Casper Schrøder: En rædselsstart på det nye år

Forlængede restriktioner udskyder det comeback, som dansk økonomi sukker efter.

Statsminister Mette Frederiksen (S), direktør i Statens Serum Institut (SSI) Henrik Ullum, sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), rigspolitichef Thorkild Fogde og direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm under tirsdagens pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet i København. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Vi tager de gældende coronarestriktioner med længere ind i det nye år, end vi først havde regnet med.

Og det kommer til at kunne mærkes på økonomien.

Sådan lyder det fra DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder.

- Det her er en rædselsstart på det nye år for de danske virksomheder.

- Restriktionerne slår ikke benene væk under økonomien, som det skete i foråret, men det bliver en langt dårligere start på året end forventet.

Interesseorganisationen Dansk Erhverv regner med at cirka 345.000 danske arbejdspladser på en eller anden måde bliver berørt af forlængelsen af coronarestriktionerne. Og ser man på tabt produktion, forventes det at koste omkring 8,5 milliarder kroner på de to uger.

Vi giver her et overblik over tre af de vigtigste - og største - udfordringer for økonomien, efter regeringen tirsdag aften meddelte, at de gældende coronarestriktioner forlænges og nu gælder til og med 17. januar 2021.

1

Konkurser på vej?

Blandt andet udskudt skat og moms for milliarder kan få stor betydning for virksomhederne, når det skal betales tilbage.

Trods coronakrisen er den store konkursbølge til manges overraskelse indtil videre udeblevet.

Men som det ser ud nu, er der ikke noget fuldstændigt overblik over, hvor mange penge de erhvervsdrivende har tilbage på kistebunden. Og det gør det svært at gisne om, hvad der kommer til at ske i forhold til konkurser.

- Det, som mange er lidt bekymrede for nu, hvor vi går ind i det nye år, er, hvad der sker i løbet af de første par måneder. Om flere virksomheder eksempelvis begynder at gå konkurs, fordi der ikke er flere penge tilbage i kassen, siger Casper Schrøder.

Han understreger, at man skal huske på, at der er blevet udskudt skat og moms for milliarder af kroner. Skatteministeriets skøn i marts 2020 var, at udskydelsen ville sikre 40 milliarder kroner i likviditet.

- Men det er jo penge, der skal betales på et tidspunkt, og spørgsmålet er, om der er penge tilbage i virksomhederne, siger han.

2

Nytårs-comeback er udskudt

"Mange gik og håbede på et comeback i det nye år." (Foto: Wang Ying © Xinhua/Avalon.red. All rights reserved.)

Mange virksomheder havde - måske forsigtigt - troet på, at starten på 2021 ville markere en ny start efter coronakrisen. Og den nyligt godkendte vaccine fra Pfizer og BioNTech gav et løfte om bedre dage forude.

Men det håb er nu blevet udskudt til tidligst 18. januar.

- Mange gik og håbede på et comeback i det nye år. Men virus er altså ligeglad med, hvad datoen er, og om der står 2020 eller 2021 i kalenderen, siger Casper Schrøder.

Han tilføjer, at selvom det er skidt for mange erhvervsdrivende, så kom forlængelsen af restriktionerne for de fleste ikke som et chok.

Flere erhvervsdrivende regner også med, at nedlukningen kommer til at fortsætte længere, end hvad der er offentliggjort indtil videre. Og netop nedlukningsperioden har stor betydning for virksomheden.

- Varighed er afgørende for, hvor hårdt det her rammer virksomhederne. For hvis man kommer ind i 2021, hvor man hænger i med det sidste af neglene, og hvor man er presset på økonomien, så kan det jo godt være, der skal træffes nogle svære beslutninger de kommende måneder, siger Casper Schrøder.

3

Ledigheden stiger

Den forlængede nedlukning forventes at medføre stigende ledighed i 2021. (Foto: Christian Lindgren)

Når virksomhederne skal have forretningen til at hænge sammen i det nye år, bliver det næppe ansættelse af nye medarbejdere, der står først på listen, siger økonomikorrespondenten.

- Man går nok mere og tænker på, om man skal være lidt færre.

Efter mange danskere mistede jobbet i foråret som følge af coronakrisen, kom mange faktisk tilbage på arbejdsmarkedet i løbet af sommeren og efteråret.

Helt op til en kvart million danskere har også på én gang været sendt hjem med lønkompensation, hvor en del af deres løn blev betalt af staten.

Men nu er forventningen blandt økonomerne, at ledigheden kommer til at stige igen.

- Det bliver næppe nogen eksplosion, men det kommer ikke til at gå i den rigtige retning den nærmeste tid, afslutter Casper Schrøder.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter