Cafeer, kiosker og pizzeriaer skal bruge digitale kasseapparater fra 2024

Politisk flertal klar til at stoppe omfattende snyd med skat og moms.

Et politisk flertal er nu blevet enige om, hvilke brancher, der skal pålægges krav om digitale kasseapparater. (Foto: CIRO DE LUCA © Scanpix)

12.500 cafeer, værtshuse, pizzeriaer, kiosker og restauranter skal i fremtiden registrere deres salg digitalt, så skattemyndighederne kan følge med i, om der bliver betalt korrekt skat og moms.

Det er resultatet af en aftale mellem regeringen og samtlige Folketingets partier, der er blevet enige om at pålægge en række brancher at udskifte deres analoge kasseapparater senest i 2024.

- I dele af restaurationsbranchen og i en række andre udvalgte brancher er der store problemer med betale den rigtige skat og moms. Derfor er der enighed om at pålægge virksomhederne at bruge et digitalt salgsregistreringssystem, som vil gøre det sværere at snyde, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Partierne blev sidste år enige om at indføre digital salgsregistrering i 2025, altså et år senere, end det nu er aftalt, men man manglede dengang at nå til enighed om, hvilke brancher, der skulle omfattes af lovkravet.

- Vi skulle have været på plads med det her tilbage i foråret. Men det er positivt, at vi nu er blevet enige, for indførslen af de her digitale kasseapparater vil nedbringe tabet af skatteindtægter og skabe en mere fair konkurrence, siger Socialdemokratiets skatteordfører Jesper Petersen.

I forbindelse med udvælgelsen af de fire brancher, der bliver pålagt at indføre de digitale kasseapparater, har Skatteforvaltningen undersøgt 37.000 virksomheder i syv brancher, hvor der traditionelt bliver lavet mange fejl i forbindelse med salgsregistrering.

Undersøgelsen viste, at hver tredje af de virksomheder, som nu bliver omfattet af et krav om digitale kasseapparater, helt bevidst sender penge uden om statskassen og ned i egen lomme.

- Det er brancher, hvor vi desværre kan se, at mange ikke kan finde ud af det med skat og moms. Samtidig florerer der rigtig mange sorte penge i de brancher, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

(© DR Nyheder)

Inspiration fra Sverige og Norge

I Sverige og Norge blev virksomheder med salg til private tilbage i henholdsvis 2010 og 2017 pålagt at registrere deres salg direkte hos skattemyndighederne.

I begge lande anslår myndighederne, at omkring fem procent af den sorte omsætning på den baggrund er blevet gjort hvid.

De svenske skattemyndigheder vurderer, at ordningen hvert år sender omkring tre milliarder kroner ekstra i statskassen.

Partierne bag aftalen herhjemme har ikke lagt sig fast på at kopiere nabolandenes systemer, men valgt en "teknologineutral model", siger Karsten Lauritzen.

Forventningen er, at der kommer et udbud af digitale kasseapparater på markedet i takt med, at virksomhederne og Skatteforvaltningen får tid til omstille sig.

- Jeg ville ønske, vi kunne knipse med fingrene og indføre det i morgen, men så ville man ikke kunne få fat i kasseapparaterne og få det til at køre sammen med skattevæsenets gamle it-systemer, siger skatteministeren.

Brodne kar kan straffes inden 2024

Indtil lovkravet om digitale kasseapparat træder i kraft, vil skattemyndighederne fortsætte med at kontrollere virksomhederne som hidtil, oplyser skatteministeren.

Men ifølge den politiske aftale skal det være muligt at pålægge kravet som sanktion over for enkelte virksomheder, der for eksempel bliver taget i at mangle fakturaer for varekøb.

- Nå man har en model, der fungerer rent teknisk, og det har man fra 2020 eller 2021 i Skatteforvaltningen, så kan kan man begynde at pålægge det her krav og sige til en virksomhed, at der bliver holdt ekstra øje, siger Karsten Lauritzen.

Skatteministeren holder dog fast i, at kravet på brancheniveau først skal gælde i 2024 - af hensyn til alle de lovlydige virksomheder, der følger reglerne.

- Der skal være et rimeligt tilløb, når man lægger en byrde på hele brancher, siger han.

Socialdemokratiets skatteordfører Jesper Petersen åbner imidlertid døren for, at politikerne ser på aftalen igen efter næste folketingsvalg.

- Vi har været kritiske over for, at der skulle gå for mange år, inden forslaget bliver implementeret, men det var det her, vi kunne opnå en bred aftale omkring. Så må vi se, om der efter valget er flertal for at gøre mere på området, siger han.