Casper Schrøder: Jorden skrider under fødderne på dansk økonomi

Vi var på vej op af det dybe hul, som coronakrisen sendte økonomien ned i. Men klatreturen er nu standset. 

Den nye nedlukning vil standse klatreturen brat, og jorden kan begynde at skride under fødderne på økonomien, der nu risikerer at glide tilbage mod bunden, mener Casper Schrøder. (Foto: Martin Sylvest © Scanpix)

Med coronakrisen faldt dansk økonomi i foråret ned i et dybt hul.

Vaklende fandt økonomien sine ben igen, og gennem sommeren og efteråret begyndte klatreturen op. En overgang med faste greb og solid fart.

Men den nye nedlukning vil standse klatreturen brat, og jorden kan begynde at skride under fødderne på økonomien, der nu risikerer at glide tilbage mod bunden.

Landets restauranter var allerede lukket, og med myndighedernes nye restriktioner lukkes først indkøbscentre, så frisører og andre af de såkaldte liberale erhverv og til sidst butikkerne rundt omkring i landet på nær dagligvarebutikker og apoteker.

Ophørsdatoen for nedlukningen er sat til 3. januar. Hvor langt dansk økonomi glider tilbage i hullet, vil være afhængigt af, om den dato viser sig at holde. Mange erhvervsdrivende tvivler allerede og forbereder sig på en lang vinter i hullet.

Forbruget forsvinder

Hvordan rammer nedlukningen egentlig økonomien?

Den første økonomiske skade sker ved, at danskerne afskæres fra at bruge penge, og forbruget med stor sandsynlighed vil falde i forhold til, hvad det ellers ville være på.

Der er trods alt grænser for, hvor store summer der kan bruges i den stadig åbne dagligvarehandel på flæskesteg og juleknas og nytårstorsk og kransekage.

Jo, nethandlen vil med sikkerhed opleve et hidtil uset boom, men det er næppe muligt, at hele den tabte omsætning i de fysiske butikker vil flytte online.

Og under alle omstændigheder, så foregår en væsentlig andel af nethandlen i udenlandske butikker, så en del af pengene, der ellers ville ende i hjemlige kasser, vil strømme uden om dansk økonomi.

Det private forbrug har ellers været et af de vigtigste støttepunkter for dansk økonomi siden coronakrisen. Ikke mindst hjulpet på vej af feriepengemilliarderne i efteråret. Men dette støttepunkt er i hvert fald midlertidigt fjernet, så længe at stort set alle de steder, danskerne går hen for at bruge penge, skal holde lukket. Udbuddet er begrænset.

De usikre ansatte

Det handler ikke kun om kundernes muligheder for at købe.

Mange danskere er ansat i restaurationsbranchen. (Foto: JEPPE MICHAEL JENSEN © Scanpix)

Den anden store økonomiske skade ved nedlukning drejer sig om de ansatte, der nu sendes hjem til en usikker situation. Det er ikke i de lukkede restauranter og butikker, at man finder landets længst uddannede og højest lønnede ansatte, men hundredtusindvis af mennesker har deres levebrød her.

Mange fastansatte vil undgå en fyring ved at komme på hjælpepakkeordningen med lønkompensation, hvor det meste af lønnen betales af statskassen. Men der vil være chefer, der må vende og dreje hver en krone efter et allerede omtumlet år, hvor momsen er udskudt, kassekreditten trukket til stregen og indtægterne ramt.

Arbejdsgiveren skal selv på lønkompensationsordningen betale en bid af lønnen, og hvis bekymringen for, hvad der venter i løbet af vinteren, bliver for stor, så kan beslutningen godt blive at fyre.

Samtidig vil mange af branchernes løst ansatte, der arbejder på tilkalde og timebasis, pludselig stå uden den ventede indtægt til husholdningsbudgettet.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard forudser da også allerede nu, at ledigheden vil stige.

Den usikre situation for de butiksansatte vil formentlig også – fyreseddel eller ej – forplante sig til deres lyst til at bruge penge, hvilket også vil betyde et lavere forbrug end ellers. En usikkerhed, som også kan sætte sig i resten af befolkningen. Efterspørgslen falder.

Drøm og mareridt i de lokale butikker

Butikkerne uden for indkøbscentrene lever lige nu i en sær blanding af en drøm og et mareridt. Fra i dag vil danskerne rette julegave-GPS’en væk fra de lukkede indkøbscentre og mod de lokale handelsstrøg, hvor der stadig vil være åbent frem til jul.

Det er en drøm, fordi store summer, som ellers plejer at ende i de store centre, nu kan finde vej til de lokale kasseapparater, og så sker det tilmed i den måned – december - hvor danskerne bruger flest penge i butikker overhovedet.

Mange mennesker var I Fields onsdag aften. Fra i dag er storcentret på Amager lukket.

Men også et mareridt, fordi drømmen har en udløbsdato, og de lokale butikker fra 25. december vil være lige så lukkede som indkøbscentrene. Fordi den store tilstrømning af kunder vil give store udfordringer med at leve op til sundhedsmyndighedernes krav om god plads til kunderne.

Og fordi mange vil blive nødt til at melde udsolgt, fordi det kan vise sig svært at skaffe nok varer til lageret med så kort varsel.

Lang vinter i hullet?

Julens nedlukning ligner forårets nedlukning.

På et punkt er den hårdere. Hele detailhandlen var aldrig lukket i coronaens første tid, som det sker nu.

På et andet punkt kan den ramme mildere økonomisk, fordi den også foregår hen over dagene efter jul, hvor visse dele af den økonomiske aktivitet alligevel er begrænset. For eksempel vil produktivitetstab i virksomhederne på grund af hjemsendte børn næppe være stort, da mange familier i vidt omfang alligevel holder fri.

Under alle omstændigheder rammer nedlukningen dansk økonomi negativt. Nationalbankens tekniske modeller, der forsøger at følge væksten uge for uge, pegede allerede i begyndelsen af december på, at den økonomiske klatretur i alvorlig grad var ved at tabe fart, ikke mindst efter den nordjyske nedlukning og minkerhvervets lukning.

Grebene havde ikke længere den samme fasthed, fartem var ikke længere så solid. De næste ugers tal vil vise, hvor meget jorden skrider under økonomien nu.

Nedlukningen af landet er naturligvis i sig selv et chok for de erhvervsdrivende. Men varigheden af nedlukningen er manges største bekymring.

For godt nok hørte de statsminister Mette Frederiksen fortælle om, at restriktionerne ophæves 3. januar – men de hørte hende også advare om en lang vinter præget af pandemien og smittespredning.

Det skal blive værre, før det bliver bedre. Nok også i økonomien.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter