Hvis du for nyligt har købt Coops egen hamburgerryg i én af detailgigantens mange butikker, så skal du ikke spise det.
Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.
Der er nemlig fundet eksempler på pakker af kødpålægget, som ikke er egnet som mad, skriver styrelsen.
- Der er fundet enkelte pakninger med gule pletter, og produktet er derfor uegnet til menneskeføde, lyder advarslen.
Solgt flere steder
Coops Hamburgerryg sælges blandet andet i Kvickly, Super Brugsen, Dagli/Lokalbrugsen, Fakta samt via Coops hjemmeside.
Har du produktet hjemme i køleskabet, så kan du tage det med ned i butikken, hvor det er købt.
Du kan også smide det ud, råder Fødevarestyrelsen:
- Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.
Det står der på pakkerne:
- •
Coop Hamburgerryg
- •
Nettovægt: 100 g
- •
Bedst før datoer: 27.08.2019, 28.08.2019, 30.08.2019.
- •
EAN: 7340011402985.
- •
Kilde: Fødevarestyrelsen