En afdeling fuld af stærkt behandlingskrævende patienter, smalle hospitalsgange og manglende "effektive foranstaltninger".

Det var ifølge Arbejdstilsynet den farlige cocktail, der kan have gjort mere end 60 procent af de ansatte på Lungemedicinsk afsnit L13 på Bispebjerg Hospital syge med Covid-19.

En af de ansatte, den 36-årige social- og sundhedsassistent Dennis Sørensen, endte i midten af april med at dø efter kun ganske kort tid som ansat på afdelingen.

Bispebjerg Hospital modtager nu et strakspåbud fra Arbejdstilsynet som reaktion på arbejdsforholdene på afdelingen. Det fremgår af en række dokumenter, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

"Det er Arbejdstilsynets vurdering, at arbejdet på Lungemedicinsk afsnit på Bispebjerg Hospital ikke er planlagt og tilrettelagt, så det kan udføres sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, fordi der ikke er truffet effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte mod risikoen for smitte med ny coronavirus", skriver tilsynet.

Ikke bygget til coronapatienter

Afsnittet L13 på Bispebjerg Hospital er det afsnit, der har haft de fleste og de mest syge patienter med Covid-19 indlagt udover hospitalets intensivafdeling, skriver Arbejdstilsynet.

Selvom ledelsen har taget en række initiativer for at begrænse smitten, er det langt fra nok, lyder det i påbuddet.

Blandt andet skriver tilsynet, at hospitalsgangene på afdelingen kun er lidt over to meter bredde, og samtidig bevæger mange ansatte sig mellem patientstuerne. Det sker, at de ansatte har svært ved at holde den nødvendige afstand og derfor rammer hinanden, lyder det i begrundelsen for påbuddet.

- Ledelsen oplyser desuden, at afsnittet ikke fysisk er bygget op til den pågældende type patienter, idet der for eksempel ikke er sluser ind til isolationsstuerne.

Medlemmer af afdelingens ledelse bliver i perioden også ramt af sygdommen, selvom de ikke har haft kontakt med patienter eller har været i kontakt med mange mennesker uden for arbejdstiden, skriver Arbejdstilsynet.

- Henset til patientkategorien, arbejdsopgaverne og de mange smittede kollegaer er det overvejende sandsynligt, at de ansatte har været og er udsat for en smitterisiko i forbindelse med arbejdet.

Efter Dennis Sørensen og fem andre ansatte bliver smittet i starten af april, skærer ledelsen antallet af indlagte ned fra 20 til 18 patienter og dropper en række andre ting på afdelingen, fremgår det.

- Disse yderligere tiltag var, at fælles morgenmad mv. blandt ansatte blev aflyst, fysioterapeuter og diætister på stuerne blev aflyst, og antallet af ansatte i medicinrummet blev begrænset til en ansat ad gangen. Derudover flyttede de aftagning af værnemidler ind på selve isolationsstuerne for at minimere virus på gangen, skriver tilsynet.

'Han fejlede ikke noget'

Dennis Sørensen har fri den 1. og 2. april, men han melder sig syg til nattevagt den 3. april. Han bliver testet positiv fem dage senere og bliver efterfølgende indlagt.

Han dør på Rigshospitalet den 14. april.

Ifølge Dennis Sørensens far, Peter Lynge Sørensen, var der ikke noget, der gjorde sønnen særligt udsat.

- Han var overvægtig, men ellers var han helt rask. Han fejlede ikke noget, siger Peter Lynge Sørensen.

Bispebjerg Hospital udsender en pressemedelelse om Dennis Sørensens død 16. april. Samme dag understreger hospitalsdirektør Anne Jastrup, at alle retningslinjer er blevet fulgt på afdelingen, og at personalet er så godt beskyttet mod smitte, som det kan lade sig gøre.

- Vores medarbejdere på afdelingerne benytter sig af værnemidler og følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer og gør det, der skal til for at sikre god pleje og behandling af patienterne, sagde hun dengang til DR Nyheder.

Afviser manglende sikkerhed

På trods af Arbejdstilsynets strakspåbud i sagen fastholder hospitalet i dag, at afgørelsen og kritikken i den er forkert. Da Arbejdstilsynet kom på besøg i maj, havde afdelingen allerede "truffet de nødvendige foranstaltninger", skriver hospitalsdirektøren i en mail til DR Nyheder.

Anne Jastrup peger i mailen på, at afdelingen ligesom resten af sundhedsvæsnet konstant har fået nye retningslinjer fra myndighederne, som ledelsen har skullet forholde sig til. Krav om bestemte sikkerhedstiltag har ændret sig fra dag til dag i perioden, lyder det.

