Da Lea Bøtcher for fem år siden flyttede med sine fire børn og nye mand til USA, var det for at springe ud i et eventyr.

Men den 41-årige jurist er havnet i et administrativt bøvl, der gør det svært helt at slippe Danmark.

Meget tid går med at bokse med de danske myndigheder, som ellers skal sørge for, at Lea Bøtcher får de penge, hun mangler fra sin eksmand.

- Jeg føler, at systemet svigter mig og børnene på det groveste, siger Lea Bøtcher fra sin veranda i sit hjem i Titusville i delstaten New Jersey.

Børnegæld stiger og stiger

Kollapset i statens gældsinddrivelse går ikke kun ud over kasseapparaterne hos kommuner, biblioteker og politiet.

Også enlige forældre mærker på deres pengepung, at de ikke kan få det børnebidrag, de har krav på, fordi statens inkassovirksomhed, Gældsstyrelsen, siden 2015 har kradset penge ind manuelt.

Normalt lægger betalingsmyndigheden Udbetaling Danmark ud, når en forælder får børnebidrag.

Men er man flyttet til udlandet med sine børn, eller har man fået børnebidraget forhøjet, bliver pengene kun udbetalt, når den anden forælder først indbetaler pengene.

Og det sker sjældnere og sjældnere.

Ifølge tal fra Gældsstyrelsen er børnebidrag-gælden steget fra 300 millioner kroner i 2015 til 474 millioner kroner ved udgangen af april i år.

Det er en stigning på 57 procent.

- Det er en meget bekymrende stigning. Der er jo en grund til, at der er et børnebidrag, og hvis det ikke når børnene, fordi det ikke bliver krævet ind, så påvirker det børnenes livsvilkår, siger advokat Lisbeth Darling Wegener, der er næstformand i Danske Familieadvokater.

Lea Bøtcher forklarer sin frustration i klippet herunder:

En gennemgang viser, at antallet af skyldnere alene i 2016 steg med 2.500 til 10.306 forældre, som mangler at betale børnebidrag til forsørgeren for deres barn.

Lisbeth Darling Wegener forklarer, at hun som familieadvokat i dag er uden manøvrerum, fordi lovgivningen er blevet ændret, så det kun er staten selv, der kan gøre krav på pengene.

- Tidligere var der mulighed for privat inddrivelse, og man kunne gå i Fogedretten og indkræve det skyldige børnebidrag. Dengang kunne vi advokater gøre noget aktivt for at hjælpe vores klienter. Det kan vi ikke i dag, siger Lisbeth Darling Wegener.

Gældsstyrelsen: Samler enhed i Randers

Folketingets Ombudsmand har tidligere kritiseret Gældsstyrelsen for at ikke at få nedbragt gælden, fordi det går ud over børns opvækst.

Da han i 2018 undersøgte området, kunne han blandt andet konstatere, at det tidligere Skat flere gange havde sat inddrivelsen af børnebidrag i bero, fordi der var store it-problemer.

Dertil oplevede Gældsstyrelsen en medarbejderflugt i forbindelse med en stor omorganisering. Her faldt antallet af medarbejdere, som kun arbejdede med børnebidrag, fra 18 til syv medarbejdere i september 2018.

- Det går ud over børn både i Danmark og i udlandet og kan have mærkbare konsekvenser for de berørte familier, sagde den nu tidligere ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Han afsluttede sin undersøgelse i 2019, hvor han samtidig orienterede Skatterministeriet og Folketinget om problemerne på området.

- Det er utilfredsstillende og bekymrende for de berørte børn, at deres forældre i stadigt stigende omfang må vente på penge, som skal bruges til at forsørge børnene, lød det fra Jørgen Steen Sørensen.

Advarslerne fra ombudsmanden har dog ikke ændret på, at gælden fortsætter med at stige.

Det kan dog også være svært at holde trit med gældsophobningen, når forældre ikke betaler, hvad de skylder, lyder det fra Maibrit Brandt, der er underdirektør i Gældsstyrelsen:

- Helt generelt må vi konstatere, at der er borgere, som ikke betaler deres børnebidrag, og derfor ender gælden hos Gældsstyrelsen. Men vi er opmærksomme på, at der ligger skæbner bag, og derfor prioriterer vi også området meget højt.

Hvad er så forklaringen på, at tallet stadig stiger?

- Det er der flere grunde til. For eksempel har vi mange skyldnere, der dukker op igen. Det betyder, at vi kan lykkes den ene måned med at få inddrevet pengene. Men kort efter dukker gældsposten op igen, fordi den jo løbende skal betales til en modpart.

- Samtidig er der rentetilskrivning og ikke mindst manglende betalingsevne, siger Maibrit Brandt.

