DA: Offentlige arbejdsgivere har betalt høj pris for OK-aftaler

Dansk Arbejdsgiverforening er bekymret for, at nye lønaftaler for offentligt ansatte vil få konsekvenser for private virksomheder.

For Dansk Arbejdsgiverforening er lønudviklingen i den offentlige sektor vigtig, fordi den er med til at trække lønnen op på det private arbejdsmarked. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Arbejdsgiverne på det offentlige arbejdsmarked har betalt en høj pris for at få landet overenskomster for de ansatte i stat, regioner og kommuner.

Det mener Dansk Arbejdsgiverforening, der er hovedorganisation for 14 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked.

- Man kan konstatere, at det er en dyr aftale, siger administrerende direktør Jacob Holbraad.

Offentlig overenskomst

Landets offentlige ansatte skal have nye overenskomster. Det gælder både de ansatte i staten, i regionerne og i kommunerne. Forhandlingerne er stødt på flere bump undervejs, og lykkes det ikke at finde en løsning, vil det føre til strejke eller lockout.

Se Tema

For Dansk Arbejdsgiverforening er lønudviklingen i den offentlige sektor vigtig, fordi den påvirker lønudviklingen på det private arbejdsmarked.

'Bekymrende højt niveau'

Ifølge Jacob Holbraad er lønrammen på 8,1 procent over tre år til de offentlige lønmodtagere markant højere end den overenskomst, der blev indgået på det private arbejdsmarked sidste år. Her regnede Finansministeriet, LO og DA selv sig frem til, at den indebærer en lønstigning over tre år på 6,9 procent til de privatansatte, fortæller han.

- Så der er altså et markant højere niveau i de offentlige aftaler. Det er bekymrende, for det risikerer at trække over på lønniveauet i den private sektor, og det kan føre til tab af vækst og tab af arbejdspladser i Danmark, og det vil være trist, siger han.

Han mener, at det er vigtigt, at den private sektor sætter lønniveauet, fordi den offentlige sektor ikke er i direkte konkurrence med nogen i udlandet.

- Det er den private sektor, som er udsat for konkurrence fra udlandet. Så det er der, man har den bedste føling med, hvad der er råd til at give af lønstigninger, uden at det negativt påvirker konkurrenceevnen, siger Jacob Holbraad.

Det er bekymrende, for det risikerer at trække over på lønniveauet i den private sektor.

Jacob Holbraad, adm. direktør i DA

Mener du, at lønniveauet på det offentlige markedsmarked bliver for højt?

- Jeg tager aftalen til efterretning, men jeg synes, at man må konstatere, at det er et meget højt niveau, der er fastlagt.

Ikke nogen trussel

Da forhandlingerne om de offentligt ansattes overenskomst startede, spillede lønmodtagerne ud med at kræve 8,2 procent ekstra i lønposen.

Arbejdsgiverne gik til forhandlingsbordet med et tilbud på omkring 6,9 procent mere i lønposen, som altså svarer til det, de privatansatte fik i en aftale ved deres seneste forlig.

Men som bekendt endte lønrammen altså på 8,1 procent til lønmodtagerne i kommuner, regioner og staten over de kommende tre år.

Tidligere overvismand Claus Vastrup mener dog ikke, at det er et problem for stabiliteten i den danske økonomi.

- Det offentlige områdes lønstigning på 8,1 procent er ikke umiddelbart en trussel mod konkurrenceevnen i forhold til udlandet, siger han til Ritzau.

Selv om Dansk Arbejdsgiverforening ikke har armene oppe over hovedet i forhold til lønstigningerne på det offentlige arbejdsmarked, priser de private arbejdsgivere sig alligevel lykkelige for, at en truende storkonflikt nu synes afblæst.

- En konflikt vil være dyr for hele det danske samfund og dyr for de danske virksomheder, siger Jacob Holbraad.

Det offentlige områdes lønstigning på 8,1 procent er ikke umiddelbart en trussel mod konkurrenceevnen i forhold til udlandet

Tidl. overvismand Claus Vastrup

- Virksomhederne ville jo også være blevet berørt på mange måder af en konflikt på det offentlige arbejdsmarked. Nogle ville skulle stoppe deres produktion, det gælder for eksempel slagterierne, mens andre ville have en række forskellige medarbejdere, der vil have svært ved at komme på arbejde, fortsætter han.

Storkonflikt afblæst for nu

Forhandlingerne i staten sluttede med en aftale i går, og dermed er en potentiel storkonflikt nu afværget indtil videre.

Aftalen omfatter i alt 181.000 ansatte på det statslige område. Således har Danmarks i alt 750.000 offentligt ansatte fået en aftale i hus.

Fredag blev der indgået aftale mellem arbejdsgiverne og de 500.000 ansatte på det kommunale område, mens det regionale område er faldet på plads ad to omgange.

LO-forbundene sagde ja til en delaftale natten til onsdag. Og natten til lørdag faldt en aftale på plads mellem regionerne og FTF og Akademikerne.

Aftalerne vil med al sandsynlighed friholde offentligt ansatte fra strejke og lockout.

Alt er dog først sikkert, når aftalerne har været til urafstemning blandt forbundenes medlemmer. De nye overenskomstaftaler vil være gældende frem til 1. april 2021.