Bispebjerg Hospital har derfor valgt at klage over Arbejdstilsynets afgørelse og har "ikke på nuværende tidspunkt yderligere at tilføje", mens sagen går sin gang, skriver direktøren.

Den videre behandling af sagen kan føre til ophævelse, ændring eller fastholdelse af afgørelsen. I sidste ende kan det blive Arbejdsmiljøklagenævnet, der skal tage stilling til sagen, skriver Arbejdstilsynet i et brev til hospitalet.

I et efterfølgende interview med DR siger Anne Jastrup, at Bispebjerg Hospital grundlæggende ikke er uenige med Arbejdstilsynet i, at det er vigtigt at sikre de ansattes sikkerhed på hospitalet.

- Vi har fået et strakspåbud fra Arbejdstilsynet. Lige i øjeblikket er vi i en verserende dialog med Arbejdstilsynet om, hvad det er for indsatser, vi har sat i værk, og om de er tilstrækkelige i forhold til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Den dialog tager vi ikke i medierne, siger hun.

Men er du tilfreds, når 16 ud 26 ansatte er blevet syge på den her afdeling?

- 16 ud af 26 er mange. Vi har også her på hospitalet haft andre afdelinger, der har haft flere medarbejdere syge. Det er i øvrigt også et billede, du har set på tværs af landet på andre hospitaler.

Mener du, at der er gjort nok for at overholde retningslinjerne på det her afsnit?

- Et spørgsmål, om der er gjort nok, er altid svært. Især i forhold til en sygdom, hvor vi også har måtte erkende, at vi har lært mere og mere om sygdommen, efterhånden som vi har lært den bedre at kende, siger Anne Jastrup.

Eksperter: Afgørelsen er i orden

Professor i arbejdsmiljø Peter Hasle fra Aalborg Universitet mener ikke, at klagen over påbuddet vil føre til en ændring af Arbejdstilsynets afgørelse.

- Min vurdering af påbuddet er, at det ser berettiget ud. Der er en meget grundig analyse af arbejdsprocesserne og risikomomenterne. Det undrer mig, at det er blevet påklaget, for så vidt jeg har forstået, så har man opfyldt strakspåbuddet, som man skal, og dermed fået den øgede sikkerhed. Så jeg har svært ved at se en begrundelse for, at man skal klage over påbuddet, siger han.

Peter Hasle mener dog samtidig, at hospitalet kan have en pointe i, at der har været tale om en ekstraordinær periode, hvor rammerne for sikkerheden løbende har ændret sig.

Men særligt set i lyset af, at afdelingen fortsat kan tage imod patienter med Covid-19, og at spredning af corona hurtigt kan ændre sig, så er det godt, at Arbejdstilsynet er kommet med sin vurdering og et strakspåbud i sagen, mener arbjedsmiljøprofessoren.

- Det har jo ikke været noget, man har haft erfaringer med på forhånd. Dermed har løsningerne ikke været klar, inden man er gået i gang. Men netop også derfor kommer der øjne udefra gennem Arbejdstilsynet, som har den her ekspertise. De er så i stand til at få øje på nogle punkter, hvor der skal gøres mere, for at man får en tilstrækkelig høj sikkerhed, siger Peter Hasle.

Professor i virologi Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet hæfter sig især ved, at to ud af tre af alle ansatte på afsnittet bliver smittet i perioden. Det tyder ifølge professoren på manglende sikkerhed.

- Nok er der en risiko ved at passe patienter med en så smitsom sygdom, men det er altså for højt. Der må være noget i sikkerhedsproceduren, der har svigtet, siger han.

Tilbage sidder Peter Lynge Sørensen med mindet om sin søn, der ifølge Arbejdstilsynets afgørelse døde efter at have passet det job, hvor han selv skulle passe på alvorligt syge patienter smittet med Covid-19.

- Jeg regnede hele tiden med, at han nok skulle klare den. Det var ikke en mulighed, at han kunne dø. Han var jo ung og stærk.

Hvad tænker du om, at det er gået så galt?

- At det er en meget smitsom sygdom. Og det er jo uhyggeligt. For de har jo været uddannet alle sammen. De har vel prøvet at passe på.

Har det været en falsk tryghed, at man haft styr på det?

- Ja, det tror jeg. Jeg tror, han har følt sig tryg, hvor det ikke har været godt nok, siger Peter Lynge Sørensen.

Opdateret 14:52 med interview med direktør på Bispebjerg Hospital Anne Jastrup.