Casper Schrøder: Er de stigende boligpriser et remake af finanskrisen, eller er det en helt anden film?

Eksperter vil have dig til at forstå boligmarkedet på en ny måde. Og det kan få stor betydning.

(Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix © Thomas Lekfeldt/ info@thomaslekfeldt.com/ www.thomaslekfeldt.com)

Finanskrisen var en gyser med økonomiske chok og finansielle ofre.

I en af hovedrollerne så vi boligmarkedet, der kollapsede efter store stigninger i 00'erne.

Det ødelagde hundredtusinder familiers økonomi, og det kostede store tab i bankerne på lån, som ikke kunne betales tilbage.

Skaderne på hele samfundets økonomi var også store, og udløste fyringer og konkurser mange steder.

- Vi er mange, der har set den film, og den endte ikke godt, konstaterede økonomiske overvismand Carl-Johan Dalgaard, da han tirsdag præsenterede sit syn på det danske boligmarked lige nu.

For boligmarkedet er i den grad tilbage i en bærende rolle i dansk økonomi.

Igen stiger priserne voldsomt, og mange fornemmer allerede den ildevarslende underlægningsmusik, kravler sammen i sofaen og gør sig klar til lignende blodige prisfald.

Men Carl-Johan Dalgaard er ikke så sikker på, at det er et remake af finanskrisen, som vi er tilskuere til.

Det kan meget vel være en anden film med en helt anden slutning.

Den nye filmiske fortolkning af boligprisernes stigning fra vismændene er opsigtsvækkende. Og den kan få stor betydning for regeringens reaktion på de ellers voksende krav om indgreb på boligmarkedet.

Ingen akutte indgreb

Boligpriserne er steget markant det seneste år, ikke mindst omkring København, konstaterer vismændene i deres seneste rapport. Så langt ligner det faktisk finanskrisen.

Men grundene til at priserne stiger er - indtil videre - nogle andre. Samtidig tror vismændene på, at prisstigningerne af sig selv vil tage af den kommende tid, fordi renten vil stige og coronaens effekter vil blive mindre.

Det har stor betydning for, om det er tid til et indgreb på boligmarkedet, eller om man bør se tiden an. Vismændene anbefaler – modsætning til Nationalbanken og Finanstilsynet – det sidste. Vær opmærksom, men vent at se. Der er ikke behov for akutte indgreb.

Regeringen har hidtil afvist at ville gribe ind, for eksempel ved at gøre det sværere at låne uden at skulle betale afdrag.

Det kan skyldes, at ingen regering vil have lyst til at fortælle om sådan en beslutning alt for længe, før den faktisk træffes og er helt på plads.

Men holder regeringen fast i deres afvisning af at gribe ind, så har vismændene nu leveret den første faglige argumentation for at holde igen, der ikke kommer fra regeringens eget finansministerium.

Det gode vs. det dårlige

Op til finanskrisen var boligmarkedet drevet af usunde lån, stigende boligbyrde og vild spekulation.

I dag udvikler udlånet sig anderledes roligt, boligbyrden er lav og stabil, mens der ikke er klare tegn på spekulation, mener vismændene.

Derudover kan corona have givet mange mere lyst til at købe bolig – og mere tid til at gøre det – og det har også skubbet priserne op.

I den gamle film var der med andre ord mange dårlige grunde til at boligpriserne steg, og det endte med en boble, der sprang, mens der i den nye film er mange gode grunde til stigningerne, som derfor ikke behøver at slutte med et brag og et kollaps.

Den Store Finanskrisefortælling

Fortællingen om finanskrisen er en stærk fortælling, der har gjort på indtryk i en grad på mange, så det kan være svært at se de nye boligprisstigninger, som andet end en ny finanskrise. Det er den fortælling, som vismændene nu taler op mod.

Et indgreb kan nemlig risikere at gøre skade, mener overvismanden.

Griber man ind i et marked, som i virkeligheden ikke behøver indgreb, risikerer man at udløse de prisfald, som man gerne vil undgå.

Stigende priser er ikke i sig selv et faretegn eller et problem for den finansielle stabilitet, som er økonomernes første fokus.

Der er en række andre problemer, som for eksempel øget ulighed mellem dem, der ejer en bolig, og dem, som ikke gør det, og svære vilkår for førstegangskøbere, men dem har økonomerne ikke øje på her og nu.

Det lyder jo dejligt enkelt. Problemet er, at vi ikke helt har set slutningen på den seneste film endnu. Venter der et plot-twist?

Hverken vismændene eller Nationalbanken ved det. Og det bliver regeringens ansvar at træffe en beslutning, der giver en lykkelig slutning på historien om coronaens boligboom.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk