Cheminova sælges til amerikansk firma

Auriga har solgt sprøjtemiddelselskabet Cheminova til amerikanske FMC Corporation for 8,5 milliarder kroner.

Der har i længere tid været rygter om et salg af Cheminova, og nu er det faldet på plads. (Foto: Mads Damm © DR Midt&Vest)

Selskabet Auriga har solgt datterselskabet Cheminova, der laver sprøjtemidler, for 8,5 milliarder kroner.

Aurigas frasalg af datterselskabet Cheminova har været rygtet undervejs i et længere stykke tid, og nu er det endelig faldet på plads. Salget ventes at være endeligt gennemført i starten af 2015.

Aarhus Universitet er storaktionær

Oplysningen fremgår af en meddelelse til fondsbørsen, og købet skal endelig godkendes af Aurigas aktionærer og konkurrencemyndighederne. Auriga har allerede fået 50 procent af aktionærerne, blandt andre Aarhus Universitet, der er storakationær.

Når købet er faldet på plads, er det planen at forsætte driften af alle Cheminovas nuværende produktionsaktiviteter. Det gælder blandt andet anlæg til fremstilling af aktivstoffer i Danmark og Indien samt anlæg til fremstilling af færdigprodukter i Danmark, Indien, Tyskland, Australien, Italien og Storbritannien.Et perfekt match- I FMC har vi fundet en god ny bedste ejer af vores virksomhed og det perfekte match fra et industrielt perspektiv, siger Jens Due Olsen, formand for Aurigas og Cheminovas bestyrelse.

- FMC er en succesfuld og meget anerkendt virksomhed, som værdsætter de kompetencer vi har inden for produktion og formulering, vores stærke fundament inden for udvikling og registrering samt vores globale organisation, fortsætter han.

- FMC vil tilføre den volumen og finansielle styrke, som er nødvendig for at skabe en ægte global markedsleder i branchen for plantebeskyttelse. Jeg er stolt af vores medarbejdere - de har skabt en stærk international virksomhed, som nu kan udfolde sit fulde potentiale, siger Jens Due Olsen.

/ritzau/

Facebook
Twitter