvandrer fra Niels Bohr-byggeriet efter ubetalte fakturaer på over 100 millioner kroner for deres arbejde.

Det fremgår af dokumenter, DR Nyheder har fået indblik i, og kilder tilknyttet byggeriet.

De to byggefirmaer, der nu stopper arbejdet, er Bravida og MT Højgaard. De har i årevis været tilknyttet byggeriet af den karakteristiske glasbygning, som skal huse studerende og forskere fra Københavns Universitet.

Lige nu bruger de ekstra arbejdstimer på at udbedre fejl på flere tusinde brandlukninger i bygningen. Fejl, som bygherren, Vejdirektoratet, mener, Bravida selv har lavet og derfor ikke skal betales for.

Bravidas ekstra opgave i fejludbedringen er at tage elinstallationer ned for at give plads til andre, der skal fikse såkaldte brandlukninger, for derefter at geninstallere alle strømledningerne igen.

MT Højgaard står for at tage loftplader ned og op igen. På samme måde for at gøre plads til andres arbejde.

Firmaerne laver stadig få opgaver på pladsen, som er en del af deres oprindelige kontrakt - og det bliver de ved med.

Det fremgår af dokumenterne, at MT Højgaard mangler betalinger for over 15 millioner kroner. MT Højgaard ønsker dog ikke at kommentere sagen.

Af samme dokument fremgår det, at Bravida mangler betalinger for omkring 100 millioner kroner.

- Det er rigtigt. Vi har ikke modtaget betalinger cirka siden december sidste år, fortæller Johnny Hey, der er administrerende direktør hos entreprenøren Bravida.

De millionhøje regninger er udstedt til Vejdirektoratet. Men her har man altså lukket pengekassen i.

Vejdirektoratet mener, de to byggefirmaer selv har været skyld i de fejl, som har ført til de mange timers ekstra arbejde, og dermed ikke er berettiget til betaling for det.

- Det er helt klart en mangel i deres udførte arbejde. Og der har vi selvfølgelig en forventning om, at de er med til at udbedre egne fejl og mangler i arbejdet, siger Erik Stoklund Larsen, der er anlægsdirektør i Vejdirektoratet.

Men den udlægning af sagen er Bravidas administrerende direktør ikke enig i og har derfor startet en voldgiftssag.

Det er Vejdirektoratet også indstillet på, men har en mere direkte appel til entreprenøren.

- Jeg synes, det vil klæde Bravida blandt andre at ville vedstå sig de fejl og mangler, de retsligt har, og gå ind i en dialog om, hvordan det vil kunne løses. Det har de ikke udvist, at de ville på noget tidspunkt, siger Erik Stoklund Larsen.

DR Nyheder har forelagt dokumenterne for Kim Haugbølle, der er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, og som har fulgt sagerne om Niels Bohr-byggeriet.

Han kalder arbejdsstandsningerne helt usædvanlige.

- Det svarer til, man går hen og slår sin kunde i maven. Det kan godt være, man kommer til at træde dem over tæerne en gang imellem. Men man slår dem altså ikke i maven.

Men trods mavepusteren fra byggefirmaerne peger pilen på de bygherrer, der har været på projektet - altså Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet - når ansvaret for det samlede projekt skal placeres, mener Kim Haugbølle.

- Det er gået galt fra første dag. Alt der har kunne gå galt, er gået galt. Der er ikke nogen steder, hvor der ikke er et eller andet, der har drillet og spændt ben for projektets gennemførsel.

Rækken af forsinkelser vil fortsætte

Mavepusteren til Vejdirektoratet går i det her tilfælde værst ud over tidsplanen.

- Med al sandsynlighed vil det her komme til at føre til yderligere forsinkelser på byggesagen, vurderer Kim Haugbølle.

Vejdirektoratets seneste udmelding lyder, at åbningen af Niels Bohr-Bygningen er udskudt til årsskiftet.

DR har tidligere fået indsigt i andre dokumenter, som viser, at byggeriet er blevet forsinket mindst 18 gange siden 2020 - altså på under to år.

Med den historik vil Vejdirektoratet ikke love noget, men de sigter efter at nå det sidste inden udgangen af året.

- Vi holder fast i, at vi gør det så hurtigt som muligt.

- Det her er en svær opgave. Det er et komplekst byggeri. Så jeg har svært ved at love, præcist hvornår det er færdigt, understreger Erik Stoklund Larsen fra Vejdirektoratet.

Kim Haugbølle kalder det decideret urealistisk at nå den nuværende slutdato. Det samme vurderer Bravida.

- Vi har selv cirka ti ugers arbejde, når det omgjorte arbejde er færdigt. Så det ligner, det trækker ind i det nye år, siger Johnny Hey.

De studerende må vente

Imens venter Københavns Universitet, der skal husere i bygningen, på at flytte forskere og studerende ind. Ifølge universitetsdirektør Jesper Olesen sidder studerende og forskere i faldefærdige laboratorier og faciliteter.

Han næver HC Ørsted-Bygningen på Nørrebro, hvor universitetet har været nødt til at lukke for det varme vand, fordi bygningen ikke er blevet vedligeholdt i årevis.

- Den bygning bliver holdt sammen med gaffatape, og hver dag er der risiko for nedbrud i bygningen, siger Jesper Olesen.

Københavns Universitets egen rådgiver forventer først, at de kan få overdraget bygningerne endeligt i slutningen af 2022. Altså et år efter Vejdirektoratets nuværende deadline.

Dyre lærepenge

For Bravida har den igangværende tvist med Vejdirektoratet været det sidste, der skulle til, for offentligt at kommentere på det skandaleramte byggeri.

- Det, vi oplever, er egentlig en form for kontraktvægring (Vejdirektoratet opfylder ikke betalingsaftalen, red.), hvor man vælger at tilbageholde betalinger, fordi man mener at have et modkrav. Det modkrav ser vi objektivt til, og det er også blevet anbragt i voldgiftssagen. At bygherren så vælger at modregne det – formelt eller uformelt – i sine betalinger er en praksis, vi er meget imod, og vi indimellem ser fra offentlige bygherrer, og det ønsker vi at rejse flaget for og på beklageligvis stoppe arbejdet her, forklarer Johnny Hey.

Han håber derfor, politikerne vil tage erfaringerne til sig og se på, hvordan man i fremtiden vil gennemføre store byggeprojekter som glasbygningen på Jagtvej i København.

- Der er læring, vi må tage, så vi får bedre byggerier i fremtiden.

Nogle dyre lærepenge?

- Det er blevet meget dyre lærepenge for os alle sammen.