Hun har det sidste år haft ansvaret for at bygge en ny enhed op, der skal fokusere på at inddrive børnebidrag.

Maibrit Brandt forklarer, at Gældsstyrelsen nu har 20 medarbejdere ansat i Randers til udelukkende at hale gæld ind til enlige forsørgere.

- Jeg vil gerne anerkende den svære situation, som nogle forældre står i, og derfor har vi også sat 20 årsværk af til en særligt prioriteret indsats på det her område. Nu har vi fået medarbejderne samlet ét sted, og det betyder, at vi nu har et godt fagligt miljø, siger hun.

Prisen for et barn

Da Lea Bøtcher flyttede til USA, konstaterede hun hurtigt, at de penge, der var blevet fastsat af Familieretshuset i Danmark, ikke landede på hendes konto.

Og med fire børn under 18 år voksede gælden hurtigt, og ifølge den seneste opgørelse fra Udbetaling Danmark skylder Lea Bøtchers eksmand 191.000 kroner til sin ekskone.

- Jeg troede, at Danmark hjalp den svage part, som er børnene. Men jeg har måttet sande, at sådan virker det ikke. På fire år er der kun sendt få rykkere, og nu er jeg nået til, at alle klagemuligheder er udtømte, siger Lea Bøtcher.

Hun lider ikke selv materiel nød, men af principielle grunde og for sine børns skyld har hun valgt at bruge en stor del af sin tid i USA på at få sat skub i sin danske sag, forklarer hun:

- Det er jo ikke mig, der mangler pengene. Det er børnene. Jeg står i den heldige situation, at min mand har et job, der forsørger os. Men uddannelse er relativt dyr herovre, og mine børn kunne sagtens bruge de penge til at etablere sig i verden.

- Vi skal ikke være blinde for, at forældre har forsørgelsespligt over for deres børn. Det er den pris, man betaler, når man sætter et barn i verden, siger Lea Bøtcher.

Mens hun har boet i USA, er to af hendes børn fyldt 18 år, og i dag betaler Lea Bøtchers eksmand børnebidrag til deres fælles tvillinger, som er 16 år gamle.

Men regningen for fire års ubetalte børnebidrag ligger stadig hos Gældsstyrelsen og samler renter.

- Når man ser, at de inddriver metrobøder med større effektivitet end børnebidrag, så mister man tiltroen til den danske model, siger Lea Bøtcher.

DR Nyheder har været i kontakt med eksmanden, som ikke ønsker at medvirke.

Nyt it-system forsinket

I 2015 kasserede den tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) det fejlbehæftede inddrivelsessystem, Efi.

Siden er danskernes gæld til det offentlige omtrent fordoblet fra 70 milliarder kroner i 2015 til nu 129 milliarder kroner.

Størstedelen af gælden inddrives i dag manuelt, og der er stadig tvivl om, hvorvidt mange fordringer i systemet er lovlige at inddrive.

For halvandet år siden kunne Karsten Lauritzen dog fortælle, at et nyt automatisk inddrivelsessystem, PSRM, nu var klar til at blive taget i brug.

PSRM skal blandt andet give mulighed for lønindeholdelse, altså tilbageholdelse af skyldnerens løn.

Men it-systemet er forsinket.

Det skulle efter planen være udrullet inden årsskiftet sidste år.

Men i dag tør Maibrit Brandt underdirektør i Gældsstyrelsen ikke komme med et bud på, hvornår det nye inddrivelsessystem kan tages i brug til at hale børnebidrag ind.

- Jeg tror, at alle danskere efterhånden kender til de udfordringer, der har været med gældsinddrivelsen. Derfor er vi også ved at gennemgå gældsposterne manuelt og sikre lovlig inddrivelse, og vi er altså på vej i den rigtige retning, og vi inddriver år for år mere gæld til statskassen, siger Maibrit Brandt.

- Men når vi er ovre i det nye system, kan vi lønindeholde, og det er et vigtigt redskab i gældsinddrivelsen.

Hvornår regner I med, at I kan drive børnebidrag gennem PSRM?

- Det sker hurtigst muligt og i tæt samarbejde med fordringshaveren (Udbetaling Danmark, red.). Det afgørende for os er, at det er en både effektiv og korrekt måde, det sker på, og indtil det tidspunkt arbejder vi ufortrødent videre i det gamle system ved at sende rykkerbreve og tage udlæg, siger Maibrit Brandt.

Bliver det i år eller på den anden side af nytår, at I regner med at kunne lønindeholde gennem det nye it-system?

- Det har jeg ikke et konkret svar på, men jeg kan sige, at vi arbejder på, at det sker hurtigst muligt, siger Maibrit Brandt.