Carlsbergs effektiviseringer virker

Carlsberg øger indtjeningen selv om omsætningen står i stampe. Det er optimering af driften og effektiviseringer, der for alvor slår igennem på bundlinjen.

Carlsberg tjener flere penge selv om omsætningen står i stampe. Det er effektiviseringer, der nu slår igennem i selskabets kvartalsregnskab. (Foto: Lars Møller Hansen © DR)

Carlsberg formår at presse mere overskud ud af en stagnerende omsætning. I årets første ni måneder øgede koncernen driftsoverskuddet fra 6,6 til 7,7 milliarder kroner.

Carlsberg forklarer i en regnskabsmeddelelse, at man leverer et stærkt resultat for de første ni måneder som følge af detaljeret planlægning og fremragende udførelse i hele koncernen.

For hele 2009 forventer Carlsberg en omsætning på 59-60 milliarder kroner og et driftsresultat på mindst ni milliarder kroner.

På det vigtige russiske marked mærker Carlsberg en nedgang i ølsalget på cirka 10 procent, men samtidig formår den danske bryggerigigant at øge markedsandelen til næsten 41 procent.

Carlsberg forventer fortsat store udfordringer på det russiske marked det kommende år, og hvis den russiske regering øger ølafgiften, så skal det ramme Carlsberg hårdt

Facebook
Twitter