På terrassen på et af den indiske hovedstads fineste hoteller møder jeg to gæve jyder, der har nok at se til.

Kasper og Jesper ligner det, de er; to nordjyske restauratører.

Men de er mere end det, som de står der på terrassen i New Delhi.

De er gastronomiske faldskærmstropper i det danske handels-diplomatis tjeneste.

Den danske stat har fløjet Skagen Fiskerestaurant ind for at kreere en dansk festmiddag med indiske råvarer til hundredvis af deltagere på hotellet.

Festmiddagen skal ikke bare mætte de danske og indiske deltagere, den skal også give dem appetit på mere handel og forretning mellem Danmark og Indien.

Med kronprinsparret på tur

Kasper og Jesper står dog ikke alene i indsatsen.

De er en lille del et af de største officielle erhvervsfremstød i udlandet de seneste år med deltagelse af kronprinsparret og ministerhold fulgt af 38 danske virksomheder inden for områderne vand og energi. Blandt dem er kronjuvelerne i dansk erhvervsliv som Danfoss, Grundfos og A.P. Møller - Mærsk.

Kronprinsparret skal mødes med præsidenten og kaste glans over fremstødet. Danske ministre skal mødes indiske ministre. Virksomheder skal møde virksomheder. Taler skal holdes. Aftaler skal udveksles og underskrives. Drøftelser skal foregå.

Formålet er at øge dansk eksport til Indien. I 2020 indgik Danmark og Indien et højt profileret grønt strategisk partnerskab. En gensidig aftale om at samarbejde på det grønne område, der gerne skulle kaste handel af sig.

Som Indiens premierminister sagde under sit nylige statsbesøg i Danmark: "Indien har størrelsen, og Danmark har evnerne".

Langt fra plug-and-play-eksport

Partnerskab og erhvervsfremstøder giver mening. Indien er på nippet til at overhale Kina som verden mest folkerige land med 1,4 milliarder indbyggere og et af de største markeder på kloden.

Samtidig har Indien en række omfattende problemer med forurening af vand og luft og alt for store CO2-udledninger, som danske virksomheder kan være med til at løse efter mange års stadig mere intensiv dyrkning af grøn teknologi og forretning.

Det lyder som plug-and-play. Men det er lettere sagt end gjort. Potentiale er der meget af, resultaterne er ikke helt lige så lette at få øje på.

Danske virksomheder har i årevis forsøgt sig i Indien. For nogle er det gået godt, for mange er det gået mindre godt. Det store gennembrud har der ikke været - trods ihærdig indsats.

Danske virksomheders eksport til Indien er stadig forsvindende lille og udgør blot 0,5 pct. af den samlede danske vare-eksport.

Selvom eksporten er steget de seneste år - særligt efter indgåelsen af det grønne partnerskab - så er tallene stadig så små, at den gigantiske økonomi stadig udgør en mikroskopisk del af dansk eksport.

To store B'er står i vejen

Der er flere grunde til, at eksporten til Indien har det svært.

Indien er et af de nye store vækstmarkeder, som virksomheder i Europa og Nordamerika for alvor kastede sig over ved årtusindeskiftet, efter at den berømte økonom Jim O'Neill fra finanshuset Goldman Sachs fandt på navnet BRIK til landene Brasilien, Rusland, Indien og Kina og udpegede dem til nye globale vækstmotorer.

Men i en stor del af den periode har det danske forhold til Indien været politisk - og dermed også økonomisk - dybfrossent på grund af sagen om danskeren Niels Holck, som Indien kræver udleveret for våbensmugling. Det afviste Østre Landsret. En beslutning, som ikke blev vel modtaget af inderne.

Samtidig er forretning i Indien præget af to store B'er: Bøvl og bestikkelse.

Bøvlet bureaukrati gør det uhyre vanskeligt for danske virksomheder at operere i landet. Det kræver indgående kendskab til lokale forhold og modus operandi at komme nogle vegne, og den evne tager år at opbygge. Det afspejles i Indiens placering på den anerkendte Ease of Doing-business-måling

Bestikkelse er udbredt i Indien, der ligger nr. 85 på Transparency Internationals liste over verdens mest korrupte lande. Og traditionelt er de sektorer, som Danmark satser på, særligt udsat, fordi der er tale om tunge og langstrakte processer med store investeringer i infrastruktur, hvor mange myndighedslag og aktører skal ind over.

Kun lige begyndt

Samtidig er Indien et land præget af økonomisk lukkethed.

Toldsatserne er høje og kravene om lokal produktion omfattende, hvis man skal spille en rolle i Indien. Det betyder, at man skal lægge relativt store investeringer for at komme i gang i Indien - og at effekten i form af afledte danske arbejdspladser bliver mindre.

Trods udfordringer er opgaven bunden. Danmark er en lille åben økonomi, hvor vi lever af at sælge vores varer ud over landets grænser. Det er også levebrødet i fremtiden.

Men globaliseringen har betydet, at den store vækst de seneste 25 år har fundet sted på store og svære markeder langt væk hjemmefra, og det er markant anden situation, end vi har kendt traditionelt i Danmark, hvor vores naboer har været vores største samhandelsparterne.

Opgaven er dermed ikke bare at bryde igennem i Indien, men for alvor at knække nøden med at komme ind på vækstmarkederne.

Med kongehus, ministre og ja, Skagen Fiskerestaurant, har det danske diplomati trykket på den store knap og sat hele styrken ind på at skabe forretning i Indien. Men slaget er kun lige begyndt.