Chikane og mobning til søs er et generelt problem: 'Vi gør ikke nok'

Fagbevægelsen Lederne Søfart vil lave en undersøgelse, der kortlægger problemerne i branchen.

Mærsk vil gennemføre en kulturforandring for at gøre op med problemer med krænkende adfærd til søs. (Foto: HAVARIEKOMMANDO © Ritzau Scanpix)

For flere steder i søfartsbranchen har man lignende problemer.

Det fortæller direktør i fagbevægelsen Lederne Søfart Helle Andsbjerg, som erkender, at der er et generelt problem i branchen.

Lederne Søfart er en landsdækkende faglig organisation for maritime ledere og specialister.

- Jeg tror, det er et meget større (problem red.), end vi er klar over. De fleste, der bliver krænket, er flove og utrygge, så de kommer ikke frem med det, siger Helle Andsbjerg.

Derfor vil fagbevægelsen nu til bunds i problemet - og forsøge at forhindre fremtidige krænkelser.

- Vi vil have det kortlagt og lave en tilbundsgående undersøgelse. Oftest er det kvinder, der bliver krænket, og vi har omkring 200 kvindelige medlemmer. Vi skal have kortlagt hele branchen, og det skal italesættes, så enhver ved, hvad det er, og vi kan stoppe det. Der skal etableres nogle klare procedurer, alle kender, siger Helle Andsbjerg.

Især lederne i branchen skal forberedes bedre. Derfor vil fagbevægelsen sætte nogle uddannelser og kurser op, der fungerer præventivt, oplyser Helle Andsbjerg.

Kvinder bliver problemet

Lisbeth Anna Skræ, der er lektor hos Svendborg International Maritime Academy, lavede i 2015 en kortlægning af seksuelle krænkelser generelt i den danske handelsflåde.

Undersøgelsen viste, at de krænkede kvinder blev gjort til problemet.

- Der var en oplevelse af, at blandt de kvinder, der havde sagt noget, blev opfattet som problemet om bord, hvis de sagde fra. Og så er det ikke sjovt at være ude på et skib i tre måneder, hvor man bliver opfattet som et problem, siger Lisbeth Anna Skræ og fortsætter:

- Vi kunne ikke se, hvilke rederier det var. Men det tydede meget på, at det er et generelt problem i branchen. Det er ikke specielt for Mærsk, ser det ud til.

Kan det undre dig, når du og andre har kendt til det her problem, at Mærsk først åbner en undersøgelse for nylig efter en række grimme sager?

- Ja og nej. Nu er jeg selv vokset op i branchen, og man vil gerne holde det internt. Der er ikke noget, der skal komme ud og give branchen et dårligt lys. Derfor har man nok tænkt, at man kan styre det internt, så det undrer mig ikke. Men det undrer mig, at man ikke har gjort noget, når det har været kortlagt så længe, siger Lisbeth Anna Skræ.

Mærsk har blandt andet oplyst, at der er oprettet en hotline, hvor ansatte kan henvende sig døgnet rundt. Og det ser Lisbeth Anna Skræ som en positiv ting i kampen mod problemerne.

Men generelt skal der også følge konsekvenser med for krænkeren.

- Noget af det, vi kortlagde var, at hvis kvinderne gerne ville melde det, var der ingen steder at gå hen, og rederierne vidste ikke, hvad de skulle gøre. Men vi ser også, at der ikke er så store konsekvenser ved, at nogle krænker andre. Så det tror jeg også, at man skal ind og se på, siger hun.

Mærsk oplyser, at folk bliver fyret, hvis de har krænket andre.

Danske Rederier: Det er et problem

Også hos brancheforeningen Danske Rederier, der har de fleste danske rederier som medlemmer, anerkender man, at der er et generelt problem i branchen.

Det siger Anne Windfeldt Trolle, der er direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i Danske Rederier.

- Der er i hvert fald et problem, og ligesom så mange andre brancher er det også noget, vi har konstateret og arbejder med. Vi ser med stor alvor på det. Især fordi de ikke kan komme hjem til deres familie og komme væk fra krænkeren, når problemerne opstår til søs, siger hun.

Anne Trolle opfordrer de øvrige danske rederier til også at give deres psykiske arbejdsmiljø et kontrol-eftersyn.

- Det, Mærsk gør, er supergodt. Det håber jeg tjener inspiration til andre rederier, der skal se ind i deres organisation for at se, om de har problemer, hvis de har problemer. Hvis ikke de har, kan det være, at de skal kigge en gang til, for det kan være, at det ikke er kommet op til overfladen, siger hun.

Der skal gøres mere

Som så mange andre steder skal man gennem et uddannelsesforløb, før man kan komme til søs.

Og på uddannelsesstederne er man også opmærksom på problemerne. De forsøger at forberede eleverne, inden de stryger til søs.

- Der er flere ting, vi kan gøre. Det ene er, at vi kan forberede vores studerende bedst muligt på det arbejdsliv og praktik, de skal ud til. Det andet, vi kan gøre, er, at vi kan sikre, der er et beredskab. Hvis ikke de har andre steder at gå hen, kan de altid gå til os.

- Det tredje element er selvfølgelig den løbende dialog med erhvervet om at sikre, det bliver forebygget, siger Jan Askholm, studierektor på Svendborg International Maritime Academy.

Jan Askholm anerkender dog også, at der kan gøres mere.

- Vi gør ikke nok, det kan jeg godt sige. Spørgsmålet er, hvornår gør man nok. Vi udvikler hele tiden på det, og vi gør det i tæt dialog med de studerende. De seneste eksempler er, at vi for 14 dage siden har haft møder i uddannelsesudvalgene, og der bliver forberedelsen til praktikken skilt ud som et fag, og der sætter vi meget mere ind over for det her, siger han.