Coronakrisen er rigtig hård ved dansk økonomi. Danmarks Nationalbank vurderer i en ny analyse, at økonomien i år får en negativ vækst på mellem tre og ti procent.
Det er meget usædvanligt, at Nationalbanken kommer med skøn for økonomien, der er så usikre. Det understreger kun den helt særlige situation, som økonomien er i lige nu.
- Der er exceptionelt stor usikkerhed forbundet med disse scenarier. Nationalbanken vurderer, at væksten for hele 2020 bliver på mellem -3 og -10 procent, skriver Nationalbanken.
Usikkerhederne er så store, at Nationalbanken har udskudt den prognose for dansk økonomi, som Nationalbanken normalt kommer med i marts. Det skyldes, at det simpelthen ikke er muligt for Nationalbankens økonomer at lave beregninger om økonomien med de modeller, som de plejer at bruge. De økonomiske modeller bygger nemlig på normale økonomiske sammenhænge, og lige nu er det coronavirusset, der styrer økonomiens udvikling.
Se nationalbankdirektør Lars Rohde fortælle, hvad der var sket med dansk økonomi, hvis ikke regeringen havde lanceret hjælpepakker.
Forventningen om minusvækst på op til ti procent er helt andre toner fra Nationalbanken, end vi tidligere har hørt. For bare et halvt år siden forventede Nationalbanken, at økonomien ville vokse med 1,5 procent.
Før udbruddet af corona i Danmark og resten af verden var dansk økonomi inde i en højkonjunktur, hvor økonomien hvert år blev større og større.
- Højkonjunkturen i dansk økonomi har fået en brat ende i begyndelsen af 2020. Udbruddet af coronavirus og de tiltag, der er foretaget for at inddæmme den, har betydet en kraftig nedgang i den økonomiske aktivitet. Danskerne har også ændret adfærd ved at gå mindre ud og generelt forbruge mindre, hvilket også påvirker økonomien i negativ retning, skriver Nationalbanken.
Nationalbanken understreger, at dansk økonomi inden udbruddet af coronavirus var rigtig godt rustet.
- I Danmark har vi umiddelbart et solidt udgangspunkt for at få økonomien tilbage på sporet igen, når udbruddet fortager sig, og foranstaltningerne rulles tilbage. Men det kommer til at gøre ondt, før vi når dertil. De hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget, er nu og her med til at holde hånden under virksomheder og lønmodtagere, siger nationalbankdirektør Lars Rohde i en pressemeddelelse.
Han roser de tiltag, som de danske politikere allerede har gjort for at hjælpe økonomien gennem coronakrisen, fordi de kan være med til at holde hånden under både beskæftigelse og virksomheder. Lars Rohde har dog også en bøn til politikerne.
- Vi skal ikke glemme, at vi også er meget afhængige af udviklingen i udlandet. Og når restriktionerne på den økonomiske aktivitet udfases, vil der sandsynligvis være behov for mere traditionel finanspolitisk stimulans for at understøtte efterspørgslen, siger han.
Tre scenarier
Bag Nationalbankens forventning om en tilbagegang i økonomien på mellem tre og ti procent gemmer sig tre forskellige scenarier, som banken har regnet på. Et mildt, et centralt og et hårdt scenarie.
I det milde scenarie tager Nationalbanken udgangspunkt i, at Danmark langsomt åbnes op efter påske – som Mette Frederiksen sagde på et pressemøde tidligere på ugen. Åbningen vil i det milde scenarie tage frem til juni.
Nationalbanken går ud fra, at forbruget i Danmark vil vende tilbage til normalt, når først Danmark åbner op igen. Dog vil Danmark selv her stadig være ramt af, at udlandet, som danske virksomheder sælger mange varer til, er hårdt presset af coronakrisen. Mange af de lande, som vi eksporterer til, er nemlig ikke lige så godt rustet økonomisk, som vi er i Danmark.
I det centrale scenarie regner Nationalbanken med en gradvis genopretning af først dansk økonomi og lidt senere økonomien i udlandet. Her forventer Nationalbanken, at danske virksomheder helt ind i 2021 vil producere mindre, end de plejer. I det centrale scenarie tager Nationalbanken udgangspunkt i, at Danmark langsomt åbnes op efter påske, men at åbningen vil tage helt frem til september.
I det hårde scenarie, hvor økonomien kan skrumpe med hele ti procent, har Nationalbanken kigget på, hvad der sker, hvis coronavirusset blusser op igen, fordi Danmark åbnes op for hurtigt. Et scenarie, hvor bnp falder med hele ti procent, er voldsomt. Det er en dobbelt så stor nedgang, som vi så i finanskrisens værste år 2009, hvor økonomien blev cirka fem procent mindre.