Cheføkonomer er overraskede over gode tal i dansk økonomi. Men det vender nu

De seneste måneder har vist, at det både går rigtig godt og rigtig skidt i dansk økonomi. Så hvad kan vi regne med?

- Dansk økonomi står i en overgangsfase. Økonomer er overraskede over, hvor godt det er gået indtil nu, men forventer dårligere tider inden længe. (© Grafik: Lærke Kromann)

”Det går utrolig godt i dansk økonomi: Trods krig, kriser og katastrofer er arbejdsmarkedet er brandvarmt”.

Og:

”Tårnhøj inflation og faldende BNP er en bombe under dansk økonomi”.

De seneste måneder har medierne været præget af to typer af historier om dansk økonomi. Lidt karrikeret går det enten forrygende eller virkelig dårligt.

Begge dele kan være korrekte, men det afhænger af, hvilke nøgletal man bruger til at anskue situationen. På plussiden tæller en høj beskæftigelse, mangel på folk, stor efterspørgsel, lønstigninger på 3-4 procent og danskere med penge på kontoen.

Mange penge.

På minussiden har vi en galoperende inflation, faldende BNP med stor forventning om snarlig recession og stigende renter.

Så hvad er egentlig helbredstilstanden på dansk økonomi? Er det en syg, gammel patient, eller en frisk 35-årig, der strutter af sundhed?

Perfekt storm

Ifølge to cheføkonomer er det… svært at svare på.

- Vi står i en overgang, hvor man kan se tegn i hver sin retning på samme tid. Vi står på en måde i en perfekt storm, hvor skyerne trækker sig sammen, men lige her skinner solen stadigt, forklarer cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen.

Mandag kom der tal for industriproduktionen i juni. Det viste til mange økonomers store overraskelse en stigning på 1,1 procent, hvilket til sammenligning med juni sidste år er 23,5 procent højere.

- Der var fuld knald på i juni, tilføjer Las Olsen.

Samme melding kommer fra Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank:

- Vi står et rigtig godt sted, hvor hårde nøgletal som beskæftigelse og industriproduktion ser gode ud.

Problemer forude

Men vurderingen fra begge økonomer er, at dansk økonomi næppe vil flyde rundt i mælk og honning ret meget længere. Manglen på arbejdskraft er stadigt høj, men aftagende. Virksomheder og forbrugere ser sort på fremtiden, Europa går en gas-fattig tid i møde, og stigende renter fra diverse central- og nationalbanker kommer til at dæmpe aktiviteten.

De dårlige tal vil fylde mere og mere.

- De næste måneder bliver udfordrende. Det virker paradoksalt i den nuværende situation, men at det er gået så godt helt frem til juli, kan tyde på, at vendingen ikke blive en dyb krise, vi brager ind i, vurderer Søren Kristensen.

Aktiviteten skal dæmpes for at få den skyhøje inflation ned. Inflation er prisstigninger på varer og tjenester, og de fleste danskere har nok opdaget markant højere priser i supermarkederne.

Målet for Den Europæiske Centralbank er en årlig inflation på 2 procent. På den måde kan man styre en rimelig prisudvikling.

Problemet har blot været, at inflationen har ligget under målsætningen i mange år, og derfor er der en slags efterslæb, som rammer på én gang nu.

- Især siden Corona-krisen har folk haft for mange penge til at købe for få ting, og det fik inflationen til at stige. Vi vidste, at priserne skulle stige, men vi økonomer har taget fejl af, hvor balancen mellem udbud og efterspørgsel var, så det var en stor overraskelse, at den steg så hurtigt.

- Men hvis inflation havde været normal siden 2013, havde vi haft højere prisniveau end nu. Man skal derfor ikke forvente, at det generelle prisniveau falder, selv om inflationen falder - blot at det holder op med at stige så meget, fordi inflationen kommer under kontrol, forklarer Las Olsen.

Renter i to retninger

Vejen til lavere inflation er højere renter, fordi det lægger en dæmper på virksomheder og forbrugeres lyst til at låne penge. Derfor er stort set alle vestlige centralbanker i disse uger i gang med hæve renterne.

- Vi står i en særlig situation, hvor det går alt for stærkt og vi er på kanten af en overophedning. Centralbankerne kan bremse forbruget ved at hæve renterne, men de er kommet så sent ud, at de er tvunget til at træde alt for meget på bremsen, forklarer Søren Kristensen.

Men hvor bankrenterne er på vej op, er boligrenterne på realkreditlån efter flere måneders stigninger, på vej ned.

Og det er der en bestemt årsag til.

- Boligrenter ser mange år længere frem, end centralbankerne gør, når de fastsætter renteniveauer her-og-nu. På den måde siger markedet for realkreditlån, at selv om der lige nu er høj inflation og stigende renter, så vil det ikke holde i længden, og på sigt ser markederne en afmatning, der vil falde til mere naturligt niveau. Her får vi så andre problemer med eksempelvis højere arbejdsløshed, påpeger Las Olsen.

Hvor niveauerne for inflation og renter ender, vil økonomerne ikke spå om. Andet end at der næppe går længe, inden fortællingen om dansk økonomi bliver mere ensformig med de dårlige historier.