Coronalukkede havne skaber kø på 'havets motorveje': Nu rammer det forbrugerne

Flere uheldige omstændigheder giver flaskehalse i forsyningskæderne, siger ekspert.

I Kina har man lukket flere havne den seneste tid grundet coronasmitte. (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk © DR)

Nedlukkede fabrikker og havne har under hele coronakrisen skabt store problemer for virksomheder, fordi det pludseligt var meget sværere at flytte varer fra den ene ende af verden til den anden.

Nu er det dog ikke længere kun et problem for virksomhederne, men også for forbrugerne.

Og det er en ny tendens, fortæller Kim Sundtoft Hald, der er professor på Copenhagen Business School, CBS, hvor han forsker og underviser i forsyningskæder.

- Det er ikke nyt, at coronavirus påvirker de globale forsyningskæder. Nu ser vi det bare i så stor udstrækning, at det også rammer dagligvarer og almindelige forbrugsvarer.

Og der er ifølge Kim Sundtoft Hald især to grunde til, at de globale transportkorridorer i øjeblikket er fyldt med flaskehalse.

Den første er, at Kina flere gange har lukket eller delvist lukket nogle af sine havne.

Bølger i badekarret

For en måned siden valgte man for eksempel at delvist lukke Ningbo-Zhoushan-havnen, der er verdens tredjestørste containerterhavn, fordi én havnemedarbejder var smittet med coronavirus.

- Når man lukker sådan en havn, så skaber det flaskehalse, og det ophober sig. Når man så åbner igen, så er der et stort outflow (udstrømning, red), der igen kan skabe flaskehalse, forklarer Kim Sundtoft Hald.

Selvom det efterhånden er en hel del måneder siden, så kan nogle af problemerne ifølge professoren også fortsat tilskrives blokeringen af Suez-kanalen, der er en kæmpe transportkorridor.

  • Det kæmpestore containterskib Ever Given sad fast i Suez-kanalen i Egypten i en uges tid, hvilket kostede virksomheder milliarder grundet forsinkede vareleverancer. (Foto: SATELLOGIC © Ritzau Scanpix)
  • Egypterne famlede efter løsninger og billedet her gik verden rundt. (Foto: Ho © Suez Canal Authority/Newspix International)
1 / 2

Og når der er tale om globale forsyningskæder, så bliver et lokalt problem meget hurtigt internationalt.

- Man skal forestille sig et badekar, hvor der kommer skvulp i vandet. De forplanter sig ret voldsomt, hvis de skvulp kommer samtidig. Det kalder vi bølgeeffekten, og det er det, vi ser konsekvenserne af nu, siger Kim Sundtoft Hald.

Han sammenligner også transportkorridorerne med en motorvej.

- Det er på samme måde et sammenhængende system. Er der kø et sted, kan det forplante sig andre steder, siger Kim Sundtoft Hald.

Stor sårbarhed

Det er ifølge ham endnu svært at sige noget om, præcist hvilke områder eller varer der bliver ramt af de pressede forsyningskæder. Om er bliver tale om decideret mangel, eller om vi "bare" skal vente længere end forventet, må tiden vise.

En ting er dog sikkert. Forbugerne kommer til at mærke det.

- Nogle virksomheder får en større indkomst grundet de høje fragtrater, mens andre skal betale. Og den regning sendes i nogen grad videre til forbrugerne, siger Kim Sundtoft Hald.

Også Ann Lehmann Erichsen, der er selvstændig forbrugerøkonom, forventer at se stigende priser.

- Fordi råvarepriserne er steget, er transporten og emballagen steget. Nærmest lige meget hvad vi peger på, så har vi både stigende priser og vareknaphed, siger hun til TV 2.

Kronede dage

Ifølge Kim Sundtoft Hald er der "potentiale for kronede dage" for danske virksomheder som DSV og Mærsk.

Men de skal altså også navigere i et hav af usikkerheder under coronakrisen. Især set i lyset af de lukkede kinesiske havne, siger Kim Sundtoft Hald.

- Politikken i Kina og andre steder er, at der er nultolerance, og man vil holde coronavirus nede. Hvis der bare er én person på havnen, der er smittet, så lukker man hele havnen ned.

- Det viser noget om sårbarheden i de her forsyningskæder.

En løsning på den sårbarhed kunne være, at man producerede flere varer lokalt og satte globaliseringen lidt på pause, men det er ifølge Kim Sundtoft Hald urealistisk.

I stedet skal virksomhederne blive bedre til at styre sig igennem risici, hvilket Kim Sundtoft Hald sammen med sine kollegaer forsker i.

- Man kan aldrig helt gardere sig, men der er en større grad af sårbarhed, end der kunne have været, fordi man ikke har tænkt så meget risikostyring, som man burde gøre, siger han.

Facebook
Twitter