Casper Schrøder om SAS-video: 'De er vadet ind i et minefelt'

Flere virksomheder vil havne i shitstorme på grund af reklamer baseret på værdier, lyder det fra DR's økonomikorrespondent.

SAS er havnet i en shitstorm ved at tale om værdier, siger DR's økonomikorrespondent. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Først rasede diskussionerne på sociale medier over SAS' nye reklamefilm "SAS - what is truly Scandinavian".

Så fjernede SAS videoen. Så rasede diskussionen på sociale medier, om videoen skulle være fjernet eller ej.

Tidligere i dag var videoen igen at finde på selskabets officielle Youtube-kanal, men i eftermiddags var den ikke længere tilgængelig.

Ifølge DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder er SAS blevet ramt af shitstormen, fordi selskabet har valgt et helt andet reklamebudskab end normalt.

- SAS bliver ramt af en shitstorm, fordi selskabet ikke bare vil tale om billige billetter og nye ruter, men om værdier. SAS-reklamen nøjes ikke med at lægge nogle salgsargumenter på disken for deres egen forretning, men kaster sig ind i en i forvejen ophedet debat om hele samfundets værdigrundlag, der i den grad også er politisk.

- SAS bliver ramt af en shitstorm, fordi selskabet ikke bare vil tale om billige billetter og nye ruter, men om værdier, lyder det fra DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder.

Intet stammer fra Skandinavien

I videoen fremføres det, at intet stammer fra Skandinavien, men i stedet er hentet fra udlandet.

- Hvad er egentlig skandinavisk?, spørger en kvindestemme i videoen.

- Absolut ingenting, svarer hun.

Videoen punkterer forestillingen om en lang række ting, man ellers kunne forbinde med Danmark, Norge og Sverige.

Det gælder blandt andet, at demokratiet er fra Grækenland, rugbrød er tyrkisk, vindmøller er fra Persien, cykeltraditionen er lånt fra Tyskland, og lakrids er fra Kina.

SAS-videoen viser, at man bliver inspireret af at rejse ud i verden, og at man tager det med hjem, som man godt kan lide.

Minder om Danske Bank

Casper Schrøder mener, at reklamen kan sammenlignes med "New Normal"-kampagnen fra Danske Bank.

En kampagne, der kom i årene efter finanskrisen, og hvor banken kædede sig selv og bankens værdier sammen med store globale forandringer som protester mod finansverdenen og klimaforandringer.

- Men kritikerne oplevede den som en provokation, hvor banken nu ville lukrere og snylte på andres forsøg på at skabe nogle forandringer, som banken i virkeligheden – efter kritikernes mening - ikke støttede, siger Casper Schrøder.

Og han ser en klar tendens, hvor selskaber havner i digitale stormvejr, fordi de forsøger at signalere bløde værdier frem for at stirre blindt på regnskab og overskud.

- SAS er vadet ind i et minefelt her. Og de er ikke de eneste. Derfor kommer vi også til at se flere eksempler, mener Casper Schrøder.

En farlig vej at gå

Han mener, at selskaberne ved at forsøge at tage samfundsansvar gør sig sårbare over for en helt anden slags kritik. Nemlig den som kommer fra hele samfundet og ikke bare fra kunderne og aktionærerne.

- Når man ser SAS' kampagne, virker det ikke helt, som om alle virksomheder har forstået, at de bevæger sig ind på en ny bane her.

- Og SAS' forklaring med, at der er tale om et koordineret angreb, er en meget farlig vej at gå, fordi de får signaleret, at de ikke anerkender kritikken af reklamens budskab om, at intet er ægte skandinavisk, siger Casper Schrøder.

DR har gentagne gange forsøgt at få SAS til at stille op til interview om sagen. Men indtil videre uden held.