Casper Schrøder: Sygeplejerskernes strejke var en historisk fiasko, men...

Strejken har kostet dyrt for sygeplejerskerne, men de har fået sat fokus på ligeløn.

Sygeplejersker demonstrerer på Christiansborg Slotsplads 14. august 2021. Nu vil regeringen ende strejken med et lovforslag, der ikke giver dem mere end de forslag, de allerede har afvist. (Arkivfoto). (Foto: Anthon Unger)

Ti ugers strejke har udsigt til at ende forgæves for sygeplejerskerne, efter at regeringen i går meddelte, at man vil lave et lovindgreb.

Et indgreb, der giver de offentligt ansatte sygeplejersker de fem procents lønfremgang, som de allerede tidligere har afvist.

DR's økonomikorrespondent, Casper Schrøder, vurderer, at nederlaget har kostet dyrt.

- Sygeplejerskestrejken var en historisk fiasko, men der er et 'men', siger han.

Men først grundene til, at strejken var en fiasko:

- De opnåede ikke andet end det resultat, som de allerede blev præsenteret for i forligsinstitutionen. De får ikke en krone mere i løn end de andre offentlige ansatte, og deres store krav var jo, at de ville have mere i løn - både her og nu og på sigt, siger han.

Strejkekassen er drænet

I regeringens udmelding er der end ikke lovninger på mere. I stedet kan sygeplejerskerne se frem til en lønstrukturkomite, der skal se på strukturelle lønforskelle i det offentlige.

- Så på den måde var det en dyrt købt fiasko. At strejke så længe er ikke gratis. De har drænet strejkekassen i Danske Sygeplejeråd, og sygeplejerskerne skal selv til at betale pengene tilbage i form af forhøjet strejkekontingent, fortæller Casper Schrøder.

Derudover har det været en udmattende og frustrerende oplevelser for mange sygeplejersker, som havde håbet på mere.

- Det må være demotiverende, at det, der har været en af de længste strejker for en større gruppe offentligt ansatte nogensinde, ikke førte til noget, siger DR's økonomikorrespondent.

Der er især to grunde til, at strejken blev en fiasko, vurderer Casper Schrøder.

Casper Schrøder er DR Nyheders økonomikorrespondent. Han dækker alt, hvad der rører sig i pengenes verden. Han har fulgt sygepleje-konflikten tæt. (Foto: Dr)

Kæmpede alene

For det første stod sygeplejerskerne alene med deres kamp i fagbevægelsen, der opfattede det som en soloaktion.

- Når sygeplejerskerne ikke opnåede noget, så var det, fordi de gik i krig uden alliancer, siger Casper Schrøder.

- Man oplevede i fagbevægelsen, at sygeplejerskerne tog scenelyset og gjorde ligelønssagen til noget, der handlede om, at DE skulle havde mere i løn.

- Men sosu'er og pædagoger mener, at de har nogle af de samme problemer med ligeløn, og det har virkelig testet sammenholdet i fagbevægelsen, siger han.

Og så havde politikerne svært ved at give sygeplejerskerne noget ekstra i lønposen af frygt for, at det ville få andre faggrupper til kaste sig ud i dramatiske arbejdskonflikter.

- Selv hvis Christiansborg havde ønsket at give dem penge, havde det været meget svært for dem, siger Casper Schrøder.

Det lille 'men'

Men alligevel kan sygeplejerskernes strejke vise sig ikke at være helt forgæves, vurderer Casper Schrøder.

- Den har skabt et fornyet fokus på det, som sygeplejerskerne opfatter som ulige løn blandt offentligt ansatte, og særligt når det gælder kvindedominerede fag, siger han.

- De har gjort det til et presserende emne, man som politiker ikke kan undgå at mene noget om. Alene det, at der nu skal stemmes om et lovindgreb, gør, at partierne er tvunget til at tage stilling, siger Casper Schrøder og konkluderer:

- Så når lønstrukturkomitéen skal til at arbejde til efteråret, så bliver det på et noget mere brændende bagtæppe, end hvis den strejke ikke havde været der.

Facebook
Twitter