Casper Schrøder: Fire høvdinge dansede rituel OK-stammedans

Her er tre ting, du skal vide om overenskomstforhandlingerne, fra DR's økonomikorrespondent.

Høvdingene på række er topforhandlerne for lønmodtagerne og arbejdsgiverne på industriens område. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Der står de på række.

Fire høvdinge i habitjakker uden en fredspibe i syne.

De er ulasteligt klædt, men minerne er alvorlige, nu skal slaget stå om løn og om arbejdsvilkår.

Overenskomstforhandlingerne for de ansatte i private virksomheder – OK20 – er gået ind i deres afgørende fase, og det blev som altid onsdag markeret med pressemøde i Industriens Hus i København. Høvdingene på række er topforhandlerne for lønmodtagerne og arbejdsgiverne på industriens område.

Industriens overenskomster dækker knap en kvart million lønmodtagere i danske produktionsvirksomheder, men rækker endnu længere end det. Forhandlingsresultatet udstikker nemlig rammen for de øvrige overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked – og derfor har forhandlingerne reelt betydning for cirka 600.000 danske lønmodtagere.

1

Stammedans om økonomien

CO-industris formand, forbundsformand Claus Jensen, i Industriens Hus i København. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix) (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Nu var det jo et pressemøde der i Industriens Hus, men det lignede til en forveksling også en rituel stammedans, som høvdingene, Claus Jensen, Mads Andersen, Lars Sandahl Sørensen og Kim Graugaard, foretog sig.

Rituel stammedans i den forstand, at budskaberne ligner sig selv fra tidligere pressemøder. Lønmodtagerne ser en sund dansk økonomi og bugnende overskud i virksomhederne de seneste år, mens arbejdsgiverne bekymret peger på usikkerhed om fremtiden.

Begge lejre har sådan set ret.

Der er ingen tvivl om, at dansk økonomi har overrasket positivt siden sidste overenskomstforhandling på det private område i 2017, hvor man stadig var grundusikre på sundhedstilstanden i økonomien.

Men der er heller ingen tvivl om, at med en amerikansk handelskrig, fortsat uro om brexit og en generel konjunkturvending i verden, så kan dansk økonomi godt få svært ved at holde tempoet de kommende år.

Det er dog svært at komme udenom, at dansk økonomi har været gennem gode tider. Og det er altid i gode tider, at overenskomstforhandlinger er sværest.

2

Løn er en evergreen

Demonstration uden for Industriens Hus i København, hvor CO-industri og DI holder pressemøde om overenskomstforhandlingerne. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix) (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Synet på økonomien er vigtigt, fordi økonomien i sidste ende er afgørende for, hvor mange penge der er at gøre godt med i virksomhederne.

Løn er altid vigtigt i en forhandling om overenskomst. Det bliver det også denne gang, mest af alt fordi det er en meget direkte målestok for medlemmernes vurdering af det endelige resultat.

Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2017 på det private område blev der forhandlet lønstigninger hjem. Lønstigningerne var dog i rene tal ikke ligefrem guldrandede, men en meget lav inflation har betydet, at reallønsfremgangen indtil videre må betegnes som pæn.

Spørgsmålet er, om forhandlerne vil forlade sig på, at inflationen holder sig lige så lav de kommende år?

3

Fritvalg på alle hylder

Det er blandt andet smedes, industriteknikeres og HK-funktionærers løn, der nu er til forhandling. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Efter løn tegner den såkaldte fritvalgsordning til at være central på forhandlingsbordet i industrien.

Med ordningen, der kom til i 2007, skal arbejdsgiverne sætte en del af de ansattes løn til side på en særlig konto til den enkelt medarbejder – og så kan medarbejderen selv vælge, om pengene skal udbetales, bruges som seniorfridage, ferie eller børneomsorgsdage.

Fagbevægelsen ser selv ordningen som en vigtig nyskabelse, hvor man lader medlemmerne selv bestemme mere over eget arbejdsliv og reelt individuelt kan prioritere, hvordan det centrale overenskomstresultat skal bruges.

I dag sættes fire procent af medarbejdernes løn ind på denne ordning. Taler man med folk i fagbevægelsen, hører man ønsket om en fordobling til otte procent flere steder.

Uanset hvilke resultater man opnår på fritvalgsordningen til lønmodtagerne, er arbejdet næppe gjort med det. Et overvældende flertal vælger nemlig at få ordningen udbetalt som almindeligt løntillæg.