Byggefirmaer udvandrer i vrede fra skandaleramt byggeri: 'Det svarer til, man går hen og slår sin kunde i maven'

Det er 'en knytnæve i maven' til Vejdirektoratet, siger ekspert, efter to af landets største byggefirmaer udvandrer fra Niels Bohr-byggeriet.

Niels Bohr-Bygningen på Jagtvej i København er, allerede inden den står helt færdig, en af Danmarks største byggeskandaler, siger Kim Haugbølle, der er ekspert i byggeprocesser. (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

Ikke bare ét, men to byggefirmaer pakker værktøjet og udvandrer fra Niels Bohr-byggeriet efter ubetalte fakturaer på over 100 millioner kroner for deres arbejde.

Det fremgår af dokumenter, DR Nyheder har fået indblik i, og kilder tilknyttet byggeriet.

Vi har siden december et udestående på over 100 millioner, som bygherren har valgt af forskellige årsager ikke at honorere. Det kan vi ikke længere acceptere, siger Johnny Hey, der er administrerende direktør i Bravida. (Foto: Sarah Fals Frederiksen)

De to byggefirmaer, der nu stopper arbejdet, er Bravida og MT Højgaard. De har i årevis været tilknyttet byggeriet af den karakteristiske glasbygning, som skal huse studerende og forskere fra Københavns Universitet.

Lige nu bruger de ekstra arbejdstimer på at udbedre fejl på flere tusinde brandlukninger i bygningen. Fejl, som bygherren, Vejdirektoratet, mener, Bravida selv har lavet og derfor ikke skal betales for.

Bravidas ekstra opgave i fejludbedringen er at tage elinstallationer ned for at give plads til andre, der skal fikse såkaldte brandlukninger, for derefter at geninstallere alle strømledningerne igen.

MT Højgaard står for at tage loftplader ned og op igen. På samme måde for at gøre plads til andres arbejde.

Firmaerne laver stadig få opgaver på pladsen, som er en del af deres oprindelige kontrakt - og det bliver de ved med.

Det fremgår af dokumenterne, at MT Højgaard mangler betalinger for over 15 millioner kroner. MT Højgaard ønsker dog ikke at kommentere sagen.

Af samme dokument fremgår det, at Bravida mangler betalinger for omkring 100 millioner kroner.

- Det er rigtigt. Vi har ikke modtaget betalinger cirka siden december sidste år, fortæller Johnny Hey, der er administrerende direktør hos entreprenøren Bravida.

De millionhøje regninger er udstedt til Vejdirektoratet. Men her har man altså lukket pengekassen i.

Vejdirektoratet mener, de to byggefirmaer selv har været skyld i de fejl, som har ført til de mange timers ekstra arbejde, og dermed ikke er berettiget til betaling for det.

- Det er helt klart en mangel i deres udførte arbejde. Og der har vi selvfølgelig en forventning om, at de er med til at udbedre egne fejl og mangler i arbejdet, siger Erik Stoklund Larsen, der er anlægsdirektør i Vejdirektoratet.

Men den udlægning af sagen er Bravidas administrerende direktør ikke enig i og har derfor startet en voldgiftssag.

Det er Vejdirektoratet også indstillet på, men har en mere direkte appel til entreprenøren.

- Jeg synes, det vil klæde Bravida blandt andre at ville vedstå sig de fejl og mangler, de retsligt har, og gå ind i en dialog om, hvordan det vil kunne løses. Det har de ikke udvist, at de ville på noget tidspunkt, siger Erik Stoklund Larsen.

DR Nyheder har forelagt dokumenterne for Kim Haugbølle, der er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, og som har fulgt sagerne om Niels Bohr-byggeriet.

Han kalder arbejdsstandsningerne helt usædvanlige.

- Det svarer til, man går hen og slår sin kunde i maven. Det kan godt være, man kommer til at træde dem over tæerne en gang imellem. Men man slår dem altså ikke i maven.

Men trods mavepusteren fra byggefirmaerne peger pilen på de bygherrer, der har været på projektet - altså Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet - når ansvaret for det samlede projekt skal placeres, mener Kim Haugbølle.

- Det er gået galt fra første dag. Alt der har kunne gå galt, er gået galt. Der er ikke nogen steder, hvor der ikke er et eller andet, der har drillet og spændt ben for projektets gennemførsel.

Rækken af forsinkelser vil fortsætte

Mavepusteren til Vejdirektoratet går i det her tilfælde værst ud over tidsplanen.

- Med al sandsynlighed vil det her komme til at føre til yderligere forsinkelser på byggesagen, vurderer Kim Haugbølle.

Vejdirektoratets seneste udmelding lyder, at åbningen af Niels Bohr-Bygningen er udskudt til årsskiftet.

DR har tidligere fået indsigt i andre dokumenter, som viser, at byggeriet er blevet forsinket mindst 18 gange siden 2020 - altså på under to år.

Vejdirektoratet overtog i 2018 rollen som bygherre på Niels Bohr-Byggeriet. Bygningsstyrrelsen var oprindeligt bygherre på projektet. Erik Stoklund Larsen, der er anlægsdirektør i Vejdirektoratet, kalder byggeriet svært og kompliceret. (Foto: Sarah Fals Frederiksen)

Med den historik vil Vejdirektoratet ikke love noget, men de sigter efter at nå det sidste inden udgangen af året.

- Vi holder fast i, at vi gør det så hurtigt som muligt.

- Det her er en svær opgave. Det er et komplekst byggeri. Så jeg har svært ved at love, præcist hvornår det er færdigt, understreger Erik Stoklund Larsen fra Vejdirektoratet.

Kim Haugbølle kalder det decideret urealistisk at nå den nuværende slutdato. Det samme vurderer Bravida.

- Vi har selv cirka ti ugers arbejde, når det omgjorte arbejde er færdigt. Så det ligner, det trækker ind i det nye år, siger Johnny Hey.

De studerende må vente

Imens venter Københavns Universitet, der skal husere i bygningen, på at flytte forskere og studerende ind. Ifølge universitetsdirektør Jesper Olesen sidder studerende og forskere i faldefærdige laboratorier og faciliteter.

Han næver HC Ørsted-Bygningen på Nørrebro, hvor universitetet har været nødt til at lukke for det varme vand, fordi bygningen ikke er blevet vedligeholdt i årevis.

- Den bygning bliver holdt sammen med gaffatape, og hver dag er der risiko for nedbrud i bygningen, siger Jesper Olesen.

Københavns Universitets egen rådgiver forventer først, at de kan få overdraget bygningerne endeligt i slutningen af 2022. Altså et år efter Vejdirektoratets nuværende deadline.

Dyre lærepenge

For Bravida har den igangværende tvist med Vejdirektoratet været det sidste, der skulle til, for offentligt at kommentere på det skandaleramte byggeri.

- Det, vi oplever, er egentlig en form for kontraktvægring (Vejdirektoratet opfylder ikke betalingsaftalen, red.), hvor man vælger at tilbageholde betalinger, fordi man mener at have et modkrav. Det modkrav ser vi objektivt til, og det er også blevet anbragt i voldgiftssagen. At bygherren så vælger at modregne det – formelt eller uformelt – i sine betalinger er en praksis, vi er meget imod, og vi indimellem ser fra offentlige bygherrer, og det ønsker vi at rejse flaget for og på beklageligvis stoppe arbejdet her, forklarer Johnny Hey.

Milliarder på spil i juridiske slagsmål

  • Niels Bohr-Bygningen er ramt af en række juridiske tvister mellem entreprenører og Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet. Der er afsat 60 millioner kroner til udgifter til eksterne advokater, der skal hjælpe staten med de juridiske slagsmål.

  • Inabensa: VVS-entreprenøren Inabensa og Bygningsstyrelsen ligger i en hård strid om over en milliard kroner, som Bygningsstyrelsen kræver fra Inabensa, fordi den spanske entreprenør ifølge Bygningsstyrelsen leverede et meget mangelfuldt arbejde, der resulterede i, at alle flere kilometer VVS-installationer skulle udskiftes.

  • Proventilation: Det lille Rødovre-firma Proventilation blev hyret ind til at løse problemerne med Inabensas arbejde. Men arbejdet var omfattende, og regningerne til Proventilation steg fra 30 til 450 millioner kroner. Men Vejdirektoratet holdt på et tidspunkt op med at betale regningerne, og nu ligger begge parter i en tvist ved voldgiftsnævnet om et større millionbeløb.

  • Københavns Universitet: Københavns Universitet har anlagt en såkaldt intern voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen, da universitetet nægter at betale for fordyrelser, som Bygningsstyrelsen selv er skyld i.

  • Bravida: Senest er en anden stor entreprenør på byggeprojektet landet i en omfattende konflikt med Vejdirektoratet, ifølge DR's oplysninger mangler Bravida betalinger for 100 millioner kroner. Bravida er mødt af store modkrav fra Vejdirektoratet.

  • MT Højgaard: Også en anden entreprenør på projektet, MT Højgaard, mangler et større millionbeløb, som er mødt af modkrav fra Vejdirektoratet.

Han håber derfor, politikerne vil tage erfaringerne til sig og se på, hvordan man i fremtiden vil gennemføre store byggeprojekter som glasbygningen på Jagtvej i København.

- Der er læring, vi må tage, så vi får bedre byggerier i fremtiden.

Nogle dyre lærepenge?

- Det er blevet meget dyre lærepenge for os alle sammen.

FacebookTwitter