Dårlig forretning at give mikrolån

Det er et glimrende bistandsprojekt, men en elendig investering. Investorer på epokegørende markedsplads for mikrolån gør blandede erfaringer.

Små lån kan komme mange tilgode, men som investering trækker det knap så gode renter. (Foto: Tomas Klok)

Tjen penge, samtidig med at du udrydder fattigdom i Afrika!

Det lyder for godt til at være sandt, og det er lige netop, hvad det er, mener mange, som har stiftet bekendtskab med MYC4.

- Virkeligheden viser, at der er en ret stor del af lånet, som ikke bliver betalt tilbage. Man får de første to, tre, fire afdrag og så går låntageren neden om og hjem, forklarer en långiver.

MYC4 er en platform på internettet, hvor velbjærgede folk i vesten kan yde små lån til afrikanske iværksættere, som ellers ikke har adgang til kredit.

Ideen er at lånet betales tilbage og udlånes igen. På den måde kan den samme sum arbejde og gøre gavn mange gange, samtidig med at långiveren tjener et afkast. Men mange er blevet skuffet.

Kun 40 procent har tjent penge i 2007, i 2008 var andelen 60 procent, oplyser MYC4.

Hjælp til selvhjælp

Selskabets stifter Mads Kjær er en ildsjæl med 20 års forretningserfaring med import af biler til det sorte kontinent og et hjerte, der bløder for millioner af afrikaneres vanskæbne.

Han aktiverede for to år siden sit iværksættergen og lancerede det,som skulle ligne en genial ide, en slags ebay på nettet for formidling af små lån til Afrika.

MYC4 er et selskab, som forsøger at gøre en dyd ud af at tjene penge til et godt formål.

- Vores penge tjenes ved, at den afrikanske entreprenør får et lån, skaber arbejdspladser og ud af det betaler seks procent tilbage til os, altså en rente, siger han.

Danida-støtte

Og planen skabte ekko helt ind i udviklingsministeren kontor. Ulla Tørnæs sendte en Danida-check på fem millioner kroner. "Business er bedre end bistand", sådan skrev udviklingsministeren i en efterfølgende kronik i pressen.

Lånene ydes uden sikkerhed, til gengæld betaler den afrikanske låntager renter og kommision, som svarer til gennemsnitligt 40 procent i årlige omkostninger. Det lyder måske af meget, men det er væsentligt mindre end de lokale ågerrenter.

Og hjemme i sofaen kan långiverne med et klik på musen tjene penge med god samvittighed. Hvis vedkommende altså tjener penge. For modellen har vist at være mere løfterig end lukrativ.

MYC4 i bedste fald er et glimrende bistandprojekt, men en elendig investering, mener Hans Henrik Hammerum.

- Jeg troede jo, at de renter jeg selv faldbød min lån til omtrent svarede til de renter, jeg kunne få hjem igen. Men det har jo vist sig at være anderledes.

Hans Henrik Hammarum er IT-konsulent. Han har tidligere arbejdet i Afrika. Derfor ville han gerne støtte en god sag. Men den er indtil videre dyrt betalt. Han har sat i omegnen af 6.000 kr. til for at kunne låne 40.000 kroner ud til små iværksættere i Afrika.

10 pct. går tabt

Mads Kjær, administrerende direktør og stifter for MYC4 erkender, at der har været større vanskeligheder end forudset.

- Vi havde regnet med at tabe omkring fem procent at lånene. I dag går 10 procent tabt, det er ikke godt nok, men vi arbejder hele tiden på at justerer organisationen, siger han.

Joul Boukris er psykolog, Han har investeret 10.000 kroner på MYC4 og har mistet omkring 25 procent af sine penge. Han føler sig en smule bondefanget.

- Det var helt umuligt at gennemskue de risici, der var forbundet med de her investeringer.

Han blev overtalt af løfterne om at få en rente på 10-12 procent.

- Det blev lagt op til at man skulle sammeligne det med en indskudskonto i en bank. Den er der jo ikke den store risiko ved, så det gav god mening at sætte sine penge i de her mikrolån. Man gjorde en positiv forskel og man fik det samme eller eventuelt mere i rente, end hvis man havde pengene liggende i banken, siger han.

Men Mads Kjær mener ikke, at han har ført nogen bag lyset.

- Vi har gjort det klart fra starten, at der var tale om en bruttorente, altså før tab og eventuel valutarisiko, siger han.

Bedre oplysning

MYC4 har dog forbedret sin informationspolitik. I dag får man at vide på hjemmesiden for selskabet, at det gennemsnitlige afkast med tab og valutakursrisiko er minus 3,2 procent. Hver gang du investerer 100 kroner får du altså kun 97 tilbage.

Det er dårlig reklame og væksten i lånevirksomheden har da også stået stille i 2009. Mads Kjær skyder skylden på den økonomiske krise og så det forhold at MYC4 har været nødt til at opbygge et net af lånevirksomheder i Afrika, som står for kontakt og evaluering af låntagerne.

- De har ikke været gode nok, siger han.

Hans Henrik Hammerum mener disse organisationer aflønnes forkert. De betales nemlig for størstedelen af en kommision ved udstedelse af lånet. En mindre del får de gennem renter på tilbagebetalingerne, og de er endda størst på de første afdrag.

- De har en betydelig bedre forretning ved at gå ud og skaffe nogle nye kunder frem for at sørge for, at de eksisterende låntagere betaler tilbage, siger han.

Mads Kjær indrømmer, at her er en problematik, man er ved at justere på, men at det fra begyndelsen var bevidst for at sikre disse nye organisationer så hurtig en indtjening som muligt, så de kunne vokse og udvikle sig.

Mellem to stole

Lars Hulgård, professor ved RUC og ekspert i social virksomhed, mener at MYC4 risikerer at sætte sig mellem to stole.

- Det er den sociale værdi, som skabes, der bør være det afgørende. Hvis det bliver en forretning med stærk vægt på at skabe afkast til investorerne, så kan der opstå problemer, siger han.

- MYC4 har det problem, at folk investerer med to motiver. De vil gøre noget godt og selv tjene penge. I sidste ende bliver de skuffet på begge punkter.

Mads Kjær tror fortsat på sit barn.

- Vi har udskudt deadline for det tidspunkt, hvor vi tjener penge. Men i 2012 når vi "break even", altså hvor vi har større indtægter end udgifter.

Først når låneomsætninger overstiger 750 millioner kroner, begynder virksomheden af give afkast til sine aktionærer. MYC4 har brug for at vokse, det kan ikke gå hurtigt nok.